241 / 507
den virksomhed, der bruger hydraulisk presse og
sprøjteanlæg, naturligvis har større omkostninger.
A rbejdslønn en kan væ re timeløn eller akkord, den
mest retfæ rdige betaling sform må, set fra et fo rre t
ningsmæssigt synspunkt, væ re akkord, da der så ikke
udbetales løn fo r m ere, end der er produceret. Der
er da også mange svende, der helst vil arbejde på
akkord. D et e r im id lertid ikke alt arbejde, der egner
sig til at ud føres på a kko rd ; visse arbejder af høj
kvalitet kan det væ re svæ rt at sætte akkord på, og
kvantiteten spiller også en rolle, jo større kvantitet,
jo større anledning til akkord.
Foruden selve timelønnen eller akkordprisen hører
til arbejdslønnen for tiden også dyrtidstillæg, ferie
penge og betaling for søgnehelligdage samt sygeløns-
ordningen. Da nogle af disse tillæg følger timerne, og
andre er en procent af den udbetalte løn, kan man
enten skrive dem sammen med arbejdslønnen eller
udregne alle tillæggene som en samlet procent af time
løn eller akkordprisen, som vi senere skal komme
tilbage til. Ved den sidste metode er mulighederne
for at glemme noget meget minimal.
Den
produktive
arbejdsløn er al den løn, der kan
påføres et bestemt stykke arbejde, hvad enten det er
lavet af mester, svend, lærling eller arbejdsmand.
På snedkerarbejde er det dog kun isærlige tilfælde, at
arbejdsmandslønnen kan påføres et bestemt stykke
arbejde; den kan fordeles procentvis efter den øvrige
arbejdsløn eller efter materialeprisen, eller måske af
begge dele.
Arbejdsmandsarbejde, som f. eks. rengøring af
værkstedet, kan ikke fordeles på hvert enkelt ar
bejde, med mindre hele værkstedet kun arbejder på
een ordre, hvad sjældent sker, derimod kan arbejds
mandsarbejde, som op- eller nedbæring af materiale
på en bestemt bygning, tilskrives denne.
I de fleste virksomheder vil det være lettest - og
kalkulationsmæssigt set forsvarligt - at anbringe ar
bejdsmandslønnen under omkostningerne og fordele
den sammen med disse.
Den produktive arbejdsløn må altid fremgå ved
dokumentation fra svendens side, på en uge- eller
dagseddel, således at den straks kan påføres det be
stemte arbejdes ordrekort.
Arbejdslønnen på bygningssnedkerarbejde, hvad
enten det drejer sig om værkstedsarbejde eller op
stillingsarbejde, udregnes efter fagets prisliste, der er
udgivet af Fællesforeningen af Danmarks Snedker
mestre og Snedkerforbundet i Danmark.
Prislisten, eller priskuranten som den kaldes idag
lig tale, er udarbejdet i 1873 og revideret 11 gange
siden, sidst i 1952; en ny udgave vil antagelig komme
i 1958. Da det er et stort og kostbart arbejde at
revidere og trykke nye priskuranter, har man igennem
årene, ved overenskomstforhandlingerne, måttet klare
sig med tillæg til visse priser eller procenttillæg til
hele eller dele af priskuranten.
Foruden priskuranten benyttes en del voldgifts
kendelser afsagt af fagets voldgiftsret igennem årene.
At lære priskuranten tager flere år, ganske få inden
for faget er
eksperter
på området, og selv disse kan
fortolke visse paragraffer forskelligt, således at fagets
mæglings- eller voldgiftsret må afgøre spørgsmålet.
Den bedste måde at lære priskuranten på er ved
høvlebænken, samtidig med at man laver arbejdet.
Når priskuranten ikke er konsekvent (og det er den
ikke), skyldes det, at de fleste paragraffer i den er
kompromiser, hvor 2 parter, der står overfor hin
anden (med til dels modstridende interesser), skal
indsætte disse paragraffer. Et par eksempler på ud
regning efter priskuranten vises senere.
Fremstillingsomkostninger.
Hvad er fremstillingsomkostninger? Ja, det kan
kortest siges således: Det er alle de udgifter, der er
nødvendige for en virksomheds drift, og som derfor
løber på arbejdet udover råvarer og arbejdsløn, indtil
varen står færdig til salg.
Disse udgifter (omkostninger) kan deles i faste og
variable.
De faste omkostninger er de, der ikke ændres efter
som produktionen i virksomheden er større eller
mindre.
De variable omkostninger er derimod mere afhæn
gige af produktionens størrelse.
Hvad der er faste, og hvad der er variable omkost
ninger svinger noget fra den ene virksomhed til den
anden og kan i nogle tilfælde diskuteres.
Omkostningstillægget
er
ikke lige stort i de for
skellige afdelinger i en virksomhed og må derfor
regnes særskilt ud for hver afdeling, f. eks. som vist
i de efterfølgende opstillinger. Med hensyn til forde
lingen af omkostningerne på de forskellige afsnit eller
afdelinger kan der f. eks. blive tale om 3 forskellige
fordelingsgrundlag.
1) Forholdet mellem direkte kapitalinvestering i
de enkelte afdelinger.
2) Forholdet mellem direkte beslaglagt gulvareal
i de enkelte afdelinger.
3) Forholdet mellem produktive arbejdstimer i de
enkelte afdelinger.
Eksemplet, vi her bruger, er taget fra en mindre
virksomhed med et maskinsnedkeri, et samleværksted
og et tapetserværksted.
641