242 / 507
ad. 1). I virksomheden er investeret følgende beløb
tilmaskiner - værktøj - inventar:
Maskinsnedkeri
kr. 23.700,-
Håndsnedkeri
kr. 1 2 .1 9 0 -
Tapetserværksted kr. 2.500,-
38.390,-
Herudover er anvendt fælles for alle 3 afdelinger
tilkontorinventar, inventar ifolkerum, diverse bukke,
skamler o. s.v. kr. 2.500,00, altså ialt kr. 40.890,00.
Fordelingsforholdet bliver da således:
Maskinsnedkeri: ^3.700 X 100 _ gj g o
/0
afrundet til 6 2 %
38.390
Håndsnedkeri:
12.190 X 100 _
3
j
7
o
/0
afrundet til 3 2 %
38.390
Tapetserværksted: ^-500^ X—100 _ g ^ 0^ afrUTlcjet til
6
%
38.390
„
_.
100 %
Disse fordelingsprocenter anvendes på de omkost
ninger, der kan tilbageføres til kapitalinvesteringen,
f.eks. forrentning og afskrivninger.
ad. 2). Da det samlede gulvareal i de tre afdelin
ger er 500 m 2, fordelt således:
Maskinsnedkeri
230 m
2
Håndsnedkeri
230 m
2
Tapetserværksted
40 m
2
ialt
500 m
2
Fordelingen bliver da:
Maskinsnedkeri
230 X 100 __
0;
500
Håndsnedkeri
230
X
100
= 46 <%
500
Tapetserværksted
—
8
%
10 0
%
Disse fordelingsprocenter anvendes på de omkost
ninger, der kan tilbageføres til gulvarealet, f.eks.
husleje, lys og brændsel (til alm. opvarmning).
ad. 3). De produktive timer er fordelt således:
Maskinsnedkeri
6.000 timer
Håndsnedkeri
11.200 timer
Tapetserværksted
2.100 timer
ialt 19.300 timer
Maskinsnedkeri
— 31,1 % afrundet til 31 %
19.300
1
10
Håndsnedkeri
11200 X 100 _
ss
qol
afrundet til 5 8 %
19.300
/0
/0
Tapetserværksted ^ 1 9 9
X
100 _ jq,9
o
/0
afrundet til 1 1 %
19.300
1
_____ _
100 %
Disse fordelingsprocenter anvendes på de omkost
ninger der ikke kan pålignes direkte, eller hvor ingen
af de to foranstående fordelingsgrundlag kan an
vendes.
Fordelingen af fremstillingsomkostningerne bliver
da som vist i efterfølgende opstilling.
Som vist i specifikationerne bliver omkostnings
tillægget for samtlige afdelinger - fordelt på den
samtlige produktion - igennemsnit kr. 2,17 pr. time.
Dette tal kan bruges, men det vil være rigtigere
at bruge de efter fordelingen udregnede tillæg på kr.
1,52 pr. time for tapetserarbejde og tillægget kr. 1,63
for håndsnedkeriet. Hvis ens egne udgifter svarer til
tabellen, kan man anvende disse tillæg, men ellers er
det nemt at sætte sine egne tal ind i stedet for og
derefter udregne de tillæg, der vil være brugbare for
ens egen virksomhed.
Derimod kan maskintillægget på kr. 3,41 (gennem
snittet af hvad det koster at køre med samtlige ma
skiner), yderligere specificeres, som vistiefterfølgende
tabel.
For at lave en tabel over de enkelte maskiners ud
gifter, så resultatet bliver så nøjagtigt, som det er
muligt at gøre, må man fordele de udgifter, der kan
specificeres, direkte på hver maskine først, såsom
husleje pr. m 2gulvareal maskinen optager, motorernes
kraftforbrug efter det antal timer maskinen kører og
derefter fordele de øvrige faste og variable omkostnin
ger efter maskinens anskaffelsessum eller udnyttelses
grad. Slibemaskinens udgifter til afskrivning og for
rentning o. s.v. må fordeles på de maskiner, der
benytter den, f.eks. afretter, tykkelseshøvl, fræser og
boremaskine.
Tabellen viser tydeligt, at der er for lidt arbejde til
tykkelseshøvlen i denne virksomhed - her må man
prøve at skaffe sig noget fremmed høvlearbejde -
for at få omkostningstillægget bragt ned.
Fremmedvarer.
Fremmedvarer er alle de varer, der indgår i et
stykke arbejde, som vi ikke selv forarbejder eller for
ædler, men er færdige fra andre håndværkeres side,
når vi får dem, som f.eks. specielle beslag, glas, mar
mor, o. s.v.
Rent kalkulationsmæssigt er fremmedvarer de nem
meste at have med at gøre, da man fra leverandø
rerne af disse varer, før tilbud gives, kan få de færdige
priser, det gælder blot om ikke at glemme noget. Sam
tidig er det en vareart, der direkte går ind på hver
enkelt arbejdes ordrekort, således at der her ikke be
høver at være nogen fejlmargin, og de er derfor nem
mere at fordele ved efterkalkulation.
De udgifter, der er forbundet med fremskaffelsen af
fremmede varer, kan indgå - under uproduktiv tid
642