244 / 507
og variable diverse omkostninger, som nogle gør det -
men erfaringsmæssigt kan et tillæg til fremmedvare-
prisen på ca. 10 pct. dække de udgifter, der er forbun
det med optælling af beslag, måltagning af glas eller
marmor, bestilling af særligt smedearbejde o.s.v., samt
det spild, der altid må regnes med på disse varer, så
som et glas går itu, når det indsættes, en nøgle knæk
kes o. s.v., ting som ikke må ske, men som erfarings
mæssigt sker.
Salgsomkostninger.
For de snedkervirksomheder, der har egen butik,
er det naturligt, at man husker, at der findes noget
der hedder salgsomkostninger, men selv ide virksom
heder, der ikke direkte har udsalgslokaler, påløber
der udgifter, der må kaldes for salgsomkostninger,
såsom annoncer, reklame, tab på usolide kunder o.s.v.
Udgiften tiltransport af varen kalder vi også for en
salgsomkostning. For et møbelsnedkeri vil denne ud
gift i de fleste tilfælde kunne påføres hvert enkelt
møblement eller hvert enkelt møbel, da det ide fleste
tilfælde kun drejer sig om en enkelt transport, men
for bygningssnedkerarbejde, der jo udkøres i flere
etaper, kan det være sværere at vurdere kørslen ved
tilbudsgivningen, her kan man benytte en erfarings
mæssig procentsats, som i flere kontrollerede virk
somheder ligger på ca. U
/2
pct. til 2 pct. af tilbuds
summen, dette må man så senere ved efterkalkula
tionen kontrollere, om det holder stik iens egen virk
somhed.
En specifikation af salgsomkostningerne i samme
virksomhed, som forannævnte fremstillingsomkostnin
ger er taget fra, ser således ud:
Husleje for butik og lager
kr. 2.400,00
Forrentning a f den i butiks
lageret investerede kapital
-
2
.
000,00
Brandforsikring
900,00
Transportudgifter
-
1.500,00
Rabatter og disconto m. m.
-
1
.
000,00
Kontorudgifter, telefon,
revision m. m.
-
1
,
200,00
Mesters uproduktive løn
-
2
.
200,00
Løn til delvis pasning a f butik -
4.000.00
Arbejdsmandsløn
-
1.500,00
Tab på usolide kunder
500,00
Annoncer, reklame m. m.
800,00
ialt kr. 18.000,00
Udover udgiften til transport, som allerede nævnt
eventuelt kan pålignes hvert enkelt møbel, er det
svært at anbringe de øvrige udgifter direkte på hvert
enkelt arbejde, men de må pålægges procentvis, og
det vil være rigtigt, at udgiften lægges til de 3 første
grupper, altså råvarer, produktiv arbejdsløn, frem
stillingsomkostninger.
Udgiften til disse 3 grupper var i den her omtalte
virksomhed følgende:
Råvarer
kr. 79.480,00
Produktiv arbejdsløn
- 100.680,00
Fremstillingsomkostninger - 41.945,00
ialt
kr. 222.105,00
Salgsomkostningsprocenten bliver da følgende:
18.000 X 100 _ s i o/Q kan evt. afrundes til
8
%
222.105
1
10
I stedet for - som foran nævnt - at belaste frem-
medvarerne med et direkte tillæg på 10 pct., kan
fremmedvarerne medtages ved udregning af salgs
omkostningsprocenten, således at denne procent også
tillægges fremmedvarerne.
I mange virksomheder - uden butik - lader man
salgsomkostningerne gå ind under faste og variable
fremstillingsomkostninger og fører ikke specielt regn
skab for salgsomkostninger. Dette kan lade sig gøre,
men det vil dog altid være klogt at opdele sit regn
skab i så mange grupper, at man bedre kan følge
hvilken gruppe, der evt. arbejder for dyrt.
Avance.
Avancen, hvor stor skal den være? Ja, det afhænger
af, hvad den enkelte virksomhed kræver, eller - ikke
mindst - hvad der kan opnås på markedet.
Ifølge det foregående har mesteren fået sin produk
tive og uproduktive tid betalt med største svendeløn
(største svendeløn i denne virksomhed), idet den er
indkalkuleret dels under arbejdsløn og dels under om
kostninger. Egenkapitalen, der står i virksomheden,
er forrentet med 5 pct., men er dette altid nok?
Man kan vel med rimelighed sige, at det er det ikke,
fordi der endnu intet er beregnet til henlæggelsen til
dårlige år, og ingen reserver til udvidelser. Hvis be
skæftigelsesgraden var ens fra år til år, ville det være
nemmere, men det er i en snedkervirksomhed
erfaringsmæssigt nødvendigt at regne med en gennem
snit beskæftigelse på omkring ca. 80 pct. og regne sine
omkostningstillæg derefter.
Hvis beskæftigelsen i en virksomhed går ned til
50 pct. - og det er ofte set — varer det ikke længe før
manden må lukke, hvis der ikke er reserver at tage af,
da alle faste udgifter stadig er de samme som ved
100 pct. beskæftigelse.
En beskæftigelse på over 100 pct. kan også give
tab, da man i så fald ofte er nødt til at leje midler
tidige lokaler og sikkert tilen leje betydelig større pr.
m 2 end ens egen faste husleje, eller arbejdet må ud
føres ved overarbejde, som også bliver dyrere. Admi
nistrationen bliver også ide fleste tilfælde forholdsvis
større.
644