236 / 507
K A L K U L A T I O N
F O R O R D
Dette afsnit om kalkulation
er ikke
- og skal ikke
være - noget videnskabeligt værk om prisberegning,
men en jævn gennemgang af de faktorer, der til
sammen danner kostprisen for et stykke arbejde,
fortalt af den ene håndværker til den anden hånd
værker, således at den mindre mester, og, eller hans
svend uden at være eksperter på området, skulle
kunne beregne prisen på et arbejde i forvejen, uden
alt for stor fejlmargin.
Der lægges ualmindelig megen vægt på uddannelse
af vore snedkerlærlinge rent fagligt, men de får over
hovedet ingen uddannelse i prisberegning af nogen
art, og de står derfor meget svagt på dette område,
når de som ganske unge vil etablere sig.
Der findes kursus udelukkende beregnet for sned
kere ibogføring og kalkulation, bl. a. på Teknologisk
Institut, men kan dette afsnit afhjælpe eventuelle
mangler iens viden om prisberegning indtil et kursus
- og derved en større viden er erhvervet - er formålet
nået.
PRISBEREGNING
Ordet
kalkule
kommer af det latinske
calculus,
som betyder en lille sten (egl. kalksten); disse sten
blev i oldtiden anvendt som hjælpemiddel ved reg
ning.
Kalkulation kan forekomme på to forskellige må
der, nemlig som:
1. Forkalkulation eller tilbudsberegning.
2. Efterkalkulation, altså en kontrol af tilbudets
virkelighed, som samtidig kan anvendes som et -
endog meget værdifuldt- sammenligningsgrundlag ved
senere udarbejdning af tilbud på lignende arbejder.
Det vil være hensigtsmæssigt i en snedkervirksom
hed at opdele sine udgifter ifølgende 5 grupper.
1. Råvarer.
2. Produktiv arbejdsløn.
3. Fremstillingsomkostninger.
4. Fremmedvarer.
5. Salgsomkostninger.
Det vil endvidere være hensigtsmæssigt i enhver
kalkulation altid at arbejde med udgifterne i denne
rækkefølge; derved mindskes risikoen for at noget
glemmes.
Summen af disse 5 udgifter kan vi kalde
kostprisen
for det pågældende stykke arbejde, og tilbage er nu
kun at beregne sig den ønskede (eller opnåelige) for
tjeneste.
I det følgende skal gives en omtale af hver enkelt
af disse 5 grupper.
Råvarer.
Den første af de 5 grupper, nemlig »råvarer«, kan
i en snedkervirksomhed omfatte: Træ, der bliver
videre forarbejdet, såsom firskåret eller barkkantet
fyr eller hårdttræ, møbelplader, krydsfinér, fiber
plader, finér, almindeligt beslag, som man har på
lager, o. s.v., hvorimod specielt indkøbt beslag, glas,
smedearbejde og lign. betegnes som fremmedvarer,
der omtales under punkt 4.
Træet købes opmålt og faktureret i forskellige
måleenheder, alt efter hvilken træsort det er. Her skal
vi kun behandle de 2 mest anvendte måleenheder,
nemlig engelske mål og metermål. Det meste fyrretræ
købes i eng. kubikfod, i større partier i »standard«
(1 standard = 1 6 5 eng. kubikfod). Visse sorter hårdt
træ købes pr. kubikmeter, møbelplader, krydsfinér,
fiberplader, o. s.v. købes pr. m 2, finér købes pr. m 2
eller evt. pr. blad. Enkelte sorter, som f.eks. Pali
sander, Ibenholt og Pokkenholt, købes efter vægt.
De fleste snedkere er nu gået helt over til at an
vende metermålet som arbejdsmål, og da en del af
træet er købt ifod, er det både praktisk og nødvendigt
at kunne omregne indkøbsprisen ifod tilmeterprisen.
I det efterfølgende vises nogle tabeller med omreg
ning på engelske mål til metermål.
636