257 / 507
Blandingen må være af en sådan konsistens, at den
ikke flyder ud, den skal være så svær, at man kan
danne en pølse af den og stoppe ind i det vandrette
hul.
Hullet fyldes helt op, og balustren trykkes ind og
dækskålen sættes på plads. Denne blanding hærder
fra aften til morgen.
Ved ibankningen af sidestøbte balustre ihåndlisten,
slår man balustrene flade i rundingen (bukningen),
hvis man slår lige på balustrene; derfor er det nødven
digt at lave sig en klods - som vist i fig. 1306 - af
hårdttræ, f.eks. bøgetræ. I klodsen, som skal være
så bred, at den tager hele rundingen og går et stykke
ud på det lige vinkelombøjede stykke, skal der være
en hulkehl, der passer efter balustrene. Herved und
går man også at forandre selve bukningen ved slagene.
ca 100
ca 32
S nit A -A
Fig. 1306. Klods til ibankning af sidestøbte balustre i hånd
listen (ca. 4 0 0 X 10 0 X 3 2 ).
H ånd liste på jerngelænder.
Hvis håndlisten lægges på jernskinne, har smeden
stilletjernskelettet op og svejset en 6 X 30 m m jern
skinne på balustrene.
Her lægger gelændersnedkeren sin håndliste oven
på; for at finde fugesamlingerne holder man svinget
ned på jernskinnen, hvor det skal passes til, og af
sætter mærker på jernskinnen, hvor fugerne kom
mer, hvorefter løbene skæres af længde fra mærkerne,
der er afsat fra svinget; nu stødes de og skrues på
jernskinnen. Svingene skal nu passes til, så fugerne
er tætte, og svinget slutter tæt tiljernskinnen.
Det gør man bedst ved at passe fugerne til først,
derefter kridter man jernskinnen og fører svinget ned
på denne, hvor kridtet afsætter mærker, skal der af-
høvles med bugthøvl, dette må man fortsætte med, til
svinget slutter helt tiljernskinnen.
Hvis der er fals i håndlisten til jernskinnen, skal
denne nu stemmes op ihåndlisten, derefter kontrolle
res, om fugerne stadig er tætte.
Er jernskinnen ikke ordentlig afsvunget, må man
stemme og kehle op i svinget, til dette kommer ned
på plads, således at underkanten flugter håndlisten.
Er der kehlinger i underkant og sideflader, kehles
disse nu. Til disse fuger bruges ikke dyvler og spænde-
grejer, men de varmes godt og rives sammen. Til op
varmning af fugerne bruges en »fidibus«, d. v. s. et
fire eller fem tommer søm, omviklet med tvist i den
ene ende og overhældt med sprit; brændende sprit
sværter ikke fugerne.
Gelænder på træ trapper.
Ivillaer, rækkehuse og lignende er trævangerne som
regel krumme, man benævner dem runde og hule, og
her må man tage papmodel af vangeløbene. Overkant
af vangeløbet giver underkant af håndliste. Stigningen
af svinget er stigningen af vangehovedstykket.
Grunden målt fra vange til vange giver den ind
vendige diameter af håndlistesvinget plus eller minus
det, som håndlisten er smallere eller bredere end van
gens tykkelse.
Da stigningen her ofte er op til 600-700 m m og
mere, gør man klogt i at snøre modellen op med ca.
100-150 m m større stigning, og afsætte den givne
stigning ved tilridsning til eksning; dette gøres for at
få træ nok på midten af svinget.
Ved inddeling af den givne balusterafstand under
søger man først, hvor mange balustre svinget optager,
og afsætter disse mærker, man må her passe på, at
balustrene ikke kommer for tæt ved fugerne - der
skal være plads til dyvlen. Derefter foretages ind
deling af vange og løb.
Ved inddeling af hule og krumme løb må det lille
lodbræt være i virksomhed hele tiden, man lodder
fra det givne punkt i hovedstykket og fører passeren
med den givne afstand
vandret
frem på vangeforkan
ten og fortsætter op til det nærmeste punkt på det
andet hovedstykke. Hvis det ikke går op, slås passeren
lidt ud eller ind alt eftersom forskellen er større eller
mindre.
Ved ligeløbstrapper behøver man kun at tage een
afstand og med passer føre denne afstand videre.
Ved boring af vangen skal hullerne være mindst
657