Previous Page  284 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 284 / 507 Next Page
Page Background

T R Æ H U S F A B R I K A T I O N

I N D L E D N I N G

Selv om dette afsnit er helt svensk, og skrevet for

svenske forhold, er der så meget, man kan lære af det,

at det fortjener at komme danske og norske håndvær­

kere tilgode.

For blot atnævne noget af det vi selv har besværlig­

heder med herhjemme:

- Transportproblemet indenfor og udenfor fabrik­

ken, herunder stabelmaskiner, trucks og eldrevne løfte­

vogne. -

- Sæsonlevering af de færdige huse og alligeveljævn

produktion hele året. Udregning af lagerlokalernes

størrelse, samt hvilke elementer der tager længst tid at

fremstille, - for at kunne sætte dem iarbejde først.

- Arbejdet med at få træet indkøbt i de mest pas­

sende længder og dimensioner. -

- Standardisering af huselementer efter modul­

system. Standardisering af vinduer og døre og ikke

mindst af køkkenelementer, det kan sammenlignes

med afsnittet for danske køkkenelementer. -

- Fugtning af fiberplader der påsættes huselemen­

terne som indvendig beklædning o. s.v. -

Fabrikationen af træhuse færdige til montering er

iSverige iløbet af de sidste årtiervokset tilen industri

af betydeligt format. I dag findes der omkring halv­

treds træhusfabrikker i landet. Træhusene er blevet

populære gennem den forenkling iopførelsen som be-

virkes derigennem, at materiellet leveres færdigt og

endog ved, at dette materiel under sammensætningen

i de respektive fabrikker er tørt, hvorfor man ikke

under husets opførelse behøver tage hensyn tilrevne­

dannelse og sammentørring. Træindustrien har også

i lang tid i samarbejde med den kongelige bygnings­

styrelse nedlagt store summer i forskningsarbejde og

søgt at finde arbejdsbesparende konstruktioner og

endog formået at nå dertil. De svenske træhuse har

en mangeårig tradition og er overalt skattet for deres

prisbillighed og deres evne til at lade sig tillempe

boligformål, en egenskab som lader sig bestyrke af,

at 85 til 90 pct. af en- og tofamiliehuse i Sverige

opføres af træ. De er kendt for lang levetid og for at

yde sunde og vel gennemtænkte boliger. De færdig-

monterede træhuses hurtige fremmarch beror også i

høj grad på deres velegnethed til selvbyggeri. Selv­

byggeren har mulighed for at nedbringe omkostnin­

gerne gennem sin egen arbejdsindsats.

Også på eksportmarkederne har de færdigmon-

terede træhuse gjort sig gældende. I løbet af de sidste

år har træhusindustrien i Sverige eksporteret for om­

kring 160 millioner kroner.

Planlægning a f træhusfabrik.

I fig. 1364 vises en skematisk træhusfremstilling

på fabrik. De indkommende materialer er indram­

mede og arbejdsoperationerne understregede. Under

planlægning af en træhusfabrik må man først og

sidst tænke på, at træhusproduktion er et transport­

problem. De større svenske træhusfabrikker har en

årskapacitet på henved 1000 huse. De mindste typer

vejer omkring 15 tons. Totalsummen, 15.000 tons,

ser måske ikke fra begyndelsen så imponerende ud,

men betænkes det, at dette materiel skal omlades en

halv snes gange på fabrikken og behandles i små-

portioner, forstås problemet bedre. Hvert »transport­

hul«, omladning og omflytning som kan undgås er

ren gevinst.

En anden overordentlig vigtig omstændighed ved

træhusproduktion er elementernes standardisering.

For at belyse dette vises i fig. 1365 et leverance­

diagram for det svenske marked. Ser vi først på det

nederste diagram, leverancesummen pr. måned, op­

dager vi, at monteringshuse er en sæsonvare med lav­

sæson i frostperioden. For at udjævne sæsonvariatio-

nerne må huselementerne være standardiseret til det

yderste, således at man risikofrit kan producere ele­

menter tillager ilavsæsonen. I den øverste del af figu­

ren vises den akkumulerende leverancekurve med helt

optrukket linie. Den brudte linie er en tænkt jævn pro­

duktion over hele året. Den største afstand mellem de

to kurver er 30 pct. af den totale leverancesum.

Dette indebærer, at man til en jævn produktion har

brug for at producere 30 pct. af årsproduktionen til

684