286 / 507
Fig. 1366. Transportdiagram for en træhusfabrik. Bredden på
transportvejene (gaderne) svarer til transportmængderne.
Materialet tages her ned fra jernbanevognen og
trækkes med små blokvogne (»medbringere«) forbi
sortererne, som ved at trække plankerne ud i for
skellig længde kan få dem til at falde ned på en
hvilken som helst af de
12
troljer under sorterings
bordet. En mand retter plankerne til på troljerne.
Stabelpladsen.
Fra sorteringspladsen transporteres
materialet over til stabelpladsen. En træhusfabriks
stabelplads frembyder en del specielle problemer. For
at belyse disse kan det nævnes, at i hvert eneste af
de konstruktionssystemer, som beskrives senere, ind
går omkring 60 profiler, der tages ud afomkring 25 ru
dimensioner. I et gennemsnitshus af denne art varierer
de indgående mængder af forskellige profiler fra 0,14
f
3
til 140 f
3
pr. hus. For at undgå alt for store flytte
omkostninger må der derfor findes et vel indrettet og
funktionelt rigtigt mellemlager for høvlede varer læn
gere fremme på produktionsstrengen.
Ved bedømmelsen af minimalstørrelsen af mate
rialeforrådet, må man tage ibetragtning, at materiale
tilførslen af krævende dimensioner og kvaliteter til
træhusfabrikken ikke under nogen omstændigheder
må overdrives. Planlægningsproblemerne i en intenst
dreven træhusfabrik er vanskelige nok endda.
Sortering af indkommende arbejder.
I de endelige
produkter, de huselementer, der forlader fabrikken,
udgør det indkommende tømmer omkring 40 pct. af
omkostningerne. En rigtig udnyttelse af materialerne,
det vil sige det mindst mulige spild, er derfor en
grundforudsætning for et godt driftsresultat. De største
muligheder for at gå løs på dette vitale problem har
man under sorteringen af det indkommende materiale.
Gennem kvalitets- og længdesorteringer kan man nå
meget langt i besparelser. Brist i sorteringen giver
sig til kende gennem kassation under høvlingen og
unødvendig meget spild ved afkortningen. Her kan
tabene let vurderes. Et eksempel på en moderne sor
teringsplads vises ifig. 1367.
Fig. 1368. Håndstabling af brædder.
Fig. 1367. Sorteringsplads.
6 8 6
Nogen nødløsning med kløvningstab kan af øko
nomiske grunde ikke tillades. Erfaringsmæssigt har
man fundet ud af, at materialeforrådet ikke må synke
under
1/
q
af årsforbruget.
Arbejdsmetoderne på stabelpladsen skifter fra sted
til sted. Den enkleste og dyreste metode, lagring i
stabler og nedtagning med hånden vises ifig. 1368. Et
trin fremad er materialelageret. Der beskyttes mate
rialet bedre og afdækningsarbejdet er elimineret.
Man har ad forskellig veje søgt at rationalisere
stabelpladsarbejdet. Et led idenne udvikling er stable-