![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0324.jpg)
som beskrevet ovenfor. Skruelinierne kan ridses op
både udvendig og indvendig på foringen. Derefter
skæres gængerne ud og limes på cylinderen.
Snekkehjulet, fig. 1481. For at kunne lave tænderne
til snekkehjulet er det nødvendigt at kende tandens
profil set i pilretning X; man får denne på følgende
måde: Først tegnes to gænger op som vist ved D.
Punkterne a, b og c føres ud som vandrette linier, og
bredden på gænger og mellemrum tages fra snit A-B,
mærket d, e, f. Derefter tegnes cirkelbuerne for snek
kens tænder op med O som centrum. Radierne får
man ved at måle på billedet til højre; de er mærket
R ’, R ” og R”\ Så tegnes grundcirklen op. Radius ta
ges fra snit A-B. Tandbredden på delecirklen i snit
A-B mærket g afsættes som vist, og med r, som tages
fra snit A-B, i passeren og grundcirklen som centrum
tegnes tandformen op. Man har nu tilbage at tegne
tandens sande størrelse op set i pilretning X, og det
sker som vist ved E. Med O som centrum tegnes
cirkelbuerne for fodcirkel, delecirkel og topcirkel. Ra
dierne tages i snit A-B, og tandbredderne g, h, i fra
D afsættes som vist, og ved at tegne cirkelbuer, som
går gennem de herved fremkomne punkter, får man
tandformen set i pilretning X. Da det almindeligvis
kun er større snekkehjul, som udføres med støbte-
tænder, plejer man at kærne tænderne ud. Hjulet for
synes da med anviser som vist på fig. 1482, og man la
ver en kærnekasse, som svarer til en passende del af
omkredsen og tandantallet. Kærnekassen udføres som
vist på fig. 1483. Kærnesamlingen lægges midt i en
tand og skal følge dennes stigning. Kassen samles som
vist; de to halve tænder fastgøres på endestykkerne,
og bunden skrues på.
Tandformen i snit A-B er evolvente; for konstruk
tionen af denne se beskrivelse og tabel under cylin
driske tandhjul.
Når snekke og kæmekasse med tænder er færdige,
bør man kontrollere, hvordan de passer sammen, og
det kan gøres på følgende måde: Man skærer et par
lejer, hvori snekkens anvisere kan hvile, og sømmer
en liste på det stykke af kærnekassen, hvorpå tæn
derne sidder, således at man kan få centrum for tand
kransen. Det hele anbringes på en plan med den nøj
agtige centerafstand mellem snekke og hjul og den
rigtige indbyrdes højde. Ved at mærke snekkens gæn
ger med kridt og dreje den rundt, så den trækker hjul
kransen, kan man se, hvor gængerne berører tæn
derne, og gå dem efter hvor det er nødvendigt.
Fig. 1484 viser model med anviser og kærnekasse
til et vinkeltandhjul. I dette tilfælde udføres en kærne
kasse med 5 tænder, og der laves 9 kærner. Kærne
samlingen lægges midt i en tand, og den skal følge
dennes stigning. Stigningen på delecirklen bliver den
samme både på hjul og drev. Dette giver forskellig
Sn/t a - b
o — i
Fig. 1483.
Fig. 1484. Vinkeltandhjul. 45 tænder. Modul 12. Vinkel på
delecirkeldiam. 25°.
Snit a-a
Fig. 1485. a: Stativets fod. b: Stativets øverste del. c: Skrabe-
pind. d: Gulvplan. e: Underpart. f: Det færdige stativ.
724