320 / 507
bladene. Hvert stigbræt forsynes også med en midter
linie, som formeren kan indstille dem efter.
Fig. 1473 viser en skrue under arbejde i støberiet.
Skruen er højreskåret, har variabel stigning, og dens
udvendige diameter er 5,9 m; stigningen ved bladenes
spids er 4,8 m. Arbejdsgangen i støberiet er i korte
træk følgende:
Først nedgraves og fastgøres spindelen, skrabe
brættet fastgøres på spindelens arm, og der graves et
hul, som er tilstrækkeligt stort til at give plads for
stigbrædderne, som sættes på plads efter den opmær-
kede rids på skrabebrættet og efter midterlinien på
stigbrættet, således at man får den rigtige afstand mel
lem stigbrædderne. Herefter murer formeren et under
lag for hvert blad; der fyldes sand på underlaget, og
bladets trykside dannes ved at føre skrabebrættet frem
og tilbage, medens det stadig hviler på stigbrættets
kant. Når tryksiden er færdig, ser den ud som på fig.
1473. De med hvidt optrukne cirkelbuer er de riller,
som stifterne i skrabebrættets kant har trukket i san
det. Navet sættes på plads, og bladets midterlinie, som
også vises trukket op med hvidt, opmærkes.
Fig. 1474. Fiskene anbringes nu på den opskrabede
flade efter midterlinien og de optrukne cirkelbuer, og
mellemrummene mellem fiskene udfyldes med sand,
som skrabes af og formes efter fiskenes kant. Bla
dets kontur dannes ved at følge fiskenes ender. Når
bladets bagside således er gjort færdig, lægges over
parten på og stødes op. Når overparten er færdig,
fjernes den. Fiskene og sandet mellem dem fjernes, og
formen er klar til at sværtes og samles.
Fig. 1474.
Tandhjul.
Ved tandhjul skelner man mellem to arter af tæn
der, nemlig tænder med
cyk loideform
eller tænder
med
evolven teform ,
d.v.s. at tændernes form er en
del af henholdsvis en cykloidekurve eller en evolven
tekurve. Konstruktionen af disse kurver skal ikke
nærmere angives her, da man i alle tilfælde kan be
nytte sig af tilnærmelige kurver, som let kan bestem
mes efter tallene i tabel 3 og 4.
Ved udførelsen af cylindriske tandhjul med støbte
tænder efter et udslidt eller itugået tandhjul bør føl
gende bemærkes: Tandantallet tælles, og fortandings-
arten bestemmes, d.v.s. om tænderne er udført med
cykloide- eller evolventefortanding. Man måler der
efter tandhjulets udvendige diameter på toppen af
tænderne (hovedcirkel) og diameteren i bund (fod
cirkel), hvorved tandhøjden bliver bestemt. Derefter
bestemmes delecirklens diameter, som sker ved at dele
tandhøjden i syv lige store dele, og delecirklens dia
meter bliver det punkt, der ligger
4/7
over fodcirklen.
Den del af tanden, der ligger udenfor D =
3/i
kaldes
tandhovedet,
og den del af tanden, der ligger under
D, kaldes
tandfoden.
Man skal derefter bestemme de
lingen. Ved deling eller stilen forstås afstanden mel
lem to tænder, målt på delecirklen. Delingen findes
ved at gange delecirklens diameter med 3,14 og derpå
dividere med tandantallet.
Eksempel: Delecirklens diameter = 400 mm X
3,14 = 1256 mm divideret med tandantallet 24
= 52,33 mm deling.
På et normalt tandhjul er delingen =
10/7
af hele
tandhøjden, Man bestemmer tandtykkelsen, som på.
Fig. 1473.
720