318 / 507
hvoraf den skal skæres. Radierne a-b -c og d over
føres fra planomridset, og tykkelsen og navdiamete-
ren tages fra det tilsvarende snit i D. Ved hjælp af en
tynd liste trækkes linien mellem punkterne ved ra
dierne a-b -c-d , som ikke bliver en lige linie, og i
centrum af navet bores et hul som passer til en rund
stok, der skal holde ribberne på plads under sammen
limningen. Rundstokken skal være lige og ikke passe
for stramt i hullet.
Fig. 1468. Under limningen kan man benytte en
skabelon som vist enten ved B eller D. Hvis skabe
lonen ved D benyttes, må den yderste halve tomme af
ribberne arbejdes til for at give plads til skabelonen.
Fig. 1469A viser, hvorledes det ser ud, når ribberne
er limet sammen. Bladets forside (tryksiden) formes
ved at arbejde efter limfugeme. Når tryksiden er fær
dig, ridses midterlinien og de forskellige radier op,
og bladets kontur opmærkes, fig. 1469B. Bredden ved
de forskellige radier tages fra opridset, som viser stig
ningsvinklerne. Her må det huskes, at opridset med
stigningsvinklerne er lige linier, medens linierne på
bladets flade er cirkelbuer, og man må derfor inddele
den lige linie i mange små dele med en passer og på
denne måde overføre den til cirkelbuen.
Fig. 1470A viser bladets bagside, der tildannes som
vist, hvis bladet er ribbet op. Hvis tryksiden er lavet
efter skabelon, kan man enten bore trædyler i, som
vist ved B, eller man kan benytte skabelon, som vist
ved C.
Fig. 1471 viser en anden fremgangsmåde ved op-
limning af et skrueblad, idet snittene for ribberne læg
ges lodret i stedet for vandret. Bladet inddeles i et pas
sende antal dele, svarende til de trætykkelser, man
ønsker at benytte, i dette tilfælde i 8 dele. Disse punk
ter føres ind til centrum, og man får da 8 spidse rib
ber mærket 1 -2 -3 -4 -5 -6 -7 -8 . På samme måde ind
deles snittene a -b -c -d i 8 dele, og hvor de lodrette
linier skærer snittene, tegnes vandrette linier, og man
får da bredden på ribberne i de forskellige snit. Som
eksempel vises ribbe nr. 5 på fig. 1471.
I stedet for at lave fuld model på en skrue, bruger
man ofte at skrabe den op, særlig når det drejer sig
om større skruer. Til opskrabning af en skrue kræves:
en spindel med en arm, som drejer om denne, et stig-
bræt for hvert skrueblad, et skrabebræt, et nav, som
også kan skrabes op eller udføres som ribbemodel,
og et antal skabeloner (fisk), som svarer til antallet
af snit i skruebladet.
Fig. 1472 viser stigbrættet, der udføres efter en ra
dius, som er ca. 100 mm større end skruebladets. Det
består af en planke forneden A og det nøvendige antal
lodrette træstøtter B, som er forsvarligt fastgjort til
planken. Træstøtterne er forsynet med jernbeslag C,
som kan forskydes op eller ned i træstøtterne. Til
Fig. 1468.
disse jernbeslag fastgøres en jernskinne D, som drejer
om et hængsel E. Jernskinnen er forsynet med ovale
huller for boltene fra C, så man ved at skyde besla
gene C op eller ned kan indstille jernskinnen D efter
den stigningsvinkel, man ønsker.
Skrabebrættet udføres så bredt, at der er god plads
til at fastgøre det på spindelens arm. Det beslås med
båndjern langs med den kant, der skal skrabe bladets
form, for at kanten ikke skal slides. Brættet forsynes
med skarpe rids for den cirkel, hvorefter stigbrættet
skal stilles, og for de cirkelbuer, som angiver snittene
i skruebladet, og hvorefter fiskene skal anbringes. Ud
for de sidstnævnte rids sømmes stifter i brættets kant,
som, når tryksiden er opskrabet, har tegnet de cirkel
buer i formen, hvorefter fiskene anbringes, se fig. 1473
Fiskene udføres som træskabeloner på modelsned
keriet, og bladets midterlinie opmærkes på hver fisk,
som forsynes med et nummer. Dette nummer males
på skrabebrættet ud for den tilsvarende midterlinie.
Navet udføres med et hul, der passer til spindelens
diameter, og forsynes med midterlinier for skrue-
718