![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0314.jpg)
Fig. 1453 A, B og C viser cylindre af større dia
metre, som det er almindeligt at stave op. Bundene
kan udføres som vist ved D og E.
Fig. 1454 viser, at hvor det er nødvendigt af hen
syn til længden, må der indsættes eet eller flere mel
lemstykker.
Fig. 1455 A-B viser oplimningen, hvis det er nød
vendigt med lange anvisere.
Fig. 1456 A, B, C, D og E viser, at kærnekassen til
sådanne cylindre oplimes på samme måde.
Fig. 1457. Større rørbøjninger kan ribbes op, og er
det af en eller anden grund ikke muligt at dreje disse,
laves ribberne så nøjagtigt efter opridset, at der kan
arbejdes efter limfugerne. Linien x -x overføres fra
A til B, så det er muligt at stille passeren direkte
på opridset efter de forskellige radier. Ribberne må
være af nøjagtig tykkelse, således at de tilsammen
udgør bøjningens radius; det øverste lag forsynes med
en midtlinie til hjælp ved forarbejdningen efter skabe
lon. Det hele samles på en plan, hvortil bundene fast
gøres med skruer under oplimningen. Det første
ribbelag 1 fastgøres med skruer til bundene, flanger
og anvisere limes på, når selve bøjningen er færdig.
Fig. 1458 viser kærnekassen, som udføres på sam
me måde.
Løse dele på modeller bør så vidt muligt undgås,
og afdæmpningskærner benyttes. Fig. 1459.
A og B viser kærnekassen.
Fig. 1460 viser et andet eksempel på brug af af-
dæmningskærne.
Fig. 1461-1462. Hvor der kan være mulighed for,
at kærnen kan forskubbe sig i formen, er det rigtigst
at udføre anviseren med styr.
Hvor opmærkning af godstykkelser finder sted på
modellens skilleflade, er det bedst at give godstykkel
sen samme farve som modellen. Hvis godstykkelsen
males sort, kan det give vanskeligheder for formeren,
når han skal trykke formkanten mod modellen, før
denne tages op, ikke mindst når der benyttes sort
sand. På alle modeller bør der ved speciel lakering
tydeligt angives, hvor godset skal bearbejdes, så for
meren kan tage hensyn hertil. Kan det lade sig gøre,
er det klogt at aftrappe anviseren således, at kærnens
egentlige mål kun går til godsets længde, og anviseren
gøres mindre. I visse tilfælde kan det være formåls
tjenligt at føre kærnemålet f. eks. 20 mm uden for
godsets længde. Ved at aftrappe anviseren opnår man
at få styr i kærnens længderetning, og kærnemageren
kan altid se hvilken del af kærnen, der ikke skal svær
tes. Alle anvisere såvel i underpart som i overpart bør
være løse med styr i modellen. I underpart udføres
anviseren på godsets mål i bund og med ca. 1 mm
slip for hver 15 mm højde. Anviseren i overpart ud
føres også på godsets mål i bund, men med ca. 2 mm
Fig. 1457.
Fig. 1458.
Fig. 1459. A : Modelside, a: Anviser. 1: Anviser for
afdæmningskærne.
Snit E -E
714