311 / 507
Fig. 1447.
Fig. 1448.
b’- 2 ”’, yderligere afsættes målene ud fra c’ og til sidst
afsættes d’- e ” og d’- e ”\ Man får herved afsat en
række mærker, som forbindes med en krum linie.
Man vil se, at snitfladen A giver en del af en ellipse.
Alle snit gennem en cylinder, der ikke er vinkelret
med cylinderens akse, vil blive ellipser.
Fig. 1448 A viser det lodrette billede af en ret cirku
lær kegle, der er skåret med et snit A-B 45° til pro
jektionsaksen. B viser det vandrette billede, C viser
den sande størrelse af snittet A-B , der giver en el
lipse. A og B tegnes først. I en passende afstand fra
keglens top trækkes linien X parallelt med A-B. Fra
snitlinien A-B trækkes hjælpelinier ud gennem X,
Snittet i begge billeder har form af en ellipse. Afstan
den A’-B ’ vil give længden af ellipsens store akse, og
afstanden b-d, der kan måles på det vandrette billede,
giver længden af b’-d ’, og på samme måde afsættes af
standen a-c, idet man afsætter det halve mål til hver
side af aksen A’-B ’, derefter afsættes de øvrige af
stande fra B, og til sidst trækkes omkredsen op.
Fig. 1449 viser en kegle med 2 snit. A -B -C er det
lodrette billede af en cirkulær kegle. For at stadfæste
projektionens beliggenhed inddeles keglens højde i et
passende antal dele, f. eks. 6 dele, og i det vandrette
billede tegnes 5 cirkler. I venstre side ses hvorledes
det sande billede af det lodrette snit er lagt ud. De
sande afstande mellem kurvens skæringspunkter kan
måles i det vandrette billede; således er det vist, hvor
afstanden x måles, og på samme måde tages de øvrige.
På figurens højre side, parallel med B-C, er vist det
sande billede af det skråt skårne snit. De sande af
stande måles i det vandrette billede, på samme måde
som vist i det foregående; her er vist hvor afstanden y
måles i det vandrette billede.
Fig. 1450 viser kærnekassen til et T-rør. Delene til
rør og studs kehles i eet stykke og samles som vist
ved a. Hvis T-røret er symmetrisk, kan man nøjes
med at lave en halv kæmekasse, som da må lukkes
i enderne. Hvis kærnen er under 75 mm, er det bedst
at lave en hel kærnekasse, da det kan volde vanske
ligheder at få kærnen rund, når en så lille kærne skal
klæbes sammen af 2 halvdele.
Fig. 1451 viser modellen til en mindre remskive:
a løst nav i overpart, b bund limet sammen i 4 dele
med not og fjeder, e fast nav i underpart. Navene ud
føres af langstræ, hvilket bevirker, at de holder sig
runde.
Fig. 1452 viser modellen til en middelstor remskive.
For at sikre sig, at remskivens diameter ikke forandrer
sig, ribbes den op i 2 ringe a og b, og bunden c, som
er sammenlimet af strimler, neddrejes i et spor i a,
hvorefter a og b sammenlimes; d viser løs anviser.
Omstående tabel 1 for udregning af kordemål
kan benyttes ved udregning af længden på ribberne.
45
*
711