308 / 507
MODELSNEDKERI
Udviklingen indenfor maskinindustrien med stadigt
større og mere komplicerede maskiner har skærpet
kravene til den dygtige modelsnedker, som foruden
den rent håndværksmæssige kunnen, må have et så
grundigt kendskab til maskintegning, at han, ved at
se på en tegning, er i stand til at forestille sig den fær
dige model. Såfremt tegningen er udført i formindsket
målestok, hvad der oftest er tilfældet, må han også
selv kunne tegne den op i fuld størrelse, med de snit
som er nødvendige for modellens udførelse. Han må
også have et så godt kendskab til formning, at han
kan forudse de problemer, som møder formeren og
kærnemageren, og tage hensyn hertil ved udførelsen
af modellen.
Et godt og fornuftigt samarbejde mellem tegnestue,
støberi og modelsnedkeri vil altid betale sig, ikke
mindst hvor der er tale om nykonstruktioner, hvor
selv ganske små ændringer og forbedringer i konstruk
tionen kan medføre betydelige besparelser i produk
tionsomkostningerne.
I dette afsnit behandles nogle af de problemer, som
modelsnedkeren møder i det daglige arbejde.
Modelsnedkeren skal først afgøre, hvorledes mo
dellen skal formes. Denne afgørelse skal han træffe på
grundlag af tegningen over det emne, der skal ud
føres, og han kan vælge mellem nedennævnte mulig
heder:
om godset skal støbes i åbent sand,
om modellen skal udføres, så den kan formes i
een part, eller om den skal formes i to eller flere
parter,
om der skal benyttes kærner,
om den skal skrabes op i skraberamme eller
vipperamme, eller den skal drejes op med spin
del,
om den skal formes på bræt eller på maskine.
Fig. 1436 viser et eksempel på støbning i åbent
sand. Denne metode giver som regel urent gods og be
nyttes derfor kun i særlige tilfælde, hvor dette er uden
større betydning, bl. a. ved støbning af ribbejern.
Ellers må den regel gælde, at hvor det drejer sig
om modeller, der skal benyttes flere gange, vil det
kunne betale sig at udføre dem til at forme i to parter
og at kærne eventuelle hulheder ud. Kun hvor det
drejer sig om ganske enkle modeller, som vist på fig.
1437, kan det betale sig at forme dem i een part.
Hvis modellen skal benyttes til masseproduktion, bør
den så vidt muligt udføres, så den kan formes topartet,
og alle løse dele på modellen bør undgås. Dette kan
man altid opnå ved anvendelse af kærner, f. eks. af-
dæmningskæmer mod formens skilleflade.
Fig. 1438 viser et andet eksempel på en model, der
formes i een part. Her er det nødvendigt at dele ringen
a i flere stykker, så den er til at trække ind. Det
stykke, der skal trækkes ind først, mærkes på den
indvendige side, så formeren tydeligt' kan se, hvilket
stykke han først skal trække ind.
Fig. 1439 viser en model for en kontravægt, hvor
det indvendige kærnes ud. Kærnen udføres i en kærne
ramme.
Fig. 1440 viser modellen til et rør med 2 flanger.
Modellen deles i midten, styres sammen og formes to
partet. Egentlig burde der være bestemte regler for,
hvor meget sværten fylder, både i formen og på kær
nen, alt efter støbegodsets størrelse og art. Det er der
imidlertid ikke, men på støbegods indtil 75 mm i
kærnemål, bør anviseren udføres nøjagtig på mål,
kærnekassen 1 mm under mål og modellen 1 mm over
mål. Alle anvisere bør, så vidt det er muligt, udføres
med trykkant, så formeren fritages for at afskære
kanten i formen, efter at modellen er taget op. Tryk
kantens form og størrelse må i de enkelte tilfælde af
passes efter anviserens dimensioner.
Fig. 1441 viser et T-rør, hvor rør og studs drejes
samtidig. Når rør og studs er af samme diameter, er
tilpasning af studsen ligetil, idet man, når studsen er
delt, skærer et snit på 45°, og følger man den derved
fremkomne linie x, kan man på båndsaven skære så
nøjagtigt, at der kun behøves ganske lidt efterbear
bejdning (fig. 1443). Hvis studsens diameter er
mindre end rørets diameter, kan man, når det ikke
drejer sig om for store dimensioner, stifte et tyndt
stykke træ med rørets cirkel fast på studsen og skære
efter denne cirkel.
Hvor det drejer sig om større dimensioner kan man
bære sig ad som vist på fig. 1444. Som skabelon benyt
tes et stykke pap eller karton. Først tegnes en halvcir-
708