306 / 507
I bygningsstyrelsens anvisninger til bygningsved
tægten findes angivet minimalbredder for trapper af
Fig. 1430. Lige trappe med kileformet stigning.
forskellige former og beregnet for forskellige byg
ningstyper. Blandt andet bestemmes det, at hoved
trapper, som forbinder to eller flere etager i en og
samme bygning, skal have en bredde af mindst 90 cm,
Videre foreskrives det, at hovedtrapper, som fører op
til en over terrænhøjde beliggende lejlighed, skal have
en bredde af mindst 100 cm, hvor det drejer sig om
en lige trappe, og mindst 110 cm hvor det drejer sig
om en svungen trappe. Trætrapper forekommer mest
i en- og tofamiliehuse, og trappebredderne skal da
være de angivne. Som nævnt gælder ovenstående mål
for hovedtrapper. Sekundærtrapper, f. eks. lofts- og
kældertrapper, kan gøres smallere, i reglen dog ikke
mindre end 60 cm. Som trappebredde regnes afstan
den mellem væggene på hver side af trappen, eller
for helsvunget trappe den korteste afstand mellem
de trappeomsluttende vægge og trappens midtersøjle.
Under tilvirkningen bør afstanden mellem vangestyk
kernes yderkant gøres ca., 1 cm mindre end trappe
bredden for at muliggøre trappens indpasning på
byggepladsen.
En trætrappe består af trappetrin, stødtrin, vanger
og i visse tilfælde spindelstolpe.
For at en trappe kan være bekvem, bør trinbredden
og trinhøjden stå i et vist forhold til hinanden. Er
grunden b cm og stigningen h cm kan man regne med,
at summen af b + 2 •h bør ligge mellem 60 og 63 cm.
Trinbredden regnes herved fra den forreste kant til
trappetrinets forreste kant. Ved kileformede trin reg
nes grunden i ganglinien, som i TmpperTmed mindre
bredde end 125 cm, kan antages at ligge ca. 40 cm
fra yderkant på de lange vangestykker. Ganglinjen
antages at svinge med ca. 40 cm radius, se fig. 1431.
Trinets virkelige bredde bliver grund + fremspring.
Det sidstnævnte kan variere mellem 2,5-5,0 cm.
Trinhøjden regnes fra overkant på trinet til overkant
på nærmeste ovenforliggende trin, se fig. 1431. I en
boligtrappe bør trinhøjden ikke være mindre end 12
—
Øversi* udfrir) afpasses efter
gulvbræ ddernes tykkelse.
- Vange
- Udvoeksling for trappe.
Snit A-A
-
Trappetrin.
Stadtrin
-Udfræ sning t vange, således af
trappetrin og stadtrin kan skydes
-Eventuelt laves udklinkningen for trappetrinet
skråt under trinet .således at det kan kiles
Trappetrin og stadtrin indklinke s m ed hele s/n
tykkelse i vangerne.
Snit B -B
Fig. 1431. Plan og detalje af svunget trappe.
cm og ikke større end 18 cm. I lofts- og kældertrapper
bør trinhøjden ikke overskride 22 cm og grunden
ikke være mindre end 19 cm.
I en skæv trappe bør også eventuelle lige trin nær
mest vinklen gøres kileformede for at få et jævnere
og bekvemmere sving på trappen, se fig. 1432.
Ved helsvungen trappe kan den smalle ende af
trappetrinet fældes ind i en spindelstolpe (spindel
trappe). Tilstødende vangestykker passes da imod
eller tappes ind i spindelen og fæstes med skruer, se
fig. 1433. Alternativt kan denne type trapper udføres
med vangestykker rundt om en trappespindel, se
fig. 1434.
Plantrinene udføres 3,5-4,5 cm tykke, stødtrinene
2 cm og vangestykkerne 4,5 cm tykke. Fritbærende
Rigtigt.
Fig. 1432. Udformning af svunget trappe.
706