![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0310.jpg)
Fig. 1443.
kel A på rørets diameter, derefter en halvcirkel B på
studsens diameter. Halvcirkel B inddeles i 6 lige store
dele, betegnet fra 0 -6 ; disse punkter føres over, til de
skærer halvcirkel A. Et stykke pap eller karton, hvis
størelse X er lig med omkredsen af halvcirkel B, som
fås ved at gange radius med 3,14, anbringes som vist
og inddeles i 6 lige store dele. Skæringspunkterne fra
halvcirkel A føres op, til de skærer linierne 0-6 på
skabelonen, og ved at tegne en krum linie mellem de
fremkomne punkter har man den færdige skabelon.
Opmærkningen af udfoldningen kan også foretages
på selve studsen.
Fig. 1445 viser den samme fremgangsmåde benyt
tet, hvor det drejer sig om en studs, der ikke danner
en ret vinkel med selve røret.
Vi skal i denne forbindelse vise endnu et par eks
empler på snit, fordi det er praktisk for en model
snedker at være fortrolig med disse.
Fig. 1446. I viser en cylinder med et skråt snit. Det
vandrette billede II er inddelt i 12 lige store dele, og
ved at lægge frembringere i cylinderfladen skæres
snitlinien. Disse skæringspunkter overføres til den
vinkelrette linie X’ ved cirkelbuer og overføres til det
vandrette billede III, der viser den sande størrelse af
snittet.
Fig. 1447 viser en stående cylinder med snittet A-B
og giver det lodrette plan. For at tegne snitfladen A
må man først tegne halvcirklen B, der giver det halve
af cylinderens vandrette plan; mere er ikke nødven
digt, da den kun skal være et hjælpemiddel. Denne
halvcirklen deles i 6 lige store dele. Delepunkterne
mærkes 0, 1, 2 o.s.v., og fra delepunkterne trækkes
frembringere lodret op til snitlinien A-B , og disse er
her mærket 1’, 2’ og 3’. Fra snitliniens yderste del e’
trækkes en hjælpelinie ned til d og videre ned til e
på cirkelperiferien. Denne projicering er nødvendig
for at måle snittets øverste bredde. Vinkelret på
A-B og fra punkterne 1’, 2’ og 3’ trækkes derpå pro
jektionslinier, der skærer midtlinien A ’-B\ Fra skæ
ringspunkterne a’, b’, c’ og d’ afsættes de tilsvarende
mål fra B. Således afsætter man fra a’ afstanden a’-
1” og a’- l ”’, idet man afsætter det samme mål til hver
side. På samme måde afsættes fra b’ som b’- 2 ” og
710