Snedkerbogen

Snit a-a

Ved mindre hjul kan man kærne hele den indven

dige del af hjulet ud, således at kun hjulets udvendige

diameter skrabes op. Kærnekassen skal da være så

stor, at den dækker lige så stor en del af hjulkransens

indvendige diameter, som svarer til antallet af arme,

fig. 1492 B. Armen deles som vist ved a, og det buede

stykke skrues fast, så dette og siderne med arm og

nav kan trækkes hver sin vej. Kærnekassen kan også

udføres som vist på fig. 1492 C med en halv arm fast

gjort på hver side. Kærnen bliver da nemmere at

sværte, men der bliver til gengæld en finne på armen.

Fig. 1493 viser opskrabning af en rund kappe med

rørstuds. Først skrabes kappens udvendige form op

med skrabebræt A. I dette er sømmet en stift for mid

terlinien af studsen. Stiften trækker en linie i den op-

skrabede krop. Skrabebrættet fjernes, og kassepart

nr. 1 sættes på, og den ene halvdel af studsen trykkes

ned i parten efter midterlinien i kroppen. Derefter

lægges den anden halvdel af studsen på, og kassepar

terne 2 og 3 stampes op og forsynes med indløb og

udløb. Parterne fjernes, og skrabebræt B sættes på

spindelarmen og kappens indvendige form skrabes

op. Formen er nu færdig til at pudses, sværtes og sam

les. 1 viser underparten, 2 mellemparten, 3 overpar

ten, 4 krop og underlag, 5 studs, 6 afgang for luft, 7

indløb og 8 udløb og afgang for luft.

Fig. 1494 og 1495 viser en vipperamme til en cy

linderforing. Vippen er fastgjort til rammen med

jernbeslag, skitse A og B. Vippen beslås med bånd

jern langs kanten, så den ikke slides. Ved udførelse

af mindre rammer, som kun skal bruges enkelte gange,

kan man i stedet for jernbeslag anvende tappe af hårdt

træ. Vippe og ramme forsynes med træstykker, hvori

tappe og huller bores, skitse C og D. De hvide pile vi

ser jernbeslag med huller for formkassens styretappe.

Den punkterede linie viser selve kærnen. A viser ind

løbsring, hvorfra formeren selv skærer indløbene til

godset. B viser dødhoved. Det vil bemærkes, at anvise

ren med indløbsringen er gjort større i diameter end

selve kærnen; det gøres for at hindre jernet i at løbe

fra indløbsringen ned langs kærnen og ødelægge denne;

nu vil jernet ramme midt i formens hulrum. Dødhoved,

d.v.s. en forlængelse af godsets øverste tværsnit, an

vendes, hvor man ønsker at få særlig tæt gods. Død

hovedets størrelse bestemmes i samråd med støberiet.

Ved formningen anvendes vipperammen ved, at man

skiftevis anbringer den på 2 kasseparter, som hører

sammen, og ved at dreje vippen rundt i kasseparten

opskrabes formen.

Formning på bræt bør tilstræbes, hvor værksteds

grejerne i støberiet tillader det, idet formertiden ned

sættes betydeligt, og modellen kan holde betydeligt

længere; ved udførelse af modeller, som skal formes

på bræt, bør løse dele så vidt muligt undgås. Selv

store modeller kan formes på bræt. Brættet udføres af

flere lag træ, som skrues sammen, fig. 1496. Brættet

forsynes med jernbeslag for styre- og boltehuller, og

hvor formkassens kant træder på brættet, nedstem

mes jemskinner for at hindre, at brættet slides. Er

modellen, som skal sættes på brættet, symmetrisk i

længde eller tværsnit, kan man nøjes med en halv

model, hvis den ikke er symmetrisk, eller hvis den er

delt, må man have 2 modelbrædder. Brædderne for

synes med indløb og støbetap efter støberiets anvis

ning. Brædder, hvor kun den ene side af brættet be

nyttes, kaldes

enkeltsidede modelbrædder.

Mindre

modeller, som egner sig til brætformning, kan anbrin-

727