Snedkerbogen

Kortfattet oversigt over lastskibets udvikling fra

1870

til i dag.

Samtidig med, at sejlskibsbygningen stod i sin høje

ste blomstring i årene omkring 1870, var skruedamp

skibet udviklet til at være et fuldkraftskib, hvilket vil

sige, at fremdrivningsmidlet nu udelukkende var ski

bets maskine, selvom man stadig riggede skibene

med støttesejl til hjælp ved ondtvejrsmanøvrer.

Skrogformen for denne tids skibe var glatdækket,

hvilket kan være en videreudvikling af datidens ikke-

sejlførende lastfartøjer, prammen og lægteren, eller

det kan være hensynet til manøvreringen med skon

nertsejlene, der har motiveret det glatte dæk uden

skrogopbygninger, en bygningsmåde som disse skibe

har tilfælles med andre skonnertriggede skibe.

Efter at have gennemgået en stadig udvikling var

man 50 år senere i 1920 kommet frem til en skrog

form, der var karakteriseret ved den lodrette skinne

stævn og den elliptiske hæk samt af de 3 opbygninger

på selve skibsskroget fra agter til for, kaldet: hytte,

bro og bak.

Fig. 1503. Generalarrangement af S/S »NERMA LAU «, Re

deriet Lauritzen, visende en typisk »three island«, bygget 1921

på Køge Væ rft.

Længde o. a. 252'0", bredde 35'6", fart 8,5 kn.

Forskellige krav, for det første af brugsmæssig art,

vundet ved praktiske erfaringer i arbejdet på søen,

hvor disse opbygninger forøger sikkerheden for skib

og mandskab, og for det andet af økonomisk art,

blandt andet gennem ændring og udvikling af skibs

målingsreglerne, havde tvunget denne skrogform frem.

Typen benævnes, på grund af sit udseende i søen,

som »three island «-typen.

De tre opbygninger afgiver plads til apteringen for

skibets besætning, fordelt med mandskabet forude,

officerer midtskibs og maskinassistenter m. fl. agter.

Mandskabslukafet var delt i to rum ved et skod i

centerlinien, med et rum for dæksfolkene om styrbord

og for fyrbødere og lempere om bagbord.

Rummene var apteret med køjer, skabe, bord og

bænke og tjente således både som spise-, opholds- og

soverum.

Det medførte transport af mad over åbent dæk,

hvad der kunne være ubehageligt nok i dårligt vejr

og om vinteren, men den alvorligste anke ved beboel

sens placering i forskibet, var den udsatte beliggen

hed i tilfælde af kollision.

Brohuset midtskibs rummer foruden kommando

broen, salon for kaptajnen, officerskamre og -messe

også kabyssen. Medens officersbeboelsen er indrettet

i en særdeles enkel stil, er der gjort en hel del mere

ud af salonen, der som regel var et solidt borgerligt

mahogni-interiør, velegnet for maskulin repræsenta

tion.

Apteringen i hytten agter, svarede stort set til

kamrene midtskibs, men indrettet med flere end eet

sovested pr. kammer.

Men tages alt i betragtning, står vi overfor et reelt

stykke funktionalisme, på et tidspunkt hvor dette be

greb ikke var kendt på ret mange andre områder.

Skrogform og maskine svarer til lasteevne og fart

og hvad apteringen angår, svarer den stort set til de

daværende forhold i land.

I tiden mellem de to krige ændres flere af de forud

sætninger, der havde været bestemmende for udvik

lingen af »three island«-typen.

Kravet til hastighed skærpes, nye typer på frem-

drivningsmaskineri bliver almindeligt anvendte, nye

former for gods og ladning optræder og den moderne

komforts indførelse i boligen på land indvirker på

skibsbesætningernes beboelsesforhold.

I det store nybygningsprogram, der blev afviklet

mellem 1945-55, bevirkede ændringer i de eksiste

rende lovbestemmelser for skibsaptering samt frem

synede rederes eksperimenter en yderligere forbedring

af apteringens udformning og udstyr.

De seneste års mekanisering fra havnenes godsbe

handling og forbedring af skibenes egne lossegrejer,

betyder færre liggedage i havn, og dette sammenholdt

med skibenes øgede hastighed giver en hidtil ukendt

forcering af tilværelsen på søen.

I arbejdet med at løse de hermed opståede proble

mer, var skibsværfter og -redere omkring 1955 fore

løbigt nået til et skrogprofil, der karakteriseres af den

fremfaldende pladestævn, den såkaldte »soft nose«

og krydserhækken.

Beboelsen har skiftet plads, idet mandskabsapte-

ringen er flyttet fra bakken til skibets agterende, hyt

ten, hvor den normalt udstyres med eenmandskamre,

beliggende på mellemdækket, og opholds-, bade- og

toiletrum i agterste dækshus.

Brohuset midtskibs har, uden at være blevet læn

gere, fået et væsentlig større apteringsvolumen, idet

733