Snedkerbogen

I overensstemmelse med Handelsministeriets be

kendtgørelse af 24. januar 1953, omhandlende skibs

mandskabets opholdsrum, § 17, indrettedes danske

skibe indtil 1956, når visse forhold i besætningens

sammensætning var til stede, med følgende messer og

spisesteder:

1) Officersmesse

2) Assistentmesse

3) Mandskabsmesse for dæksfolk

4) Mandskabsmesse for maskinfolk

5) Restaurationsmesse

Herudover vil der normalt blive indrettet

6) Salon for kaptajn m. fl.

Til hvert af disse spisesteder skal der indrettes et

pantry, anretterrum, eller et opvaskerum. Hvor plan

fordelingen gør det muligt kan nogle af de nævnte

messer have fælles pantry.

Uanset hvor omhyggelig planlægningen af apterin-

gen gennemføres, vil det ovenfor skitserede messe

system medføre, at transportlinierne for udbringning

af den tillavede mad bliver unødvendig lange, sam

menholdt med størrelsen af det beboede areal.

Da dette forhold, som i sig selv er et minus,efter

de indhøstede erfaringer medfører andregener, be

sluttede Ø.K., som det første danske rederi, forsøgsvis

at indføre cafeteriasystemet i nybygningen »Simba« i

1955. Handelsministeriet dispenserede fra bekendt

gørelsen af 1953 og de søfarendes organisationer

sluttede op om eksperimentet.

I forhold til den eksisterende messeordning betød

cafeteriasystemet, i sin idé, et konsekvent brud på de

herskende traditioner og medførte væsentlige ændrin

ger og forenklinger i apteringsplanen.

Der tillægges bl. a. kabyssen flere funktioner, der

tidligere var henlagt til pantry’erne, nemlig anretning,

servering og porcelænsopvask.

Anretning og servering sker fra specielle diske med

indbyggede varme- og kuldeborde, der opstilles imel

lem selve kabyssen og spiserummene, som regel to

adskilte rum, for officerer og mandskab.

Ideen er, at hver mand selv henter maden ved

disken, som i en almindelig selvbetjeningsrestaurant.

Tidligere havde det været således, at den menige

besætning var delt op i bakker, bordhold, hvor man

på skift hentede maden ved kabyssen. Var vejen lang

eller vejret hårdt sørgede bakstørnen naturligvis for

at han fik rigeligt, så han slap for at tage turen een

gang til. Hertil kommer endvidere, at den tillavede

proviant næppe har vundet noget i udseende og kva

litet ved denne forenklede form for servering.

Selvbetjeningsprincippet i skibscafeteria’en er ikke

behæftet med den ovenfor omtalte ulempe, idet hver

mand på turen langs disken, efter at have taget spise-

Messesystemer.

Fig. 1508. Passagercafeteria på 2. kl. i M/S »PRINSESSE

MARGRETHE«. Persienneskodderne under dækket kan træk

kes ned, når restauranten er lukket.

grejerne, får et overblik over det anrettede måltid, og

får det kvantum udleveret, han kan spise op.

Helt konsekvent lykkedes det kun at gennemføre

selvbetjeningsprincippet i mandskabscafeteria’en; i of-

ficerscafeteria’en administreres disken af en stewardes

se, der serverer maden for hver enkelt.

Dette er sikkert kun en begyndervanskelighed, før

eller senere vil det fornuftstridige i den nu anvendte

løsning formentlig medføre en ændring.

Tanken med at indrette to adskilte cafeteria’er er

utvivlsomt rigtig og levedygtig, men det er et stort

spørgsmål om den nu foretagne fordeling med mand

skab i det ene og officerer i det andet, ikke en gang

i fremtiden vil blive ændret derhen, at man forbehol

der det ene cafeteria for rene og omklædte besætnings

medlemmer og det andet for dem der på grund af

tjeneste og deres arbejdes art er nødt til at spise i

snavset arbejdstøj.

For porcelænsopvasken betyder centraliseringen

både en lettelse i arbejdet og et hygiejnisk fremskridt,

idet opvaskerummet nu kan indrettes med opvaske

maskine.

Fig. 1509. Spisesalon for de øverste officerer og passagerer i

M/S »M AG G A DAN«.

737