335 / 507
begge, for apteringens vedkommende, henviser til
»Reglement af 25. Februar 1913«.
Krigen 1939-45 stoppede lovgivning på dette om
råde, men den 1. august 1945 udkommer en »Be
kendtgørelse angaaende Skibsmandskabets Opholds
rum m. v.«, der strammer en del af det gamle regle
ments bestemmelser.
Denne bekendtgørelse afløses i henhold til
»Lov
om tilsyn med skibe« af 28. marts 1951 af en ny
»Bekendtgørelse om skibsmandskabets opholdsrum
m.
v.«
af 24. januar 1953.
Den herved indvundne forbedring af beboelsesfor
holdene kan belyses med formindskelsen i det tilladte
antal mand pr. soverum, der i 1913 intet maksimum
angav, i 1945: 5 mand og i 1953: 2 mand. Køjebred-
Fig. 1505. Styrmandslukaf.
Dansk eksperiment med pre-fabrikeret skibsinventar på ud
stillingen i Hålsingborg 1955.
den forøges fra minimum 60 cm i 1913 til minimum
68 cm i 1953.
Skodder er i 1913 og 1945 beskrevet udført af
høvlede og pløjede brædder og i 1953 af glat træ eller
andet godkendt materiale, hvilket er en forbedring
i hygiejnisk henseende.
Ligeledes blev en årlig opmaling af beboelsesrum
mene gjort obligatorisk i 1945 og udvidet med visse
krav til materialer i 1953.
Planlægning.
». . . i apteringens udformning i vore nye skibe er
der direkte fejl, som vil ophæve alle de lønningsmæs
sige tillokkelser, der kan stilles i udsigt, og de vil til
slut jage den særlige klasse af mænd og unge ud af
den tjeneste, hvor vi nu så alvorligt stræber for at
få dem ind.«
Citatet er fra søløjtnant A. P. Niblacks afhandling
fra 1891 om personelforholdene i den amerikanske
flåde, USN.
Ved den i 1955 gennemførte revision af USN’s be
boelsesforhold, var det tanker og ideer, der kunne
føres direkte tilbage til det ovenstående citat, der
fremkaldte og prægede den efterfølgende apterings-
form.
Når der lægges så stor vægt på apteringen og dens
udformning her, hvor der er tale om krigsskibe, i
hvilke apteringen altid er og må være en af de mindst
betydende faktorer, må det stå klart, at handelsskibs
farten, der i dag har nøjagtig de samme vanskeligheder
med fremskaffelsen af det sejlende personel som USN
i 1891, til trods for den meget store udvikling, der
allerede er sket i skibenes beboelsesforhold, er stillet
Fig. 1506. Detaille af ophængning af chatol.
overfor nødvendigheden af at måtte finde løsning på
en lang række forhold, der samlet stiller den søfarende
ringere, eventuelt helt udenfor samfundet, end dets
øvrige medlemmer.
Samtidig med at vi sørger for at løse vor del af
opgaven på den bedst mulige måde, er det klogt, om
end nedslående, at gøre sig klart, at selv den mest
gennemførte planglægning og udformning af apterin
gen, ikke er en patentløsning af den søfarendes mang
lende tilhørsforhold til samfundets øvrige foreteelser.
Det vil her være på sin plads at forklare hvad ap-
tering er sammensat af.
Apteringens beboelighed kan forklares som den
faktor på et skib, der bestemmer de forhold under
hvilke officerer og mandskab lever.
Det begynder med beregningen af apteringsarealer-
nes størrelse og rummenes indbyrdes fordeling, og
omfatter desuden lukafindretning, planlægning af
ganglinier, møbeltyper, ventilation, isolation, belys
ning, dørkbelægning og farvefordeling. Det omfatter
735