334 / 507
Fig. 1504. Generalarrangement af M/S »ECUADOR«, Det
Forenede Dampskibsselskab, visende en moderne shelter
dækker bygget 1955 på Helsingør Skibsværft.
Længde o. a. 450'2", bredde 58'6", fart 15 kn.
det dels er blevet højere og dels er casingen blevet
halveret ved indførelsen af dieselmotoren.
Dette betyder bl. a., at alle messerne kan samles
om kabyssen, således at transportlinierne for maden
bliver de kortest mulige og at de ikke kommer til at
gå over åbent dæk.
Det midtskibs dækshus rummer, foruden messerne
med de dertil hørende pantries og opvaskerum end
videre kamre og opholdsrum for kaptajn, officerer,
assistenter, kok, drenge og passagerer samt kontor til
skibets brug.
Dette sidste indrettes med direkte adgang fra dæk
ket, det er som regel folk fra land som har ærinde
her, og det giver plads til det efterhånden omfattende
skriftlige arbejde, der tidligere måtte udføres i offi
cerskamrene.
Et typisk træk i planudformningen af brohusets 3
eller 4 beboelsesdæk er de to langskibs gange, belig
gende på hver side af motorcasingen. De giver enten
direkte eller ved tværskibsgange adgang til alle bro
husets øvrige rum.
Den symmetri der her er opnået er praktisk, og
ikke æstetisk, begrundet, idet det altid er en fordel
at kunne komme ud til læsiden, og i tilfælde af havari
betyder de symmetrisk placerede gange, døre og trap
peforbindelser en dobbelt sikkerhed.
Med en planløsning som den her skitserede, opnår
man, at de flest mulige forbindelser mellem rummene
indbyrdes sker om læ, indendørs, og endvidere at alle
beboelsesrum anbringes i så nær tilknytning til be
boerens arbejdssted som muligt.
Den ovenfor omtalte apteringsfordeling i skibe var
indtil 1956 typisk for de fleste større tørlastskibe til
stykgodsfart.
For tankskibe og den væsentligste del af special
byggede skibe, beregnet for masselast som f. eks.
malm, kul og korn, var der samtidig dannet en skibs
type med størstedelen af beboelsen og maskinrummet
anbragt agter. Undtaget var som regel kamre og op
holdsrum for kaptajn og navigationsofficerer, samt
rum til brug for styring, bestik og radio, der var an
bragt i et midtskibs brohus.
Siden 1956 har der fundet en begyndende typedan
nelse sted for tørlastskibe, hvor beboelsen og maski
nen af hensyn til de derved fremkomne bedre for
mede lastrum, placeres agter som i tank- og masse-
lastskibene.
Gennemgang af love og bestemmelser.
I det følgende afsnit vil der blive foretaget en
gennemgang af de love og bestemmelser, der, i den
foran behandlede tidsperiode, har været gældende for
apteringens udformning, først for handelsskibenes
besætninger og dernæst for indretningen af passager
skibenes aptering.
Indtil udsendelsen af »Lov af 15. Maj 1868«, der
kun indeholder en enkelt, men meget vigtig, tillægs
bestemmelse til »Lov af 13. Marts 1867 om Skibes
Maaling«, er det kun en del af apteringsvoluminet, der
er fradragsberettiget i skibenes tonnage.
De efterfølgende bestemmelser til og med »Skibs-
maalingsinstruktion af 26. November 1909« indehol
der, bortset fra minimumsstørrelser på apterings-
arealer og -kubik, kun målingsanvisninger.
Da alle de daglige afgifter til lodser, havne og
kanaler, samt fyr- og isafgifter m. v., beregnes på
grundlag af den i skibets målebrev indførte tonnage,
er det evident at enhver reder ser sin fordel i at denne
bliver beregnet så lille som muligt.
Det vil være naturligt heraf at slutte, at disse love,
der både omhandler målingsanvisninger og apterings-
bestemmelser, formentlig har haft en tendens til at
begrænse apteringens udstrækning.
Det er først med »Reglement angaaende Skibsmand
skabets Forplejning og Opholdsrum ombord, af 25.
Februar 1913«, at der indføres virkelige retningslinier
for apteringsarealernes størrelse og deres fordeling,
samt detailleret indretningsbeskrivelse m. v.
Det er et betydningsfuldt skridt, der her er taget til
forbedring af skibsbesætningernes beboelsesforhold,
idet der for første gang fra lovgivningsmagtens side
indføres en adskillelse mellem apteringens økono
miske og sociale indhold.
Dette reglement kom da også til at virke en lang
række år, idet de to efterfølgende love, nemlig »Lov
om Tilsyn med Skibe, af 29. Marts 1920«, med senere
ændringer og »Bekendtgørelse af 12. Juli 1933 an
gaaende Forskrifter om Skibes Bygning og Udstyr«
734