347 / 507
Konstruktion.
Begyndelsen til et skib er i korte træk følgende:
Rederiet henvender sig til et skibsværft, og stiller
kravene til det nye skib, man ønsker bygget. Skibs
værftet udarbejder derefter en projekttegning, som
viser det nye skib. Efter at rederiet har godkendt
projekttegningen, går værftet i gang med en general
arrangementstegning, oftest i skala 1:100. Denne
tegning vil vise, hvor meget plads der bliver til last
rum, som er den økonomiske basis for rederiets ind
tjeningsmuligheder. Tegningen viser også, hvor meget
plads maskinen optager, og pladsen der er afsat til
beboelse for besætningen og eventuelle passagerer.
Besætningens størrelse er afhængig af skibets stør
relse og anvendelse. Samtidig udarbejder værftet en
specifikation over hele skibets bygning med fastsæt
telse af de materialer, man vil anvende ved nybyg
ningen, hvilken maskine man ønsker, og en beskri
velse over hvorledes apteringen skal udføres. Der
udarbejdes en linietegning med byggespanterids. Dette
spanterids viser tværsnittet i skibet, for hvert spant
er der tegnet en linie eller kurve som viser skibets
tværsnit. På et opmålingsskema kan man for hvert
spant aflæse skibsbredden og dækshøjden. Der ud
føres middelspant, dækstegninger, tegning med støt
ter og dragere, dækshuse o. m. m. Disse tegninger,
der her er nævnt, er udført af værftets skibsingeniører,
det er kun de vigtigste tegninger, arkitekten skal
bruge for at udføre apteringstegninger til skibet. I
virkeligheden udfører værftet flere hundrede tegnin
ger til en nybygning, alt afhængig af skibets størrelse.
Arkitekten på et skibsværft har et stort arbejds
område, som det tager mange år at lære. Alle de
krumme linier i skibsskroget, spring og bjælkebugt
må man være fortrolig med. De eneste faste punkter,
man har, er de vandtætte skodder og apteringsskod-
der der står lodret på konstruktionsvandlinien. Af
den grund må arkitekten have et godt samarbejde med
skibsingeniørerne på tegnestuen. Arkitekten skal
kende de rum i skibet, som han skal aptere. Han skal
vide, hvor der sidder stag, spanter, knæ, dragere,
støtter o. s. v. Før i tiden var alle tegninger udført i
engelske fod og tommer, her i landet er man gået
mere og mere over til metersystemet.
Arkitekten udfører apteringstegninger, planer
og
opstalter i skala 1:25 eller 1:20. På disse tegninger
er der indskrevne mål og en kort beskrivelse over
hvorledes indretningen skal være i de enkelte rum.
Fig. 1521. Stabelafløbning, bugsering til udrustningskaj og
prøvetur er tre dagligdags foreteelser på et væ rft, eller tre
dramatiske episoder i skibets tilblivelse, alt efter iagttagerens
temperament. M/S »THORSHØVDI«, rederi A/S Thor Dahl,
Sandefjord, er et hvalkogeri bygget i 1948 på Burmeister &
W ain’s maskin- og skibsbyggeri, Refshaleøen. Længde o.a.
638', bredde 77'4", fart 12,5 kn.
747