Previous Page  348 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 348 / 507 Next Page
Page Background

Det er een af arkitektens fornemste opgaver at ud­

føre apteringstegningerne så praktiske og hensigts­

mæssige som muligt. Man må huske, at skibet er be­

sætningens bolig, kamrene er små, derfor skal hele

pladsen udnyttes, så der ikke bliver døde kroge, som

kun samler snavs. Efter handelsministeriets bekendt­

gørelse af 24. januar 1953, må der i soverummene

højest anbringes 4 mand i skibe på 400—1200 tons.

I skibe over 1200 tons må der højest anbringes 2

mand i hvert kammer. Der er i handelsministeriets

bekendtgørelse ganske bestemte regler for hvor mange

m2 fri dørkflade og m3 rumindhold der skal være,

ligesom køjestørrelse og skabsplads skal overholdes

efter loven.

Snedkerværkstedet kan naturligvis ikke udføre sin

indretning efter apteringsplanerne, de danner en over­

sigt over det omfang snedkeren skal tage sig af, og

viser hvor skodder, møbler og døre skal anbringes,

når skibet engang skal monteres. Der tegnes detailler

af skodderne med fodkarme, sokkellister, gesims­

lister og de vigtigste samlinger i skala 1:1. Døre og

dørkarme tegnes i skala 1:10 med detailler 1:1. Teg­

ningen af døre skal vise den type, man vil anvende

til det pågældende skib, ligeledes er det praktisk når

der på tegningen er en liste hvor døren til hvert kam­

mer beskrives. Denne liste viser størrelsen på døren,

ud- eller indadgående, venstre eller højre, vinkelret

eller i smig efter spring og bugt, hvilken finér, om

der skal ruder i døren, særlige beslag og om der skal

anbringes sparkelem.

Sparkelemmen 530X360 mm er anbragt i nederste

halvdel af døren, ofte udført med ventilationsrist.

Lemmen er beregnet til at kammerets beboere kan

sparke lemmen ud i katastrofetilfælde, når døren

klemmer sig fast, beboerne kan da redde sig op på

dækket.

Derefter tegnes alle møbler, som skabe, køjer, so­

faer, borde og stole. Særlige rum som saloner må

tegnes op i planer og opstalter af alle vægge og loft

med indskrevne mål på tegningen. Indretning af mes­

ser, kabys, pantry, radiorum, styre- og bestikrum må

også udføres i planer og opstalter. Arkitekten er an­

svarlig for, at de forskellige møbler kan komme ned

i skibet. Er adgangsforholdene for små, må møblerne

udføres med forrammer og sider og samles om bord.

Der er mange andre opgaver for arkitekten på et

skibsværft, udvælgelse af træsorter, indkøb af beslag,

dæksbelægninger, farver på malede skodder og møb­

ler, indkøb af betræk til møbler, portierer, gardiner

og tæpper, belysningsarmaturer, håndvaske, køle­

skabe og meget mere.

Tegningerne er nu sendt i snedkerværkstedet, og

mesteren gennemgår dem og beskrivelsen med sine

værkførere. Derefter udtages træ til skodder, fodkar­

me, døre og møbler. Det foregår for nogle værfters

vedkommende efter en materialeliste udført på tegne­

stuen, på andre værfter er det værkstedet, der ud­

skriver materialelister efter tegningerne. Træet brin­

ges til maskinen sammen med materialelisten og teg­

ningen. Efter ophøvlingen får tilridseren træet for op-

mærkning af huller, tappe, fræsning, fals- og notning.

Når træet er maskinforarbejdet sendes det til samle­

værkstedet, stadig sammen med materialelisten og

tegningen af det arbejde, der skal udføres. Her går

svenden i gang med finéringen og samling af møb­

lerne. Skodder til saloner og messer, som almindelig­

vis er møbelplade, skal finéres, derefter returneres de

igen til maskinen for afretning og notning af kanterne

og pudses.

Behandlingen foretages i sprøjteværkstedet, hvor

møbler og skodder bliver behandlet med syrehær­

dende lak, der er brandhæmmende. Man må stadig

huske, at snedkerværkstedet ikke på nuværende tids­

punkt har mulighed for at tage mål på skibet, men

må stole på tegningerne. Skibet på beddingen løber

nu af stabelen og anbringes ved udrustningskajen

Efter afløbningen kan snedkeren begynde sin op­

stilling på skibet. Først anbringes og fastgøres fod­

karme til påsvejste lugs på dørken for opstilling af

skodder. Disse fodkarme er i mange rum af stål, sær­

lig i de våde rum som kabys, w.c. og baderum. I

toppen er bjælkerne, hvortil man fastbolter lægter

og skruer skodderne ind til disse. Hvis skoddet op­

stilles mellem to bjælker, må man påsvejse lugs som

på dørken, anbringe en lægte hvortil skoddet fast­

gøres. Mod skibssider fastboltes træ til spanterne,

hvorpå blindklædningen opsættes. Alt stål bag gar­

neringen skal konserveres mod rustdannelse. Herefter

opstilles dørkarme som fastgøres i fodkarmen og går

helt op til dækket. Nogle værfter er dog inde på at

holde et hul i skoddet, og kan så på et senere tids­

punkt anbringe dørkarmen. Loftet anbringes sidst,

der udføres opspantning som fastboltes til bjælkerne.

Denne opspantning må rette sig efter den inddeling,

som loftet skal have. Skodderne var altid før i tiden

af hv. og pi. fyr, som blev malet. Når der så kom

varme på skibet åbnede fugerne sig, og disse fuger

var et glimrende gemmested for utøj og snavs. Nu om

stunder ville man beklæde skodderne med krydsfinér

el. 1. De fleste skodder opstilles af møbelplade eller

»Novopan«. Pladerne tages ned i skibet i passende

størrelser og notes sammen. Disse skodder har den

fordel, at de ikke arbejder nævneværdigt og fugerne

vil ikke åbne sig som ved skodder af hv. og pi. fyr.

Ifølge den internationale konvention om sikkerhed

for menneskeliv på søen af 10. juni 1948 fastsættes

reglementer om anvendelse af ikke brændbare mate­

rialer til begrænsningsskodder i passagerskibe. Hvis

748