Det er een af arkitektens fornemste opgaver at ud
føre apteringstegningerne så praktiske og hensigts
mæssige som muligt. Man må huske, at skibet er be
sætningens bolig, kamrene er små, derfor skal hele
pladsen udnyttes, så der ikke bliver døde kroge, som
kun samler snavs. Efter handelsministeriets bekendt
gørelse af 24. januar 1953, må der i soverummene
højest anbringes 4 mand i skibe på 400—1200 tons.
I skibe over 1200 tons må der højest anbringes 2
mand i hvert kammer. Der er i handelsministeriets
bekendtgørelse ganske bestemte regler for hvor mange
m2 fri dørkflade og m3 rumindhold der skal være,
ligesom køjestørrelse og skabsplads skal overholdes
efter loven.
Snedkerværkstedet kan naturligvis ikke udføre sin
indretning efter apteringsplanerne, de danner en over
sigt over det omfang snedkeren skal tage sig af, og
viser hvor skodder, møbler og døre skal anbringes,
når skibet engang skal monteres. Der tegnes detailler
af skodderne med fodkarme, sokkellister, gesims
lister og de vigtigste samlinger i skala 1:1. Døre og
dørkarme tegnes i skala 1:10 med detailler 1:1. Teg
ningen af døre skal vise den type, man vil anvende
til det pågældende skib, ligeledes er det praktisk når
der på tegningen er en liste hvor døren til hvert kam
mer beskrives. Denne liste viser størrelsen på døren,
ud- eller indadgående, venstre eller højre, vinkelret
eller i smig efter spring og bugt, hvilken finér, om
der skal ruder i døren, særlige beslag og om der skal
anbringes sparkelem.
Sparkelemmen 530X360 mm er anbragt i nederste
halvdel af døren, ofte udført med ventilationsrist.
Lemmen er beregnet til at kammerets beboere kan
sparke lemmen ud i katastrofetilfælde, når døren
klemmer sig fast, beboerne kan da redde sig op på
dækket.
Derefter tegnes alle møbler, som skabe, køjer, so
faer, borde og stole. Særlige rum som saloner må
tegnes op i planer og opstalter af alle vægge og loft
med indskrevne mål på tegningen. Indretning af mes
ser, kabys, pantry, radiorum, styre- og bestikrum må
også udføres i planer og opstalter. Arkitekten er an
svarlig for, at de forskellige møbler kan komme ned
i skibet. Er adgangsforholdene for små, må møblerne
udføres med forrammer og sider og samles om bord.
Der er mange andre opgaver for arkitekten på et
skibsværft, udvælgelse af træsorter, indkøb af beslag,
dæksbelægninger, farver på malede skodder og møb
ler, indkøb af betræk til møbler, portierer, gardiner
og tæpper, belysningsarmaturer, håndvaske, køle
skabe og meget mere.
Tegningerne er nu sendt i snedkerværkstedet, og
mesteren gennemgår dem og beskrivelsen med sine
værkførere. Derefter udtages træ til skodder, fodkar
me, døre og møbler. Det foregår for nogle værfters
vedkommende efter en materialeliste udført på tegne
stuen, på andre værfter er det værkstedet, der ud
skriver materialelister efter tegningerne. Træet brin
ges til maskinen sammen med materialelisten og teg
ningen. Efter ophøvlingen får tilridseren træet for op-
mærkning af huller, tappe, fræsning, fals- og notning.
Når træet er maskinforarbejdet sendes det til samle
værkstedet, stadig sammen med materialelisten og
tegningen af det arbejde, der skal udføres. Her går
svenden i gang med finéringen og samling af møb
lerne. Skodder til saloner og messer, som almindelig
vis er møbelplade, skal finéres, derefter returneres de
igen til maskinen for afretning og notning af kanterne
og pudses.
Behandlingen foretages i sprøjteværkstedet, hvor
møbler og skodder bliver behandlet med syrehær
dende lak, der er brandhæmmende. Man må stadig
huske, at snedkerværkstedet ikke på nuværende tids
punkt har mulighed for at tage mål på skibet, men
må stole på tegningerne. Skibet på beddingen løber
nu af stabelen og anbringes ved udrustningskajen
Efter afløbningen kan snedkeren begynde sin op
stilling på skibet. Først anbringes og fastgøres fod
karme til påsvejste lugs på dørken for opstilling af
skodder. Disse fodkarme er i mange rum af stål, sær
lig i de våde rum som kabys, w.c. og baderum. I
toppen er bjælkerne, hvortil man fastbolter lægter
og skruer skodderne ind til disse. Hvis skoddet op
stilles mellem to bjælker, må man påsvejse lugs som
på dørken, anbringe en lægte hvortil skoddet fast
gøres. Mod skibssider fastboltes træ til spanterne,
hvorpå blindklædningen opsættes. Alt stål bag gar
neringen skal konserveres mod rustdannelse. Herefter
opstilles dørkarme som fastgøres i fodkarmen og går
helt op til dækket. Nogle værfter er dog inde på at
holde et hul i skoddet, og kan så på et senere tids
punkt anbringe dørkarmen. Loftet anbringes sidst,
der udføres opspantning som fastboltes til bjælkerne.
Denne opspantning må rette sig efter den inddeling,
som loftet skal have. Skodderne var altid før i tiden
af hv. og pi. fyr, som blev malet. Når der så kom
varme på skibet åbnede fugerne sig, og disse fuger
var et glimrende gemmested for utøj og snavs. Nu om
stunder ville man beklæde skodderne med krydsfinér
el. 1. De fleste skodder opstilles af møbelplade eller
»Novopan«. Pladerne tages ned i skibet i passende
størrelser og notes sammen. Disse skodder har den
fordel, at de ikke arbejder nævneværdigt og fugerne
vil ikke åbne sig som ved skodder af hv. og pi. fyr.
Ifølge den internationale konvention om sikkerhed
for menneskeliv på søen af 10. juni 1948 fastsættes
reglementer om anvendelse af ikke brændbare mate
rialer til begrænsningsskodder i passagerskibe. Hvis
748