S_DanskeHerredersSegl

D a Herredsseglene, som sagt, kun sjæ ldent fand t Anvendelse, kan det ikke forbavse, a t adskillige

kun er fundne i

e n k e l t

k s e m p l a r

som derfor nødvend igvis er geng ivet, hvor slet A ftrykk et

end viser sig a t være. Naar det ses, at flere af de nu kun i Teksterne om ta lte Segl ikke tør identificeres

med de paagæ ldende Herreders først paatrufne, viser d ette, at man ogsaa maa regne med B egrebet

n t e t

k s em p l a r

f u n d e t

saa m eget mere som ogsaa beseglede B reve forlængst kan være gaa e t tab t.

Forskellige Forhold gør sig gæ ldende, hvad angaar

a t e r in g e n

af de her behand lede Segl. —

D e t først k end te Herredssegl •— det sønderjyske K alslund Herreds •— hænger under P ergam en tsbrev

af 9. Augu st 1365 (Repert. [2771). Ogsaa de nærmest følgende m aa henføres til Landet sønden Aa:

H v id ing Herreds under B rev af 24. April 1385 (Repert. [3474, kun B rudstykker), suppleret m ed helt

Eksemplar fra 10. Maj 1434 (Repert [6693), og Højer Herreds under B rev af 22. Januar 1406 (Repert.

[4735). Man bedes erindre, at alle sønderjyske Segl henvises til et særligt B ind. Møens Landssegl b en y ttes

1326 (Tavle 13 e), to i Breve næ vn te Landssegl, Laalands fra 1390 — sikkert iden tisk med et Eksemplar

af lang t senere D a to (Tavle 10 p) — og Falsters fra 1414, er begge affaldne, B lek inges Landssegl anvendes

1445 (Tavle 22 c), men er b etyd elig t ældre. Hertil kommer Gullands berøm te m iddelalderlige Segl

(Tavle 23 k). D e følgende Aarstal henviser til en Omtale af kongerigske Herredssegl, som nu er affaldne

af Originaldokumenterne, om disse da simpelthen ikke kun kendes fra A fskrifter. Segl ses saaledes i

det 15. Aarhundrede om ta lt som ført af efternævnte Herreder V est og Øst for Sundet: V ester Horne

1440, Gønge og Øster L isbjerg 1446, H indborg 1459, Mols 1467, A lbo 1470, Harager 1471, Rønnebjerg

1473, Fers 1478 (hænger v ed B revet, men er helt udslidt), Fauraas 1484 og N im 1488. H envisn inger

til Repertoriet turde være overflødige. D et er neppe nødvend igt at bemærke, at man i de g ivn e T il

fæ lde kan have b e tjen t sig af et S tempel fra et lang t tidligere T idspunkt. Om nogen virkelig Datering

er der selv sag t ikke Tale. F lere af de i ovennæ vn te Aar om ta lte Segl har, som anført under de respek tive

Herreder, m aaske væ ret A ftryk af samme Stempel, som b en y tted es, hvad angaar paatrufne Segl under

B reve af senere D ato.

D a mere end en Stempelskærer og v e l navnlig de m indre fremtrædende sikkert har været inspireret

af Forgængeres Arbejde, frembyder de foreliggende Segl ikke noget Materiale, som kan dateres med

virkelig Sikkerhed. Tavlerne viser dog nogle Segl, som man uden Tøven kan henføre til den sene Middel

alder, f. Eks. Andst Herreds (Tavle 1 g), Fæmøs (Tavle 4 d), Gjørding Herreds (Tavle 6 e), H a ttin g

Herreds (Tavle 7 o), V ester Horne Herreds (Tavle 9 1), Øster Horne Herreds (Tavle 9 n), Øster Lisbjerg

Herreds (Tavle l i n ) , Mols Herreds (Tavle 12 q), N im Herreds (Tavle 13 f), Skads Herreds (Tavle

15 n), Skodborg Herreds (Tavle 16 e), Tyrsting Herreds (Tavle 18 m), B jerge Herreds i Skaane (Tavle

22 a), Fers Herreds (Tavle 22 i), Gønge Herreds (Tavle 24 b) og flere andre, de gullandske Segl ikke

at forglemme.

Overordentlig mange danske Herredssegl viser Aarstal som Led i Omskriften eller staaende i

selve Seglfeltet, undertiden kun markerede ved Tier og Ener, hv ilk et ikke anføres i det følgende. Her

skal først nævnes en Række spredte Aarstal, der viser det tilfæ ldige Aar for Anskaffelsen af vedkom 

m ende Signet, saaledes 1531 (Bregne, 22 d), 1535, oven ikøbet med T ilføjelsen »i D imelug« o: Ugen

før Paaske (Tørrild I, 19 a), 1552 (Medelstad I, 261), 1554 (H ind I, 8 i), 1556 (G inding I, 5 m), 1558

(N ing I, 13 h), 1559 (Brusk III, 2 o), 1570 (Fauraas III, 22 g), 1573 (Fjære II, 23 e), 1574 (G isselfeldt,

6 a), 1576 (H øgs III, 25 i), 1578 (Fauraas IV, 22 h) og 1580 (Herrestad II, 25 c). Ved H yld ingen 1584

anskaffedes op mod et h a lv t Hundrede Signeter med indgraveret Aarstal, ligesom et »1610« for adskillige

Segls V edkomm ende viser, at de skriver sig fra Tiden for den næ ste H yld ing. N og le Aar før havde dog

et Par Herreder anskaffet Signet: 1607 (Oksie II, 27 b) og 1608 (Mors’ Sønder, 13c) . Endvidere ses

Aarstallene 1620 (Sky ts II, 271), 1630 (Tørrild II, 19 b), 1631 (V indinge II, 20 d), 1634 (Lysgaard

II, 12 f, Vandfuld II, 19 i) og 1647 (Torne II, 28 a— c). Ved H yld ingen i 1648 lod over et h a lv t Hundrede

Herreder atter gravere daterede Signeter. Nogle enkelte bærer Aarstallet 1655. — E t Segl viser et ulæ

seligt Aarstal, maaske 1574 (Aars I, 1 a), et andet skal sikkert være 1599 (H alm stad III, 241).

E th v e rt Aarstal, der ikke netop melder om T id spunk tet for en H yld ing, er af m eget betyd elig

Interesse, id et det jo viser, at Herrederne ikke blot ved en saadan højtidelig Lejlighed b en y tted e et

særligt Herredssegl, e t Forhold som allerede er om talt. H ertil kommer naturligvis i typo log isk H en 

seende Værdien af en fast Datering, der dog ikke maa overvurderes.