S_DanskeHerredersSegl

S elv om s a m m e M æ rk e , forskelligt stiliseret og ud styret, stad ig er b en y tte t af m ange af Herre

derne, har et bemærkelsesværdig stort An tal af disse en eller flere Gange v a lg t en h e l n y F i g u r 

f r e m s t i l l i n g . N a tu rligv is ses der i denne Forbindelse ganske bort fra rene Bifigurer og end mere fra

A nvendelsen af simple Initialer. Over et h a lv t Hundrede Herreder (og Birker) har kun b etjen t sig af

et og samm e Signet; andre Segl kendes i hvert Fald ikke. I nogle Tilfæ lde har et Herred efter tid ligere

trad ition smæ ssigt at have reproduceret et ældre Segl derefter foretrukket en ny Frem stilling, saaledes

afløses det tomm e F e lt, som om ta lt med spirende Græs (Slet I og II), af to F isk (Samm e III), en ube

stemm elig F igur (H assing I og II) af en Hare (Samme III), to Okser (Oksie I og II) af en Okse (Samme

III og IV). Man har endog lad et en først i to Segl b en y tte t F igur Tid efter anden afløse af to forskellige:

en Slags heraldisk, bomærkelignende F igur (U lvborg lo g II), en Borg (Samm e III), en U lv (Samm elV ).

Her kan endvidere nævnes en bomærkelignende F igur (F jends I), F isk over Bølger, der — gen tagen *—

burde hav e vun d e t Hæ vd (F jends II og III), men derefter Aks (Samme IV). Modsat holder man sig

til samm e Mærke, efter at e t tid ligere er forladt, et T -form et An toniuskors, sikkert dog b lot at op fa tte

som et d ek ora tiv t T o: T ing (H illerslev I), tre F isk (Samme II og III), Gren med Agern (Nørre i Sal

ling I), tre F isk (Samm e II og III). I et Par Tilfælde genoptager man en tidligere Frem stilling, saaledes

Gren m ed Agern, i Forbindelse med B o g sta v e t G (G inding I), H jort (Samme II), Gren med Agern

(Samm e III), Lyngbu sk , over Initialer (Nørlyng I), tre Taarne (Samme II), Lyngbu sk e (Samm e III).

•— Som Eksem p ler paa to forskellige Frem stillinger kan nævnes en Okse (Aars I), en afgrenet Stamm e

(Samm e II), H elgenfigur (Baarse I), Okse (Samme II), Høje eller Bjerge (Bjærge i F y en I), Svane

(Samm e II), Vor Frue (Fakse I), K irke (Samm e II), H est (Flakkebjerg I), B jerg (Samm e II), den

K orsfæ stede (H elium I), H jelm (Samm e II), Holm (H indsholm I), F isk (Samme II), P lo v (H ovlb jerg I),

»hult« B jerg (Samm e II), H undehoved (Hundborg I), F isk over Bølger (Samm e II), tre F isk (Lange

land s Sønder I), Skib (Samm e II), P lo v (N im I), Agnus D ei (Samme II), St. Laurentius (S tevn s I),

Skib (Samme II), Stjerne over Bølger (Vandfuld I), H avuhyre (Samme II), H elgeninde (Voldborg I),

Talm onogram (Samm e II), Armbørst (Vrads I), Arm med Sværd (Samme II), Okse (Vester Gønge I),

Frederik 3 .s N avnetræk (Samm e II), Krone, over udslid t F igur (L jun its I), L øve (Samm e II), Mands

hoved? (V emm enhøg I), tre Kugler (Samme II). En R ive og en Fork (Onsild I) afløses af et B o g sta v 

segl (Samm e II) og d e tte a tter af et Segl, hvori en P lo v (Samme I I I ) . — H ertil komm er tre forskellige

Frem stillinger: H elgen (B jeverskov I), Bæver og Træer (Samme II), Træ og to Roser (Samme III),

Økse og Le (Galten I), V ild svin (Samme II), D ødn ingehoved (Samm e III), b evok set Sump (Kjær I),

Salamander (Samm e II), Ræ v og Træ (Samm e III), Christi Monogram (Salling I), Haand (Samme II),

Arm med Sværd (Samm e III), Skampæl? (Skam I), Torturinstrumenter? (Samm e II), Stængel med

B lom ster (Samm e III). U lvborg Herreds tre Frem stillinger er allerede nævn t. I v isse Tilfæ lde er der

e t Slægtsskab m ellem de forskellige Frem stillinger, saaledes Sank t Lauren tiu s-R isten , Ibskal og M

(Bornholm s Øster I), de tre Helgener (Samm e II), en Flæskeside? (F leskum I), et V ild svin (Samm e II),

e t Drikkehorn (Nørre Horne I), to Oksehorn (Samme II), to Drikkehorn (Ø ster Horne I), to Okse

horn (Samm e II), to Oksehorn (Hornum I), et hornet Oksehoved (Samm e II). En D eta ille er i et en

k elt Tilfæ lde ophøjet til eneste Mærke, id et et Skjold, hvori en Krone, over en Harve (Herrested I)

afløses af Sk joldet med Kronen (Samme II).

L igesom Købstædernes Mærker Tid efter anden fand t P lads i

k j o l d e

hvorved Vaabener opstod,

kom Sk joldet ogsaa paa Mode i Herredsseglene. To skaanske Herreder (Luggude I og Vemmenhøj I)

viser allerede Skjold i m eget tid lig Tid.

e s k r iv e l s e r n e

af Mærkerne er i H ovedsagen affattede efter det Princip, som b lev fu lgt i U d 

gaven af K øb stad sseglene.

H vad

m s k r if t e r n e

—

e g e n d e r n e

— angaar, kan Herredernes Segl ikke staa Maal med K øb 

stædernes. — De æ ldgam le Landssegl viser naturligvis latin ske Omskrifter: S ’ secretum terre Goth-

land ie eller b lot Secretum Gothlandie, Sigillum de terra Møn, S ’ terre B lecungicensis, foreløbig kun

disse anført, id et flere nævnes nedenfor i anden Forbindelse. Hertil slu tter sig iøvrigt, men ganske v ist