12 / 111
synes tv iv lsom (E lbo I, 3 i), tør man, den senere af d ette Herred b en y tted e H ane tagen i B etragtn ing,
ogsaa her regne med, at det drejer sig om denne Fugl. Gruppen kan afslu ttes med at om tale F rem stil
lingen af en Bu sk af tre Fjer, stukne i en Slags krydsform et F od stykk e (Fjære I og II, 23 c og e).
For F iskenes V edkomm ende bliver en Identifikation straks vanskeligere, for ikke at sige helt
umulig. I det følgende er hverken nævnt de Bølger, som , ofte paa uregelmæssig Vis, findes anbragte i
F e lte t, eller F isken s R etn in g mod Højre eller Venstre. Naar man har ta lt om tre over hverandre stillede
Aal (H illerslev II og III, 8 g og h), er den stærkt indskaarne Halefinne sikkert neppe særlig bemærket,
id et en saadan jo ikke kan henføres til denne særprægede F isk. En F lynderart (Hundborg II, 10 d og e)
turde rim eligvis være kendelig. Ogsaa tre som Sild op fattede, samm enslyngede F isk (Langelands
Sønder I, 11 h) og de to kryd slagte S letter (Slet III, 17 c) kan, det sid stnæ vn te Mærke b etrag tet som
»talende«, an tages at være korrekt bestem te. Tre langnæbbede F isk (Taasinge II, 18 e) maa v e l nærmest
kaldes Hornfisk. Sallinglands Beliggenhed tyd er paa, at B etegnelsen Sild med R e tte kan gæ lde tre
F isk uden særlige K endetegn (Nørre i Salling II, 15 k). lø v r ig t forekommer en enkelt F isk (F jend s II
og III, 4 f og g, Møen I og II, 13 e og 30 a, R inds I og II, 14 m og n, Ø lstykke, 20 m), to (R ødd ing
II, 15 b) og tre, stillede i Trekant (H indsholm II, 8 o). — D enne F igurgruppe kan passende efterfølges
af en Salamander, om g ivet af F lamm er (Kjær II, 101), tre Tudser (Tudse, 18 g) og et »Havuhyre«
(Vandfuld II, 19 i).
F igurer fra P l a n t e r i g e t opviser langtfra et saa stort An tal som Dyrenes. H elt heraldiske er tre
Lillier (H olm ans, 9 h), et »oprevet« Træ (Baag I, 1 m , Skads, 15 n), et paa en stiliseret Høj voksende
Træ, bærende Frugter og B lom ster (Mols, 12 q) sam t paa Sæt og Vis en Tjørnebusk (Torne II, 28 a— c),
i e t tidligere Segl (Torne I, 27 m og n) strengere heraldisk stiliseret og da frem stillet saaledes, at man
nærmest — om det da ikke drejede sig om et ta lend e Mærke — v ilde mene at have et Egetræ for sig.
Ogsaa »voksende«, helt naturalistiske Træer forekommer, ev en tu e lt i Forbindelse med andre Figurer
og da ikke om talt her, nem lig e t enkelt Træ (B aag II, 1 n, H ind sted I og II, 8 p og 9 a), forneden »led
saget af« to Roser (B jeverskov III, 2 c), tre Træer (Sokkelund, 17 e, Lunde I, 12 b) og et ikke nærmere
k endeligt An tal (Lunde II og III, 12 c og d). H ertil slu tter sig en vok sende Bregne (Bregne 22 d).
En stærkt forenklet »Lyngbusk«, over Initialer (N ørlyng I, 13 n) bliver senere til en naturalistisk
Gruppe af saadanne Buske (N ørlyng III, 13 p). Samme P lan te (Sønderlyng I, 18 b) v ild e neppe være
kendelig, om ikke H erredets N avn gav Forklaringen, h v ilk et iøvrigt ogsaa kunde siges a t gæ lde Frem
stillingen i Nørlyng Herreds æ ldste Segl. En Gren med to B lom ster og tre B lade (Skam III, 16 c),
tre vok sende Aks (F jends IV, 4 h) og et paa højst forskellig Maade stiliseret N eg (H alm stad I— III,
24 i— 1) skal endvidere nævnes paa d ette Sted. Tre Agern, udadvend te, sam lede med S tilkene og stillede
som et nedadvend t Gaffelkors (Tyrsting I, 18 m), indadvend te, uden S tilke og stillede som et sædvanligt
Gaffelkors (Tyrsting II, 18 n), denne B etegn else i begge Tilfælde dog at op fa tte
m m grano salis,
sam t
tre Bygkorn (Malt, 12 h), der her — tilm ed i Skjold — virkelig er anbragte som d ette ganske særlige
»Kors«, falder god t ind under heraldisk S til, hv ilk et ligeledes gælder en »bjælkevis lagt« Gren, hvoraf
opstaar en Stilk med et enkelt Agern (Nørre i Salling I, 15 i), og en Stamm e med tre saadanne, her i
Forbindelse med B o g sta v e t G (G inding I, 5 m). En Stilk med to Egeb lade og tre Agern (G inding III,
5 o) viser Overgang til ren Naturalism e, hvor stilfu ld denne Frem stilling iøvrigt end maa siges at være.
Medens kun en eneste af L andets Købstæder •— N yk jøb ing i Sjælland •— va lg te Maane og Stjerner
som egen tlig t Mærke, id et der her ses ganske bort fra rent dekorative Bifigurer af denne Art, viser
flere Lierredssegl disse H im m e l t e g n . Saaledes ses en fem oddet Stjerne, »lagt paa« koncentriske,
cirkulære Bølgelinier og maaske, efter v isse heraldiske Mønstre (»Sporehjulet«), gennembrudt i Centrum,
om der da ikke b lo t forefindes Mærke af Gravørens Passer (Ods I, 14 d), senere stillet i en femdelt
R amm e (Ods
II,
14 e), en seksoddet Stjerne (Bornholm s Vester, 2 i, Bølling
I,
3 a), en saadan over to
»Bølger« (Vandfuld I, 19 g og h) og »lagt paa« en solform et F igur, m ellem hvis bølgede Straaler smaa
H jerter er anbragte (BøllingjII, 3 b), endvidere en seksoddet Stjerne, om fa ttet af en tiltagend e Maane
(Nørre, D yrs
I
og
II,
3 e og f) og samme K om b ination , dog med -— ikke helt regelmæssigt stillet ■—
nedadvend t Maane (H jerm I, 9 c og d). En F rem stilling, der u tv iv lsom t skal op fa ttes som Skyer
(H im le
I
og
II,
25 d og e) er v istn ok helt enestaaende.
D e a r k i t e k t u r a l e F r e m s t i l l i n g e r spiller, som v en te lig t er, kun en beskeden R olle her. H y p
p igst ses en K irkebygning (Amager, 1 f, Børglum I og II, 3 c og d, Fak se II, 3 n, Jerslev, 10 i, Merløse,
2
*
11