10 / 111
INDLEDNING
Uden som Helhed a t kunne staa paa H øjde med danske K øb stad ssegl frembyder de Segl, der i
T iden før Enevæ ldens Indførelse b en y tted es af Herrederne (supplerede af faa tallige »Landssegl«), aldeles
ubestrideligt e t saare værdifuldt Materiale, saa v e l i sigillografisk som i kulturhistorisk H enseende. D e t
ligger i Sagens N atur, at en forholdsvis prim itiv Smag undertiden gør sig gældende. Adskillige af disse
Segl er dog fu ld tud jævnbyrd ige med ku lturelt udvik lede Sam funds. *— For den, der søger til nærvær
ende Arbejde, v il det være lønnende at gøre B ekend tskab med Indledningen til »Danske Købstæders
Segl ind til 1660«.
S elv om et ikke helt ringe An tal af Herredsseglene som eneste Ud sm ykn ing kun viser mere eller
m indre p lum p t gengivne Bogstaver, prydes dog Størsteparten af
B
il l e d l ig e
F
r e m s t il l in g e r
,
sacrale
som profane, ofte vidnende om baade F an ta si og Opfindsomhed, i v isse Tilfæ lde yderligere om virkelig
god Gravørteknik og Guldsm edekunst.
Ved B rev af 10. Februar 1447 tillod K ong Christoffer, at Løg Herred m aa tte føre en Løve i sit Segl,
en B e t, som b lev stad fæ stet ved aaben t B rev af 8. Ju li 15521)-
N o g et lignende kan sikkert ikke berettes om kongerigske Herredssegl. Med H en syn til Valget
af Figurer henvises til nogle under Galt Herred frem satte Bemærkninger.
Som v en te lig t er de b i b e l s k e M o t iv e r i M indretal. Man træffer den Korsfæ stede (H elium I,
8 a)2), den hellige Jom fru med Barnet (Fakse I, 3 m , Tyb jerg I, 18 i, her med B ogstaverne V F o:
Vor Frue, Skodborg, 16 e, Tølløse, 18 o), disse to Personer samm en m ed andre bibelske Figurer
(Bornholm s Øster II, 2 1), en K om b ination , der nærmere om tales nedenfor, sam t forskellige Helgener:
Sank t Clemens med Anker (Bornholm s Nørre, 2 g) og Sank t Laurentius med R ist (S tevn s I, 17 g),
id et B ogstaverne S C og S L tjener til nærmere Oplysning, en B isp eller Abbed med K rum stav og
B og (Skrin), led saget af Initialerne S N (B jeverskov I, 2 a), der maa op fa ttes som betegnende Sankt
N icolai, skøn t denne H elgen sædvan lig frem stilles bærende et Skib, endvidere en Mandsskikkelse med
N øg le og B og (Baarse I, 1 o), sikkert Sank t Peder, hvortil komm er den hellige Valborg, led saget af
Initialerne S V (Voldborg I, 20 e), sam t en kronet H elgen inde med B og og Palm egren (Bjerge i Skaane,
22 a og b). Lang t tidligere figurerede Sank t Mathæus i Laalands Sigil (10 p), sam tid ig med at denne
H elgens N avn læses i Omskriften. Skikkelsen i det af F ejø og Fæm ø b en y tted e ærværdige Segl (4 d)
maa vel ogsaa henregnes til Helgenskaren. ■— En særlig K om b ination v ises, id et Sank t Laurentius
m ed B isten er frem stillet, h a lvvejs sk ju lt, staaende bag et Skjold, hvori Jom fruen med Barnet, atter
delvis dækkede af et lille Skjold med Sank t Jacob s B illede (Bornholm s Øster II, 21). Med H en syn til
d ette Segls maaske tv iv lsom m e Art henvises til T ek sten . Iøvrigt tjener K øb staden Rønnes Segl fra
1584 til en v is Samm enligning. D et sid stnæ vn te Herreds tid ligere Segl (2 k) v iste de nævnte to H el
geners Symboler — R ist og Ibsskal — sam t en F igur, der ganske u tv iv lsom t skal op fattes som et med
en Tværstreg forneden lukk et M, betegnende Jom fru Maria. Lauren tiu s-R isten (Øster, B lekinge, 29 g)
og Sankt Clemens’ Anker (Stokkemarke, 30 c) ses endelig som eneste Mærke. En mere sublim Symbolik
•— Gudslamm et, Agnus D ei — træffes, som i K øb stad sseglene, ogsaa her (N im II, 13 g, Sunds I og II,
17 n og o, Gulland I— IV, 23 k— n, V, 24 a). E t Anker (Tune, 18 h) viser en dobbelt Symbolik, idet
x) Kancelliets Brevbøger 1551—55, Side 170. 2) Ordene Herred og Birk er ligesom Ordet Tavle udeladt
i det følgende.
2
9