11 / 111
en hosstaaende la tin sk Sentens, som nedenfor om ta lt, forklarer, at Christi Kors er L iv e ts Anker. Til
disse Frem stillinger slu tter sig det fra ta lrige Præ stemænds Segl k end te Kors med den derpaa ophængte
Slange (Sømm e, 17 p), saa ofte b e n y tte t i det 16. og 17. Aarhundrede.
Idet P lovm and en (Laalands Nørre II og III, 11 c og d) og i endnu højere Grad de to Roere (Slagelse,
16 g) kun kan betragtes som Led i en kom b ineret Frem stilling, bliver R y tte ren (G jørding I og II,
6 e og f) en Ener, hvad angaar Gengivelsen af m e n n e s k e l i g e S k i k k e l s e r . H er kan fø lgerig tig t
nævnes det u tyd elige M andshoved (Vemmehøj I, 28 g og h), nu ud slid t og saa lid et kend eligt, at det
efter T h ise t’s Mening synes at forestille en K lippe, et D ødn ingehoved over to k ryd slagte B en (Galten
III, 5 k og 1), en H aand (Salling II, 15 g), et H jerte (H ind I og II, 8 i og k) sam t et saadan t med F lam
mer (Vor II, 20 h og i). — En Arm , holdende en eller anden Genstand, er, som bekend t, en hypp ig t
tilbagevendende heraldisk Foreteelse. Skøn t den hold te Genstand i og for sig er den centrale F igur i
en saadan K om position , m aa det paa d ette Sted — uden at om tale Iklædningen •— være tillad t at nævne
Armen, hel eller kun frem trædende som Underarm , holdende en Morgenstjerne (Jerlev, 10 g og h), et
L y s (Lysgaard II, 12 f), e t Sværd (Salling III, 15 h, Vrads II, 201), en K rum sabel (S lavs 16 h— k) og
en Fane (Ø ster Gønge, 24 h, Sk y ts II, 271 , Ram sø, 14 k).
D e danske Herredssegl viser en talrig Repræ sen tation for D y r e v e r d e n e n . Som det sig hør og
bør, skal her først nævnes Løven , elegan t udført, i »opspringende« S tilling (Løve, 12 g), heraldisk set
nærmest alm indeligt stillet o: oprejst, kronet, men mere k lod set i Udførelsen (L jun its II, 26 f og g)
og endelig frem stillet uden H oved , gaaende (Bare I, 21 k), v en strev en d t1) gaaende (Bare II, 21 m)
sam t opspringende (Bare III, 21 o). Endvidere træffes *— uden at uvæ sen tlig D ekoration her skal
om tales — en Okse, fra Venstre frem voksende i Skjold (Aars I, 1 a), v en strev end t staaende (Baarse II,
1 p), gaaende (Oksie III og IV, 27 c og d), v en strev end t gaaende (Vester Gønge I, 24 e), to Okser,
gaaende hver til sin Side, delvis stillede bag hinanden (Oksie I og II, 26 n, 27 b), en H est, springende
(F lakkebjerg I, 4 i), v en strev end t gaaende, med et Træ som Baggrund (Rønnebjerg II og III, 27 h og i),
e t Æ sel, gaaende (Sønder A sbo, 21 i) og sikkert den v en strevend te Forkrop af d ette D yr (Nørre A sbo,
21 f— h), en H jort, gaaende (Falsters Nørre, 4 a), v en strev end t gaaende (G inding II, 5 n), to H jorte,
opspringende indefter mod et Træ (Sønder Dyrs I, 3 g), en Bjørn, paa R yggen bærende e t Skjold,
hvori en Krone (Fers I, 22 i, 23 a) og, uden d e tte Tilbehør, »opstigende« mod Venstre (Fers II, 23 b),
en U lv , v en strevend t, løbende? (U lvborg IV, 19 f), en Ræv, springende med et Træ som Baggrund
(Kjær III, 10 m) og v en strevend t, lodret stillet, staaende (Refs, 141), et V ildsvin , springende (F leskum
II, 5 c), v en strev end t springende (Galten II, 5 i), en Hare, springende (Harager I og II, 24 m , 25 a),
ven strevend t springende (H assing III, 7 n) og endelig en Bæver, gaaende, med Træer som Baggrund
(B jeverskov II, 2 b). *— Ogsaa enkelte D ele af P a tted y r forekommer, saaledes e t Tyrehoved , »i Visir«
(Hornum II, 9 r), to Okse- eller Tyrehorn (Nørre Horne, 9 k, Øster Horne, 9 n, Hornum I, 9 q ) , et
H undehoved (Hundborg I, 10 c) og et Bukkehoved sammen med Græs og P lanter, en helt naturalistisk
F rem stilling (H v etb o , 10 f), der ligesaa vel kunde henføres til de senere om ta lte Seglbilleder af »land
skabelig« Karakter.
B land t Fuglene ind tager en i heraldisk H enseende fuldkomm en korrekt udført Dobbeltørn (Arts
I og II, 1 k og 1) en Særstilling, id et dog ogsaa en »flyvefærdig« Falk (Gislum I, 5 p) maa siges at være
af heraldisk Type, h v ilk et im id lertid ikke gælder en v is H øg, siddende (Høgs I og II, 25 g og h) og
ven strevend t siddende (H øgs III, 25 i). H ertil kommer Svanen, ven strevend t staaende (Falsters Sønder
I, 4 b), svømm ende paa Bølger (Falsters Sønder II, 4 c, Bjærge i F y en II, 2 e), frem stillet paa denne
Maade, men v en strev end t og bærende en R ing i sit Næb (Vends II, 20 a), en And, staaende (Andst,
1 g), en H ane, staaende (E lbo II og III, 3 k og 1, H an III og IV, 7 c og d), ven strevend t staaende
(H indborg I og II, 8 1 og m) og saaledes stillet, øverst paa en L illie (Han II, 7 b), en Due, ven strevend t
siddende (Onse I— III, 27 e— g), en Krage, ven strevend t med venstre F od lø fte t (Odense, 14 c), en
Pelikan, v en strev end t staaende med løfted e Vinger og hakkende sig i B ry stet (Fuglse, 5 g) og endelig
en Trane, staaende (Langelands Nørre I, 11 f), ven strevend t, holdende en Sten med den løfted e ven stre
Fod (Langelands Nørre II, 11 g). D enne sidste Fugl symboliserer saaledes først Aarvaagenheden ved
sin senere Fremkom st. D e i Herredsseglene forekomm ende Fugle er le t kendelige. Naar en enkelts Art
x) Den højrevendte Stilling nævnes ikke.
10