S_DanskeHerredersSegl

særligt Tegn under et lille B lad (Onsild II, 14 g) kan neppe op fa ttes som andet end e t W (W onsild),

Bogstaverne R H i en Fane (Ram sø, 14 k) skal endelig sikkert ogsaa betegne Herredets N avn . E t Tal

monogram (Voldborg II, 20 f) staar som et isoleret Fænom en. — A f ganske anden Art er se lv sag t In itia

lerne I H S, der, ikke m indst naar henses til den trad ition elt formede K on trak tion sstreg foroven , kun

kan op fa ttes som Christi Monogram (Salling I, 15 f), endvidere — uden K on trak tion sstreg (Sønder Her

red D yrs II og H ovlb jerg II) sam t ogsaa Frederik 3 .s kronede N avnetræk (Vester Gønge II, 24 f og g).

Herredsfogeders Initialer skal om tales senere.

En lang Række Herreder har, som det le t ses, ført direkte og regulært

a l e n d e

æ r k e r

eller

Frem stillinger, der paa mere eller m indre spidsfindig V is hen tyder til N a vn e t. D e t skal straks siges, at

der i det følgende ikke tag es nogetsom helst S tandpunk t, hvad en m u ligvis fu ldkomm en urigtig E t y 

mologi angaar.

D irek te t a l e n d e er en Hamm er (Hamm er I og II), en H ane (H an I— IV), en Harve (Harre

I— IV), Horn, uan set Arten, det være sig Drikkehorn, Jagthorn eller alm indelige Oksehorn, id et A n ta l

le t ingen R olle spiller og derfor ikke nævnes (Nørre Horne I— II, Vester Horne, Øster Horne I— II,

Horns i Sjælland, Horns i Jy lland ), en opspringende L øve (Løve), en Ræ v (R efs), et V ild svin , »Galt«

(Galten II), tre Tudser (Tudse), L yngbusk e (N ørlyng III), en Bregne (Bregne), en H øg (H øgs I— III),

to F isk af Arten S lette (S let III). D o b b e l t t a l e n d e er en Bæver med Træer (Skov) som Baggrund

(B jeverskov II), en Hare, springende i Græs eller Ager (Harager I og II) og et »hult« B jerg (H ovlb jerg

II) sam t m aaske v ed første Øjekast ikke helt um iddelbart ind lysende som ta lend e Mærker: seks Høje,

»Bjerge« (Bjærge i F y en ), flere Træer, »en Lund« (Lunde I— III), en bevok set Sump, »et Kær« (Kjær I),

en Mose (sic) (Musse), B u skvæ k st, sikkert en L yngbu sk i ukendelig Skikkelse (Sønderlyng II, Nør

ly n g I), tre F jer (Fjære I og II), Bølgelinier, u tv iv lsom t at op fa tte som Skyer, »Himmel« (H im le I og II)

og en Tornebusk, oprindelig, som tid ligere nævnt, stiliseret saaledes, at T v iv l om Vækstens Art kunde

op staa (Torne I og II). I flere Tilfæ lde gælder Frem stillingen kun N a vn e ts sidste S tavelse, er altsaa

kun d e l v i s t a l e n d e , saaledes et B jerg (F la k k e b je r g II), en H olm (H in d s h o lm I) og tre Træer, »en

Lund« (S o k k e lu n d ), id et det jo i disse Tilfæ lde er den uvæ sen tlige D el af N avn et, som markeres bil

led ligt. D e t m od sa tte kendes dog ogsaa, saaledes et Ly s, hold t af Arm (L y sgaa rd II), e t H undehoved

(H u n d b o r g I) og en U lv (U lv b o r g IV). Ganske kuriøst havde sid stnæ vn te Herred tid ligere ført en

Slags Borg (III) og da altsaa la g t Vægten paa den anden af N avn ets Stavelser. E t Æ sel eller Forkrop

pen af et saadan t, »Asen« (Nørre og Sønder Asbo, »Asenets Bo«) kræver straks større Forstaaelse.

Frem stillinger, der snarere hen tyder til N a vn e t eller en af dets Stavelser, kan gøre d ette mere eller

m indre ty d e lig t, E tym o log ien stad ig uom ta lt. Her forekommer en And (Andst), en Hare, ty sk H ase

(H assing), en H a t (H a ttin g I— III), en H jelm , ty sk H elm (H elium II), en eller to Hamm ere (H amm e

rum I og II), en H ane (H indborg, »Hønborg« (sic), I og II), to Horn eller et Oksehoved med saadanne

(Hornum I og II), en Træsko (Skovby), to Aarer (Aarstad), tre Aal?, paa ty sk , som bekend t, ud ta lt

som Al, en D el af Frem stillingen (Albo I, III og IV), en eller to Okser (Oksie I— IV) og en Tønde

(Tøndersø I og II). Andre Figurer kan paa særlig Maade hen tyd e til N avn et, saaledes et V ildsvin ,

»Flæsk« (F leskum II, samm e Herreds Segl I viser maaske en F læ skeside), en Pelikan , Fugl (Fuglse) tre

Bygkorn (Malt), en Stjerne med fem Odder (Ods), et N eg (H alm stad I— III), en Søjle eller Pæl, som

man tør op fa tte som en Skampæl (Skam I), afløst af to Torturinstrumenter? (II), e t Skib uden Master,

m en selv sag t med Stævn (S tevn s), alt dog nævn t med Forbehold. Med de her nævn te Mærker in m en te

fristes man næsten til at gaa saa v id t, at K orset (Gudme) kan betragtes som »talende«. — D e t afstri

bede S igilfelt (N ørvangs I) og et F e lt med smaa opvoksende Spidser nederst? (Slet I og II) er allerede

næ vn t under Om talen af Mærkernes Art. Til Slut skal anføres Frem stillingen af Tveje Merløse K irkes

Tvilling-Taarne (Merløse) og af Jelling K irke m ellem de to Høje, først v ist i Fuglep ersp ek tiv (Tørrild

I og II), Seglbilleder der, om ikke i Ordets heraldiske B etydn in g , dog indirekte »taler« om de to Herre

der. A t Tranen, oven ikøb et led saget af Ordet Trane (Langelands Nørre I og II) hen tyder til Tranekær

og at Fuglen er v a lg t netop af det Herred, hv is S tolthed næ vn te Sted sikkert har været, kan passende

anføres i Forbindelse med de to foregaaende Herredsmærker.