14 / 111
(H indsholm I, 8 n), maa betragtes som set i Fugleperspek tiv, skøn t K irken f. Eks. ses fra Siden. For
skellige Vækster (Kjær I, 10 k) skal form en tlig forestille en bevok set Sump, e t Kær, og en lignende
F rem stilling, hvori en Hare dukker op i heraldisk venstre Side, en Mose (Musse, 13 d). Tre Bølger
(Thorsager, 18 f) er ene om udelukkende at repræsentere det vaade E lem en t. Om et afstribet Seglfelt
(N ørvangs I, 14 a), hvad Th iset an tyder som en Mulighed, virkelig skal v ise en Vang, b liver svært
at fastslaa. E t helt g lat — »slet« — F e lt (Slet I og II, 17 a og b) kan op fattes som »talende« og dermed
identificeres, ogsaa hv is nogle smaa opstaaende Smaaspidser nederst i F e lte t — Th iset nævner denne
Mulighed — skal betragtes som spirende Græs og saaledes frem stille en Slette.
En smal B jæ lke (Fauraas I— IV, 22 e— h) repræsenterer de h e r a l d i s k e F i g u r e r i aller snævre-
ste Forstand . Til disse Figurer henregnes dog, som bekend t, ogsaa det »svævende« Kors (Gudme I og
II, 6 g og h), stillet under en Krone og »kantonneret« af fire R o setter (Smørum , 17 d) sam t e t ligeledes
svæ vende Andreaskors (Luggude I— III, 26 h— k), m aaske to som et saadan t stillede S tave. Tre Kugler
i d ekorativ Ind fatn ing (Vemm enhøg II, 28 k) har været an tagne for H øje, sete i Fugleperspek tiv . En
særpræget, ikke h elt uheraldisk F igur (U lvborg I og II, 19 c og d) om tales paa sin P lads, ligesom
enkelte tv iv lsom m e Frem stillinger (R ing sted II, 14 p, Rougsø, 14 q, V iske I og II, 29 d— f).
A t en lang Række beskedne Herredssegl kun viser
B
o g st a v e r
kan ikke vække Forundring. Fra
tid lig T id kendes et kronet g af go tisk Type (Gønge I— III, 24 h— d), m edens et M (Medelstad I og II,
26 1 og m ) og et S (Sorø, 17 f), begge ligeledes kronede, er af senere D a tum . E t W (Vends I, 19 h), et H
(Pljerm II, 9 e) og de samm en sa tte B og staver N W (Nørvangs II, 14 b), i alle tre Tilfæ lde dog anbragte
i elegan te Skjolde, tyd er ligeledes paa Lavm aalet af Opfindsomhed. Uden Skjold er Seglet m ed det
enkelte H (H jerm III, 9 f) v el hele denne Sam lings m indst bemærkelsesværdige. D isse Eksempler viser,
som det ses, b lo t N a vn e ts Initial. Under de enkelte Beskrivelser er der ingen Grund til at forklare, at
H H f. Eks. betyd er H ad s Herred.
Man v il kunne henføre flere sam tid ig b en y tted e B ogstaver til tre Hovedgrupper: s a m m e n
f ø j e d e (o: i L igatur), s a m m e n s a t t e (-slyngede) og s a m m e n s t i l l e d e (jævnsides stillede). I R eg
len fremtræder Bog staver baade som Angivelse af N avn et og af B etegnelsen for Jurisd ik tionen , H for
Herred, B for B irk. D e t maa særligt anføres, a t den enkelte af N a v n e ts Stavelser kan være markeret
med B egynd elsesbog stav , saaledes Hasle: H L, Lysgaard: L G, Lisbjerg: L B o g — m indre logisk —
A n tvorskov : A S . — For den første Hovedgruppes Vedkomm ende har to B og staver en S ta v fæ lles. Den
m id terste af de tre lod rette S tave i to samm enføjede H ’er er saaledes fæ lles for begge B og staver (H ads
Herred, 6 i, H asle Herred II, 7 k, H id s Herred I og II, 8 c og d, H jelm slev Herred, 9 b). D e t ses le t,
a t samm e Frem gangsm aade er fu lg t andensteds: F H (F ram lev Herred I og II, 5 d og e), N H (M n g
Herred I, 13 h), W H (Vor Herred I, 20 g), R H , det første B o g sta v graveret om vend t (Rødding H er
red I, 15 a), A B (A n tvorskov Hirk I, 1 h) sam t endvidere ogsaa, naar det gælder tre Bogstaver: V L H
(V ester L isbjerg Herred, 111) og, med Markering af Stavelser, H L H (HasZe Herred, 7 i), T B PI (T y
bjerg Herred II, 18 k), id et en S tav altsaa nu kan være fælles for tre Bogstaver. En særlig K om b ination
viser 0 L H (Øster L isbjerg Herred, 12 a). H har her den første S ta v fælles med L og fremtræder sam
tid ig som Stregen gennem 0 , af gode Grunde vertikal. N L H (Nørlyng, 13 u) samm enføjes saaledes,
a t den første lod rette S ta v er fælles for alle tre Bogstaver, den anden for N og H som a fslu ttende S tav.
K un i faa Tilfæ lde anvendes samm ensatte (-slyngede) Bogstaver: G H (Gjern I og II, 6 c og d), M PI
(M iddelsom , 12 m), S H (Sabro I og II, 15 d og e), til hvilken Gruppe nærmest henhører Frem stillingen
af Initialerne L H (Lyng o: Sønderlyng II, 18 c), G H (Gislum II, 5 q) og C B (Kronborg Lirk, 10 o).
Faa Eksemp ler kan ligeledes kun anføres paa samm enstillede Bogstaver: S H (Bornholm s Sønder, 2 h),
W H (W on sild o: Onsild IV, 14 i). I nogle Tilfælde foreligger en kombineret Fremgangsmaade: A S B
(A n tvorskov, 1 i), L G H (Lysgaard, 12 e), V L B (Vester Lisbjerg, 11 k). ■— Undertiden er B ogstaver
kom binerede med Figurer: G og Agern (G inding I, 5 m), to H ’er omkring Hamm er (Hamm er II, 6 1),
to H ’er over ubestemm elig F igur (H assing I, 71), to H ’er over Antoniuskors (H illerslev I, 8 a, se den
særlige B etydn in g under Beskrivelsen), et H under Jagthorn (Horns i Jylland , 9 p), B ogstaverne H B
(Hundborg) og T (Ting) henholdsvis over og under et Hundehoved (Hundborg I, 10 c), to H ’er over
F isk (Hundborg II, 10 d og e), N L H under L yngp lan te (Nørlyng, 13 x ), T i en B lom sterkrans (Taa-
singe I, 18 d), et Aks og et gotisk g (Gers II, 23 h), to Aks og B ogstaverne G H (Gers III, 23 i). E t
13