GamleKongensKjøbenhavn

Optøjerne i Kjøbenhavn 1819— 20

305

skrevne Plakater, som opfordrede Befolkningen til at samles

og drive Jøderne ud af Byen. Tillige cirkulerede der Rygter

om, at det vilde komme til en stor Revolte. Dette i Forbin

delse med den foregaaende Aftens Optøjer fremkaldte en

Kundgjørelse fra Politiet, hvori advaredes mod at deltage i

Handlinger, der forstyrrede den indre Fred og Sikkerhed,

som det var Kongens Villie, at alle hans Undersaatter uden

Hensyn til Trosbekjendelse burde nyde. Overtrædelser heraf

vilde blive straffede efter Lovens Strenghed. Samtidig be-

ordredes forskjellige Dele af Garnisonen, og navnlig en Del

af Gården til Hest, at holde sig parat til at rykke ud.

Hverken den omtalte Kundgjørelse eller de trufne For

anstaltninger gjorde den tilsigtede Virkning. Det var Søndag,

og en stor Mængde Mennesker var paa Benene; ved Rygterne

om Optøjernes Fornyelse flokkede de sig sammen paa de

Steder, hvor det kunde ventes, at det vilde gaa løs. Kl. 9

om Aftenen begyndte de samme Scener paa Østergade som

den foregaaende Aften, med Hujen, Skraalen og Ru'deindslag-

ning hos Raphael, Jacobsen og andre Steder. Ogsaa denne

Gang var Politiet magtesløst og utilstrækkeligt. Kun ved Mili

tærets Bistand fik man omsider Gaden ryddet, hvorpaa Mas

sen udbredte sig til alle Sider. 1 Læderstræde, i Hysken-

stræde, Vimmelskaftet, Kjøbmagergade, ved Slotsholmskanal,

paa Gammeltorv, i Gothersgade, og mange andre Steder, bleve

Ruderne slaaede ind hos mosaiske Trosbekjendere. Paa et

Par Steder trængte noglevPersoner ind hos Pantelaanere og

søgte med Vold at faa deres pantsatte Gjenstande tilbage.

I Læderstræde blev en gammel Mosait, der vilde gaa hjem

til sin Bopæl, slaaet til Jorden og traadt under Fødder, ind

til det lykkedes at befri ham fra Voldsmændene. Hos Vexel-

lerer Erfeldt paa Hjørnet af Slippen og Gothersgade gik det

især voldsomt til. Her sønderslog Pøbelen først Skodderne

og Vinduerne, opbrød Gadedøren, slog Fyldingen ind til Er-

feldts Bopæl og trængte under Raabet, „at de vilde have fat

paa Jøden“, og at „de vilde.have deres Penge“, ind i Væ

relserne, hvor der befandt sig tvende kristne Tjenestefolk,

medens Erfelt, der havde erfaret, at det skulde gaa ud over

ham, havde set Lejlighed til at undvige. Da de indtrængtc

ikke kunde faa fat paa Erfelt, lod de det gaa ud over hans

Møbler. Meget blev slaaet i Stykker, især Spejle, og adskil

ligt blev stjaalet. Paa dette Sted gjorde en Slagtersvend Johan

Conrad Scliiller sig især bemærket ved den Voldsomhed, hvor

med han gik frem. Med knyttet Næve slog han Spejlene i

J. Davidsen: F'ra’det ’gamle Kongens Kjøbenhavn