8 / 42
Sikkeihed ikke alene i de Penge, der vilde indkomme fra
Kirkerne, men ogsaa i andre Midler, som herefter vilde blive
givne al Kongen eller and re , og Magistraten skulde ved sin
l ndeiskrift forsikre K reditorerne deres R en ters og Kapitalers
Betaling af de først indkomne P en g e1).
27. Apr. 1687 gjorde Kirkens A rkitekt, Nordmanden
Lambert v. Haven2), Overslag over, hvad der behøvedes for
at bringe Kirken med Sakristiet under Tag, nemlig c. 51,473 Rdl.;
men heri var ikke medregnet Omkostningen med at føre T aa rne t
ud over
1
aget med Spir og Sirat, hvilket ansloges til 30,000 Rdl.,
ej heller Gulv, S tolestader, Alter, Prædikestol, Ruder o. desl.
Magistraten kunde ikke faa Penge til L aan s paa de nævnte
Betingelser, hvorfor Kongen befalede den at optage de Penge,
der tilhørte Børnehuset og Vor Frue Latinskole, forat Kirken
kunde komme under Tag og blive „takt med K aab e r“ inden Aarets
Udgang3). Af de nævnte Penge optoges a ltsaa 18,000 Rdl.;
men Magistraten var ilde til Mode, da der paahvilede den
Ansvar med Hensyn til disse Midler og der ikke indkom saa
mange Penge fra Kirkerne, at der var Sikkerhed deri. 24. Jan.
1688 meddelte Magistraten i en Indstilling til Kongen, at der
til nu var brugt 43,187 Rd l., og der vilde efter General-
Bygmesterens Overslag endnu udkræves 44,000 Rdl., hvoraf
i 1688 behøvedes 17,000 til A rkitravers Indmurelse, F risers
og Karnissens Fo rfæ rd igelse; Magistraten bad derfor Kongen
om at resolvere, hvorfra R esten skulde indkomme, uden hvilke
Penge det var umuligt, at Kirken kunde blive fuldendt i de 2
følgende Aar. Kongen bestem te d a , at Kirkerne i Stedet for
at yde deres Bidrag i 10 Aar skulde betale dem i 4 A a r4),
og Magistraten fik paany Befaling til at optage de Penge,
der vare nødvendige, af Vor Frue Skoles og Bø rnehusets
Kapitaler, og hvis den ikke kunde opsige Kapitalerne, skulde
paagældende Obligationer gøres i P enge5). Magistraten optog
ogsaa Penge til Laans hos p rivate; saaledes udsted tes 18. Juni
1688 Obligationer til
6
P e rson e r p aa i alt c. 5;394 Rdl. Til
Kirkens Bygning henlagde Kongen 1690 de Hø jesteretshøder,
der ikke efter Loven vare henviste til nogen vis Brug, lige
ledes Bøder fra R u ad stue re tten og Landstingene, ligesom der
i mange særlige Tilfælde tildøm tes Kirken B ød e r6).
Det gik
alligevel langsom t. 3. Jan . 1691 befalede Kongen at give nyt
Overslag over, hvor mange Midler der uundgaaelig behøvedes,
da han gerne saa, at Kirken jo før jo heller blev færdig; men
der var endnu langt tilb ag e , og efter Indvielsen var Kirkens
Gæld over 26,000 Rdl. — S tenhuggerarbejdet p aa Kirken var
udført 1689—90 af Christian Nerger, Henrik Brokkam og
Johan F ranks Enke, der efter Mandens Død havde faaet Til
ladelse til at vedblive med A rbejdet p aa Kirken, og 1691 u d
førtes S tenhuggerarbejdet paa T aa rnet.
1692 blev der købt
pommersk og gullandsk Tømmer til Sparrevæ rket; 1693 lagdes
9 K. D. VII. 167, 171.
2) Om hans Liv og Personalia se Weilbachs Kunstnerlexikon samt
F. R. Friis i „Fædrelandets“ Feuilleton for 19. Juni 1880 og H. G. Bering-
Liisberg i Tidsskr. f. Kunstindustri 1894, S. 90 og følg.
3) K. D. VII. 182.
4) Res. 13 Marts 1688, K. D. VIL 213.
5) K. D. VII. 225.
6) K. D. VII. 315 — 16; 328 —2 9 : 333. Ved Forordn.
23/5
1
6
96 bleve
Bøderne for Gejstlige, som benytte afsatte Præster til nogen gejstlig Tjeneste,
tillagte Kirken: — ved Frd. 10/s 1697, bekræftet ved Frd.
12
fa
1792, ligeledes
Bøderne for Undladelse af at anmelde Dødsfald for Skifteretten; — ved Instruk
tion
7/12
1771 (med efterfølgende Patent) Bøderne for Forseelser af Højesterets
advokater; — og endelig ved Frd. 12/io 1787 (i Overensstemmelse med Danske
Lovs 1—3 — 16) Bøden af „80 Lod Sølv“ for Citantens Udeblivelse i Højesterets
sager; sidstnævnte Indtægtskilde for Kirken flyder endnu sparsomt.
Taget dels af glaserede hollandske Tagsten , dels af Kobber,
og Stenhuggerne forfærdigede Hovedportalen.
I Slutningen af samme Aar foretog Kongen et Syn over
A rbejdet; der anskaifedes en lukket Stol med 3 V induer, i
hvilken han blev h isse t op i Taarnet. I den lange T id , der
medgik inden Kirkens Fuldførelse, havde Bygningen s a t sig,
hvorfor Jæ rnet i alle Vinduer var bleven fordæ rvet, s a a at
det i 1694 m aatte tages ud og forandres. Klokkerne, af hvilke
Kirken i 1688 havde faaet to nye, vare allerede ophængte
1693; thi 28. Novbr. d. A. ringede de for første Gang sam
tid ig1) i Anledning af, at der i Kirken blev holdt Ligtale over
Dronning Ulrikke Eleonore af Sverige, den folkeyndede danske
P rinsesse . 1694—95 bleve Hvælvingerne opsatte og Kirken
„udspækket og hv id te t“.
1695—96 forfærdigedes Stole og
P an e le r, og S tukkaturarbejdet p aa Hvælvingerne udførtes. I
Juli 1695 skænkede Kongen et gammelt Orgel fra Vor Frue
K irke2), der dog ikke synes a tvæ re bleven benyltet ved Kirkens
Indvielse. Saaledes sled Byggearbejdet og Kirkens Udstyrelse
j sig langsom t frem, og fø rst 10. Marts 1696 kunde der udgaa
kgl. Reskrip t til B iskoppen3) om at give Forslag til Ceremo
nierne ved Indvielsen den 19. April, „saasom Vi ved Gud den
Almægtiges Bistand have bragt det saa vidt, at Kirken, som
Vi for nogle Aar siden til Guds Ære p aa K ristianshavn have
lagt Grundvolden til, nu er færdig g jo rt.“ Bygmesteren, Lam
be rt von Haven, var død om trent et Aar i Forvejen.
P a a Indv ielsessøndagen begyndte Klokkerne at kime
| Kl.
6
V
2
om Morgenen ligesom paa de store Højtidsdage.
Imidlertid samledes B iskoppen, Henrik Bornem ann , Stifts
provsten og S tadens Sognepræster sam t endel P rovster fra
Landet — i alt 24 Gejstlige — i den gamle Kirke, og da
der var ringet sammen Kl. 7, gik de i P rocession over til den nye
Kirke, alle iførte Messeskjorter — Biskoppen tillige sin Embeds-
kaabe — for at afvente Kongens og den kgl. Families Ankomst.
Da de høje P e rsone r nærmede sig Kl. 9, ringedes der med
alle Klokker, og udenfor den store Kirkeport spillede de konge
lige Hærpaukere og Trompetere. Her gik Gejstligheden Kongen
i Møde „med allerydmygste Reverens og Æ rbød ighed“ og
gik de rpaa foran denne ind i Kirken „med kontinuerende
unde rdan igst R espek t“ til de for det kongelige Herskab be
stem te Stole. Til Højtideligheden var der trykt 800 P ro
grammer, derib land t 72 med røde Bogstaver og 9 p aa Atlask.
Da Kongen traad te ind i Kirken, spilledes „et dertil kompo
neret og ind rettet gudeligt Motetstykke“. Efter Afsyngelsen af
Salmen: „l Jesu Navn bø r al vor Gerning ske“ , gav en af
P ræ ste rne en kort Beretning om Øjemedet med denne Guds
tjen e s te , og efter en Bøn og Blæsning af Melodien til Sal
m en : „Lover Herren, takker H e rren !“ traad te Biskoppen for
Alteret tilligemed P ræ sterne ligesom ved en Bispevielse, og
medens de tilligemed K ristianshavns Skoles Disciple sang
Salmen: „Veni, sancte sp iritu s“, knælede Biskoppen. Derpaa
m essede denne de sædvanlige latinske Antifonier og Kollekten
„Deus, qvi corda fidelium“, og fremstillede Indvielsens Hellig
hed , hvorefter Stiftsprovsten oplæste 1. Mosebog Kap. 40,
V. 1— 36 om Tabernak lets Oprejsning, en anden P ræ st 1. Kong.
9 En af Klokkerne faldt siden ned og maatte i Dec. 1696 omstøbes af
Steffen Schernbein, ligesom den samme Mand 1699 omstøbte 2 Klokker, der
vare sprukne. I Aaret 1700 blev der i Muren over Orgelværket opsat en liden
Klokke til at angive Kvarterslagene; samme Aar betaltesder et Beløb for
den
mellemste Klokke at nedtage og igen ophænge samt for Axler til 2 smaa nye
Klokker i Taarnet.
2) K. D. VII. 4 5 4 - 5 5 .
3) K. D. VII.476; Ceremoniellet approberedes 17. Marts, seRegistrant
30 i Rigsarkivet.