sten , hvorover der opstod en længere Skriftvexling mellem
ham og Thu rah , der endte med en kgl. Resolution af BO. Nov.
1748, at T aa rn sp ire t skulde bygges af B rem er-S ten ; Striden
havde dog været overflødig, da S lu tn ingsresu ltatet blev, at
Spiret blev bygget af Træ.
I Febr. 1749 approberede Kongen T hu rah s Tegning. I
Marts blev A rbejdet bortliciteret for et Beløb af i alt 22,759 Rdl.
F ra Holmen fik man til L aans de fornødne Blokke og Tove
sam t en Matros, „der forstod at omgaas med T o v " ; desuden
havde m an en Skildvagt fra K ristianshavns Portvag t og 3
Vægtere, der skulde have Tilsyn med Materialierne.
Det egentlige Arbejde begyndte i Avgust 1749, og 11 Maj
1750 var man saa vidt, at der kunde betales i „Douceur" for
.Spirets og Kuglens sam t Billedets Oprejsning og Ophisning
205 Rdl., nemlig til de 2 Tømmermestre Johan Andreas Pfutz-
ne r og Johan Martin Meyer hver 50 Rdl., til Tømmersvendene
og Mestersvenden 39 R d l., til Skipper Johan Diderich, som
kommanderede Matroserne og besørgede Tovværket, 50 Rdl.
og til Matroserne 16 Rdl.; desuden blev der skænket 20 andre
Matroser, som hjalp til ved Ophejsn ingen , 20 Rdl. Arbejdet
ved Kuglens og Kristusfigurens Ophejsning a n sa a s som saa
farligt, at der, medens den gik for sig, blev spillet og sunget
Salmer fra Vægtergangen.
I Sommeren 1751 blev Spiret
tækket med Kobber, men blev dog ikke helt færdigt; thi det
ses, at der i Nov. købtes Uldsække til Vinterdækning for den
Del af Spiret, som ikke var bleven tækket. 29. Avg. 1752
besaa Kongen og Hoffet Kirken, og Hs. Majestæt besteg Spiret
ad den udvendige Sneglegang, jævnlig hilsende paa Mængden,
som jublede nedenfor. Det bele Arbejde var fuldendt 28. Sept.
1752. Som H onorar fik T hu rah 700 Rdl. og for Bekostningen
med Modellen 200 Rdl.
Det gik med dette Arbejde som med selve Kirkens Op
førelse; m an m aatte for stø rste Delen hjælpe sig med m idler
tidige L aan , og Kirken kom i sto r Forlegenhed. Vel havde
Magistraten i Avg. 1747 tilskrevet de 3 store Handelskompag
nier, det asiatiske, det vestindiske og det islandske, der havde
deres Kontorer p a a K ristianshavn , om at komme Kirken til
Hjælp, og Kompagnierne havde h ju lpet med over 3,000 Pvdl.
tilsammen.
Fremdeles skænkedes 1749 af Claudi R o sse ts
Penge 8,000 R d l., og Kongen gav 1,000 Rdl. De Kollekter,
der bleve ombaarne i Lavene af Rodem estrene, indbragte
840 Pvdl. Desuden bevilgede Kongen 5. Marts 1751, at den
Kirken tillagte Afgift af Bøder og Testam en ter m aatte anvendes
til Spiret. Saaledes indbrag tes i Aarene 1751— 70 63,500 Pvdl.;
men en sto r Del af denne Sum medgik til Fo rren tn ing af Laan.
1769 tilstod K ristian d. 7de Kirken 2,000 Rdlr. af de Penge,
der indkom for K arak terer (Titler) og Bestallinger, og Gælden
blev først endelig afgjort 1770, efter at Kongen ved Resol.
af 22. Dec. 1769 havde skænket Kirken 30,000 Rdl.
Ved Istand sæ tte lsen af T aa rn e t midt i vort Aarh. blev
der i Spirets Kugle fundet et smukt udstyret, trykt Lejligheds
digt fra Opførelsestiden, saa lydende:
L o b - und F re u d e n -R e d e ,
welche auf der Thurm -Spitze auf un se rs Erlösers-K irche in
Christianshafen gehalten worden, als an s ta tt des son st ge
wöhnlichen Kranzes der grosse Globus Samt der verguldeten
Statue in A llerhöchster Gegenwart Ihro Königl. Majestät, un se rs
Allergnädigsten Erb-Königs und Herrn und Dero Hohen Mini
stres d. 25. April 1750 h inau fgebrach t ward un te r der Auf
sicht Johann Andreas P fizners und Johann Martin Mayers,
Zimmermeister.
Dis ist der frohe Tag, die längst gewünschte Zeit,
Die GOTT Ihm selbst zum Ruhm, uns zur Ergetzung weiht.
Der Herr h a t Lust an dir, du werthes C o p e n h a g e n !
Auf! deine Dankpflicht Ihm mit Freuden abzutragen.
Wo ist wohl je ein Volk glückseeliger als du?
Dir fliest der Gottheit Huld in vollen Strömen zu.
Durch O ld e n b u rg s G e sch lech t, das deine Wohlfahrt gründet,
Und unum schränk te Macht mit Gnad und Huld verbindet,
Wodurch Sein weites Land in Flor und Frieden steht.
Ihr Dänen fühlt und glaubt! Ihr Fremden kommt und seht!
Durch D ich , o G ro sse s H au sz ! sieht man in unse rn Gränzen
Das Evangelium, das Licht des Lebens glänzen,
Das uns zum Himmel führt durch wahres Christenthum .
Wie manche Schul und Kirch verkündigt D e in e n Ruhm?
Doch Heute mag die Meng’ son st unverworfner Zeugen
In D e in en weiten Reich mit dem Beweisthum schweigen.
Dis GO tte s -H au sz zeigt schon die Wahrheit kräftig an.
Sein Daseyn danket es d em V ie r te n CHR IST IAN ,
Der dieser Stäte Sumpf in vestes Land gekehret
Und ih r zue rst ein Hausz zum Gottesdienst verehret.
Des D r i t t e n FR IDR ICH S Herz von gleichem Trieb entglüht
W ar um ein vesters Hausz zu gleichem Zweck bemüht;
Nur der verhaste Krieg verh indert sein Verlangen,
Und un te rb rach den Bau kaum da er angefangen.
Doch was des V a te r s Hand zu stiften var bedacht,
W ard in Zwölf Jah ren drauf von S e in em Sohn vollbracht.
Dem F ü n f t e n CHR IST IAN , der selbst mit eignen Händen
Den Grund zum Bau gelegt,
V
on
H
aven
must ihn enden.
Vom V ie r te n FR ID ER ICH und S e c h s te n CHR IST IAN
Nahm dieses Hausz den Schmuck und inne rn Z ierath an.
Dasz nun sein p räch tger Bau den vollen Glanz erreichte,
So fehlte noch ein Thurm, der seinem Umfang gleichte.
Die Absicht hatte schon der S ech s te CHR IST IAN ;
Allein es unterblieb. Sein Tod war Schuld daran.
D u F ü n f t e r FR ID ER ICH , M o n a rc h genug geschätzet,
DU bists, der diesem Werk die Grone aufgesetzet.
Das, was des V a te r s Sinn groszmühtig zugedacht,
Hast DU
in
E in em Jah r durch
T
hurah
meist vollbracht.
Wie p rang t nicht dieser Thurm, der Stärk und Zier verbunden,
Sein Gipfel hä lt die Last von Zwölfmahltausend Pfunden.
Die clreyer M änner1) Hand auf dein Gebot erhöht,
Zum Zeugnisz D e in e s Ruhms, der nimmermehr vergeht.
G e lo b ’t sey GOTT, d e r u n s d is F r e u d e n - F e s t geg eb en !
E s le b e FR ID E R ICH ! Se in E rb -H a u s z müsse leben!
(Efter to Kvartsider „Vivat" for M ajestæ terne, Kongehuset,
Ministrene, Overpræsident og Magistrat, Bygmesteren og Tøm
rerne kommer da følgende Slutning:)
x) Selbige sind die beyden vorbemeldten Zimmer-Meister und der Schiffer
J
ohan
D
ietrich
v
. M
ühlen
, welcher mit einiger Mannschafft vom Holm hiezu
commandiret war.
6