16 / 42
Overfor det noget tunge Præg, som Vor F relsers Kirkes
Ydermure og til Dels ogsaa det Indre unægtelig bæ rer —
sammenlignet med Tidens pragtfuldt udstyrede Kirker i de
store Kulturlande — , maa det fremhæves, at Forholdene mellem
Kirkens enkelte Bygningsled ere særdeles passende og h a rm o
niske, hvad der jo egentlig er Arkitekturens Alfa og Omega.
Sikkert h a r ogsaa en r i g e r e U d s m y k n i n g v æ r e t t i l s i g t e t
af Lambert v. Haven. Saaledes h a r h an vistnok paa tæ nk t at
indramme de store K irkevinduer med Sandstenso rnam en tik og
udfylde dem med S and s ten ssp ro sse r; han h a r ønsket at ud
føre S id epo rta le r1), der lignede Hovedportalen, i Stedet for
simple Døre og maaske ogsaa at pryde det indre Rums
Hvælvingskapper og -ribber med Stukløvværk
som Fortsæ ttelse af Hvælvingshjørnernes. Men
alt sligt h a r det vel været nødvendigt at opgive
p aa Grund af de slette økonomiske Forhold.
Kirkebygningen h a r da ikke Egenskaber,
der gøre den bemærket af alle. Fremmede re j
sende i forrige Aarhundrede, selv med Kunstsans
i forskellig Retning, h a r den ikke kunnet fængsle2).
Derimod h a r Bygningen i det 18. Aarhundrede
og senere været meget p rist af Landsmænd. En
ældre dansk Fo rfa tte r3) kalder Kirken „stor og
lys, i Figur og Bygningsmaade lig den store
Michaeliskirke i Hamborg4)“ — , der efter en to tal
Brand var genopbygget 1751— 62 i helt forandret
Skikkelse. Men denne Parallel med den yngre
Bygning er ikke synderlig træffende. Det græske
Kors, som d anne r Michaeliskirkens Grundplan,
h ar meget korte Arme, hvad der giver dens p rag t
fulde Indre endnu mere end Vor Frelsers Kirkes
en ren Centralbygnings P ræg ; M idtkvadratens fire
Piller bæ re der en flad Kuppelhvælving, og fra
Midtrummet træ de r m an til begge Sider ind i
tøndehvælvede Tværskibe. Navnlig kan Michaelis
kirkens stæ rk t barokke Ydre
med det flade Manzardtag
ingenlunde minde om den mere
antikiserende Stil, der er til
stræbt i den danske Kirkes
ydre Skikkelse.
Visse L ighedspunk ter med
Vor Frelsers Kirke, isæ r i de
udvendige Form er, frembyde
to af K jøbenhavns m indre
Kirkebygninger: den samtidige
R e f o r m e r t K i r k e , bygget 1688 og genopført i den op rinde
lige Stil efter S tadens Brand 1728, og den senere F r e d e r i k s
t y s k e K i r k e , hvis G rundsten blev lagt 1755. Begge bave
del samlede og forholdsvis høje Rum, den symmetriske Ord
ning af Rundbuev induerne, der ere adskilte ved P ilastre, og
det stejle Tag; Frederikskirken h a r endvidere et Taa rnsp ir,
1) Ved den nyeste Istandsættelse er der fundet bestemte Indicier i de
angivne Retninger.
2) „Voyages des deux Français en Allemagne, Danemarc &c. “ fra 1790;
S. 218 om Kjøbenhavn: „Aucune des églises ne mérite attention“. Se ogsaa
Ramdohr: „Reise nach Dannemark“, 1792, S. 166: „Die übrigen kirchen sind
weder von seiten der baukunst noch der werke der mahlerei und bildhauer-
kunst . . . merkwürdig; die Kristianshafener bat inzwischen ein nettes ansehen
und wird für die beste in Kopenhagen gehalten“.
3) W ilse: „Reiseiagttagelser“, 1776, 111. 110.
4)
Afbildninger af dens Grundplan, Indre og Ydre ses bl. a. i „Kirchen-
bau des Protestantismus“, S. 129 og 131.
der m inder om det, som var planlagt for Vor Frelsers Kirke,
men ikke kom til Udførelse1).
De til Gudstjenesten hø rende Genstande, som man naaede
at fuldføre i den første Menneskealder efter Kirkens Opbyg
gelse, vare O r g e l e t , A l t e r e t og D ø b e f o n t e n .
Ved Hovedindgangen, dækkende Kirkens Bagvæg, findes
det rigt udstyrede O r g e l , der længe var det bedste i Landet
med Hensyn til Toneskønhed2) og altid h a r været beundret for
sit prægtige Ydre.
Orgelpiberne staa indrammede af et yppigt, træ sk aa re t
Bladværk, der i de nederste to Afsæt er inddelt i rek tangu
lære Felter ved L issener og F riser i sædvanlig
Barokstil, ligesom tilsvarende L issener omgive
de forskellige Knipper af Orgelpiber. Det mørke
T rævæ rk , af hvilket isæ r kan fremhæves de
dristig svungne Blade i de nederste Fyldinger,
er afsluttet forneden ved en Række korte B lom ster
guirlander; men under disse er igen Væggen
prydet med barokke Bladslyngninger i hvid Stuk
(forhen egetræsmalet); det hele bæ res tilsyne
ladende af to Elefanter, der staa paa P iedestaler
og ere vendte mod hinanden. Midt i det ud-
skaarne Løvværk ses Kristian d. 5tes kronede
Buste; over og under den holde svævende
Englefigurer Baand med Indskrifterne: „Frygter
Gud, Æ rer Kongen“ — og „Gud bevare Kongen
og hans Arvehuus og stadfæste Kongens T h ron e“ .
Det kongelige Navnetræk med Kronen er anb rag t
baade mellem Orgelpibernes Forgyldning og i
sto rt Format øverst oppe midt i det afsluttende
Tralværk.
I Orgelets B ladranker findes frem
deles Vaser, Englefigurer og Englehoveder og
endelig — staaende paa Konsoler p aa de ydre
Sider af Orgelpiberne — fire træ skaa rne allego
riske S tatuer: de øverste fore
stillende „Haabet“ og „T roen“ ,
de nederste „Retfærdighed“ og
„Overflødighed“ .
Den nye Enevælde, der
ju s th avd e indstiftet sine R idder
o rdner, symboliseres vistnok
ved de to bærende Elefanter,
ligesom den i det hele h a r p ræ
get Kirkens indre Udsmykning.
Orgelet bæ rer Aarstallet
1698. Selve Orgelværket skyldes, som omtalt, Brødrene Johan
og Peter Botzen, Træ- og S tukarbejdet den nysnævnte Billed
hugger Christian Nerger. —
K i r k e n s A l t e r er udført i en mere udpræget Barokstil
end selve Bygningen. Det blev under mangehaande Vanske
ligheder færdigt længe efter Kirken.
Alterets H o v e d g r u p p e er af hvidt Marmor og forestiller
K r i s t u s i G e t h s e m a n e , t r ø s t e t a f E n g l e n . Baggrunden
9 Afbildet, i „Den danske Vitruvius“ ; det Spir, som Kirken efter Lam
bert v. Havens Plan skulde have havt, er dog sikkert det, der ses paa den foran
S. 3 afbildede Medaille. Frederikskirkens Spir blev først færdigt 1769; G. D. Anthon
var dets Bygmester, medens Kirken er udført efter Eigtveds Plan (han var død
allerede 1754).
2)
„Orgelværket er af den kompetente Dommer, Musikdirektør Vogler,
kaldet det bedste i Kjøbenhavn“ (Paludan); den tyske Komponist, Abbed G. J.
Vogler, der 1786 var bleven Kapelmester i Stockholm, gav 1798 en Orgel
koncert i Kirken.
Det paatænkte Spir tit Vor Frelsers Kirke.