15 / 42
Indskrift: „Anno 1682 blev den første Steen lagt og den
sidste 1694 slu tte t“ .
Murarbejdet ved Bygningen er udført af Mestrene Da
niel Langhammer og Frederik F ischer, S tenhuggerarbejdet af
Johan Franck og Henrik Brocken (Brokkam). Taget er lagt
af Christoffer Brtickner og Nicolaus Finck.
Det i n d v e n d i g e K i r k e r u m er, som G rundplanen a n
giver, væsentlig i Korsform og næ rm e r sig det centralformede.
Det høje og frie Rum er overbygget af K r y d s h v æ l v i n g e r
med flade Ribber. Midthvælvingen hæver sig hø jest og Kors
armenes Hvælvinger igen hø jere end H jørnekvadraternes.
Tværs over hver af de 3 Korsarme spænde to smalle, rek t
angulære Hvælvinger; af den 4de Korsarm optager det simple,
nu tøndehvæ lvede Indgangsrum Halvdelen. Den store, kvad ra
tiske Midthvælving, den
hø jeste i Landet , hviler
paa 4 f r i t s t a a e n d e P i l -
l e r af gotlandsk Sand
sten.
Disse Piller og
Kirkens indvendige Væg
h jø rne r dækkes af simple
P ila stre , og rund t om
Væggen løbe r et ege
træ smal et P a n e l i fuld
Mandshøjde. Under s id
ste Istandsæ tte lse h a r
Kirkerummet i alt væ
sentligt faa et sit op rin
delige Udseende tilbage
ved F jernelsen af det
18de Aarh .s Pu lp itu
rer. Derimod bevarede
man — som Dækning
for Vindfangene i Kor
sets Sidearme — to
store D ø r p a r t i e r , der
vistnok skyldes Hars-
dorff. De ere i an ti
kiserende Stil, med kannelerede ioniske P ilastre og en buet
Fronton.
Kirkerummet er kalkfarvet — Vægge og Lofter i en let
gul Tone, Piller og H jørnepilastre, der oprindelig vare malede
med livlige Fa rve r, i en let g raa Tone, Hvælvingerne med
istrøede forgyldte Stjerner. I øvrigt er der anvendt en Del
S t u k d e k o r a t i o n . Paa den høje Midthvælvings Loft ses saa-
ledes Kristian den 5tes kronede Navnetræk og det danske
Vaaben, begge gentagne dobbelt og kredsstillede om en Roset;
i Hvælvingshjørnerne over Pillerne findes Helfigurer af de fire
Evangelister med deres Symboler.
De andre Hvælvingers
H jørner ere smykkede med barnlige Engleskikkelser, der —
ligesom de øvrige Hvælvingsfigurer — fremtræde p aa barok t
Løvværk med s to re , lø st rullede Voluter.
Nogle af disse
Engle musicere, andre bære Emblemer eller Indskriftsbaand ,
— saaledes i Kvadrathvælvingen syd for Indgangen Citater
af Ps. 21: „Herre, Kongen glæder sig i din K raft“, og Ps. 50:
„Alt det, som haver Aande, lover Herren, H aleluja“ ; — i den
nord for Indgangen: „Hellig, hellig, hellig er den Herre Ze-
b ao t“ . I H jørnerne af Døbefontshvælvingen afbildes Faderen,
Sønnen , Helligaandsduen og Johannes den Døber, de tre
Mandsskikkelser i Halvfigurer. Endelig er Alterhvælvingens
Loft ved sidste Istandsæ ttelse blevet prydet med et fyldigt
Stukrelief: i Midten Helligaandssymbolet og derom Klodeskyer,
hvori Smaaengle tumle sig, — en Fremstilling, der svarer til
Alterets øvre Dekoration.
Det oprindelige S tukarbejde i Kirkens Indre, b landt hvilket
der findes meget sæ rdeles smukt, er udført i Aarene 1694—96
af Billedhuggeren
C
hr istian
N
erger
,
som ogsaa h a r været v irk
som andetsteds i Landet (Rosenborg Have, Fredensborg og
Frederiksborg).
Paa Kirkegulvet findes endnu de gamle Me n i g h e d s -
s t o l e af Egetræ ; p aa hver enkelt Stol er Slutstykkets Top
dækket af et ud sk aa re t B arokornam en t af Kranse, Blomster og
Voluter. Disse gamle Stole ere siden forøgede med lignende nye.
Noget bestem t F o r b i l l e d e for
L
ameert
v
. H
avens
Kirke
bygning som Helhed kan sikkert ikke paav ises. Den er ved
det store, paa P ræd ike
nen beregnede Kirke
rum og ved Enkelthe
der som V induesordnin
gen og de høje Fod
stykker for Murpiller og
Søjler beslægtet med
andre af d e t 17. A a r h . s
p r o t e s t a n t i s k e K i r
ke r . Stemningen i det
indre Pvum bringer T a n
ken hen paa Kristian
d. 4des store T r e f o l -
d i g h e c l s k i r k e i K r i -
s t i a n s t a c l , hvis Minde
m aa have været bevaret,
skønt den fandtes i en
a fstaaet L and sde l1). Og
saa i K ristianstad fin
des den høje, hvælvede
Kirkehal; dog er Grund
p lanen der mere lang
strak t og Hvælvingerne
anderledes byggede. Ved
sit ydre Helhedspræg kan Vor F relsers Kirke bringe samtidig
h o l l a n d s k A r k i t e k t u r i Erindring , ligesom det ældre Kri-
stianshavn i flere Henseender kunde minde om en hollandsk
Stad; Kulturstrømningen fra Holland til os var, isæ r efter
Aarhundredets Midte, sæ rdeles livlig, — og en Profanbygning
som Gyldenløves Slot Charlottenborg, fuldendt kun 5 Aar, før
Grundstenen til Kirken ned lagdes, er i det mindste indirekte
af ho llandsk O p rindelse2).
P aa Vor F relsers Kirke synes endelig den brede Ge
sim s: det flade Murbaand mellem fremspringende Kantled, at
vise, at Bygmesteren h a r væ ret paav irket af A a r h u n d r e d e t s
r o m e r s k e A r k i t e k t u r (St. Petersk irken , Borro minis Bygninger
m. fl.), og Murenes P ilaste rdeko ra tion kunde tyde p aa en lig
nende Paavirkning. Den italienske Arkitektur og dens Antik
opfattelse var i det 17de A arhund redes sidste Halvdel ton e
angivende for en sto r Del af Ev ropa, og Kirkens Bygmester
havde p aa sin Uden landsrejse en Tidlang studeret Italiens Kunst.
x) Det kan tænkes muligt, at Traditionen om denne Kirke er bleven for
nyet ved Byens Erobring af de Danske d. 15. Avg. 1676, hvorefter den var i
dansk Besiddelse i hele
2
Aar. — Impulsen til den her fremsatte Sammen
stilling af de to Kirkebygninger skyldes Prof. Hans J. Holm ; senere er et Slægt
skab mellem de to Kirker antydet i „Der Kirchenbau des Protestantismus“,
Berlin 1893, S. 414.
2) F.Meldahl: „Charlottenborg S lo t“ iTidsskr.for Kunstindustri 1 8 9 2 ,S. 31.
Midthvælvingens Stukdekoration.