50,000 Rdl.; men den havde overdraget Borgemester Mundt og
Raadm and David at undersøge, hvorledes R epara tionen kunde
indskrænkes til det nødvendigste. I Forening med en af Kirke
værgerne og en Arkitekt havde man da undersøg t Brøst-
fældighederne, og idet m an udelod af Beregningen, hvad der
kunde op sæ tte s, saasom Udbedring af de svære Sandstens-
Gesimser udenom Bygningen og Afpudsning af Vægge og Loft,
var man kommet til det R e su lta t, at Omkostningerne for
Kirkens Vedkommende vilde beløbe sig til c. 16,000 Rdl. og
for T aa rn e t og Spiret til c. 10,000 Rdl. Men hvorfra skulde
selv disse m indre Beløb komme? Kirkens Kapitaler kunde
der næppe være Tale om at anvende, da Niels Brocks Legat
udtrykkelig ikke m aatte bruges til T aa rn e ts R epa ra tion ; Nikolaj
Kirkefonds R en ter anvend tes for en s to r Del til bestem te For-
m a a l, og Ren ten af de and re Legater brugtes til at dække
Kirkens Underskud, til hvilket m an endog havde m aatte t bruge
af Kapitalen, der fra 1836 til 1846 var form indsket med
5,795 Rdl. Naar imidlertid ingen anden Udvej viste sig, kunde
det forsvares at benytte Kapitalerne til Kirkens Reparation ,
idet Menigheden maatte tilskyde det manglende. F ra 1815
til 1831 var der paalignet Menigheden 1,000 Rdl. aarlig til
den store og kostbare Kirkes Vedligeholdelse; men det vilde
være ubilligt at paabyrde Menigheden Vedligeholdelsen af T a a r
net. Derimod kunde det ikke kaldes ubilligt, om Menigheden
forlangte dettes Nedrivning, hvis der ingen Udvej var til dets
Vedligeholdelse; men heri vilde Regeringen ikke kunne sam
tykke, dels fordi Staden da vilde miste en af sine arkitektoniske
Hovedprydelser, og dels fordi T aa rn e t med Spiret afgav et af
de vigtigste Sømærker. Magistraten anmodede derfor Kancel
liet om at foranledige, at S ta tska ssen bidrog til T aa rne ts og
Spirets Is tand sæ tte lse ; thi m an var ikke i Stand til at fore
tage noget Skridt, førend der var Vished om Hjælp fra S ta ts
kassen .
For Øjeblikket havde m an m aa tte t indskrænke sig
til at istand sæ tte Vinduer og Døre inden V interen, hvilket
medførte forholdsvis sto r Bekostning, da alt ved Vinduerne
m aatte forfærdiges saa godt som af nyt.
Et i December 1847 optaget Syn over T aa rn e t gik ud paa,
at man burde aftage Kobberdækningen p aa Spirets Trappe og
repa re re denne, dog saaledes, at Rækværkerne bleve staaende,
forsyne T rappen med ny Kobberbeklædning og male det op rinde
lig forgyldte med gul Farve. T aa rn e ts nederste Del skulde kun
repa re re s og de forvitrede Sandsten e rs ta tte s med nye; d e r
imod skulde hele den ydre Murskal mellem T aa rn e t og Hoved
gesimsen udhugges og fornyes med de bedste røde Kieler-
Mursten. Endvidere skulde der forfærdiges nye jæ rnbek læd te
Luger, 5 Vinduer skulde fo rand res, Uhrskiver og Vaabener
opmales o. s. v. Dette ansloges til 16,312 Rdl.s Bekostning.
Det urolige Aar 1848 var ikke gunstigt til at opnaa Bidrag
af S tatskassen .
Efterat Kommunalbestyrelsen i Febr. 1849
havde vedtaget at indskrænke Kirkens R estav ra tion til det
allernødvendigste indenfor 12,000 Rdl., der skulde afholdes af
Brocks Legat, og T aa rn e ts til en Bekostning af hø jst 16,000 Rdl.,
af hvilke det halve forskudsvis skulde udredes af Brocks Legat,
meddelte Kultusm inisteriet under 26. Juni, at F inansm in isteriet
var villigt til at yde et Forskud af 8,000 Rdl., der skulde af
drages med 2 °/o aarlig foruden R.enten og efter Krigen vilde
foreslaa R igsdagen et S tatsb idrag af andre 8,000 Rdl. Allerede i
Fo raa re t 1849 op rejstes S tilladser, og en Del af Spiret blev i
Løbet af dette Aar istand sa t. Arbejdet blev fo restaaet af Arkitekt
Kramp, og da denne døde i April 1850, af Arkitekt N. L. Nebe-
long. Denne s a a sn a rt, at Brøstfældigheden var stø rre, end
man havde tæ nk t sig.
Foruden væsentlige Dele af Spirets
Tømmerværk m aatte stø rste Delen af de Bjælkelag, hvorpaa
det hvilede, fornyes, da de vare aldeles op raadnede, hvilket
medførte forøgede Bekostninger til Opbrydning og Fornyelse
af Kobberbeklædningen m. m.
Ligeledes krævede T aa rnets
indre Bjælkelag uforudsete R ep a ra tion e r, og de Besparelser,
m an havde ønsket paa Murarbejdet, viste sig uudførlige. Da
det a ltsaa ved Udgangen af 1850 s a a s , at hele Udgiften til
T aa rne ts R epa ra tion vilde n a a op til 25,000 Rdl., søgte man
S tatens Bidrag forhøjet fra 8,000 Rdl. til 12,500 Rdl., medens
Kommunalbestyrelsen for S tadens Vedkommende vilde tilskyde
4,500 Rdl. af Halds Legat; men da M inisteriet nægtede at
foreslaa Rigsdagen at give hø je re Tilskud end de 8,000 Rdl.
(der bevilgedes p aa F inansloven 1853— 54), vedtog Kommunal
bestyrelsen at lade Halds Legat yde 9,000 Rdl. Hvad Kirken
angik, forregnede man sig ogsaa. Det vedtagne Overslag b e
løb sig til 12,000 R d l.; Taget var allerede færdigt 1849 og
havde kostet c. 2,347 Kr.; men den paatænk te delvise Is tan d
sæ ttelse af Kirkegulvet viste sig umulig: hele Gulvet m aatte
omlægges, og da Overskridelsen engang va r sket, blev der
foretaget forskellige Arbejder udenfor Overslaget. Saaledes
blev Orgelet is ta n d sa t med en Bekostning af 4,000 Rdl., og
der indrettedes en lukket Skriftestol, idet de aabne Skriftestole
i Koret maatte bo rttages; den nye Skriftestol skulde da til
lige tjene til Aftrædelsesværelse for dem , som bar Børn til
Daaben og som tidligere vare henv iste til Stolene paa Kirke
gulvet, hvorved Gudstjenesten ofte v a r bleven forstyrret.
Kirkens R epara tion løb saaledes op til 18,835 Rdl., der dæk-
kedes af Brocks Legat; med de 25,000 Rdl. til T aa rne t og
Spiret naaede Bekostningen da om tren t de oprindelige Over
slag. De af S taten fo rstrak te 8,000 Rdl. lignedes paa Menig
heden og fordeltes ifølge kgl. Resol. af 7. Nov. 1858 paa
8
Aar fra 1859 at regne. T ilsynet med Istandsæ ttelsen førte
en særlig Komité, bestaaende af Borgemester Mundt, Tømmer
mester Kayser og Tømm erm ester Blom.
Efterat Menigheden under R epa ra tion sa rbe jde t havde b e
nyttet Frederiks tyske Kirke, aabnedes Vor F relsers Kirke atter
Paaskedag 1853 ved en højtidelig Gudstjeneste med en
Kantate af P a s to r Visby og med Basunsp il under Ledelse af
S tadsmusikan t G. G. Ftissel.
I Aarene 1888— 90 undergik endelig Kirken en ny, om
fattende og nænsom Istandsæ ttelse under Ledelse af P rofessor
Hans J. Holm. Bekostningen var 132,000 Kr., hvoraf 118,000 Kr.
ifølge Lov af 1. Apr. 1888 om Ligning af Kirkebidrag paa-
lignedes alle Medlemmer af S tadens Sognemenigheder som
Tillæg til Indkom stskatten .
Ved denne Lejlighed blev Jo rdsm onnet om Kirken af-
gravet, s a a at Sokkelen lagdes fri, og Kirkepladsen omgivet
med et Jærngitter, idet de dekorerede Portpiller ud for Hoved
indgangen bevaredes.
Fremdeles underkastede m an Kirkens Indre, Hvælvinger,
Loft og Tag et nøjagtigt Eftersyn. Gulvet, som i Gangene var
angrebet af Svamp, blev h e r om lagt, efterat en Kælder, der
syntes oprindelig p aa tæ nk t, var udgravet langs Ydermurene
og betonlagt for at kunne optage Varmerørene. Kirkens Gas
ledninger og det i 1870 indlagte Varmeværk bleve til Dels for
nyede og Lufttrækket reguleret. De brandfarlige og skrøbelige
Pu lp iturer ble ve fjernede; Vægge og Hvælvinger bleve hvidtede,
Alterhvælvingen fik derhos en fyldig Stukdekoration. Det forhen
mørke Indgangsrum , der havde Bjælkeloft, blev overhvælvet.