18 / 42
Felter, til Postam en tet, der er i to Afsæt, er i øvrigt benyttet
baade graat, b run t og g røn t Marmor.
P aa Siderne omgives Alterbilledet af
4
korinthiske S ø j l e r ,
de 2 fritstaaende, og yderst af 2 P i l a s t r e . Søjlernes Skafter
ere ai broget, rød -hv id t Marmor, P ilastrene derimod kun Træ
med Marmormaling; Kapitælerne ere ogsaa af Træ med Blade
og Voluter af en Metalblanding; alle Kapitæler og Baser for
gyldte. B j æ l k e v æ r k e t o v e r S ø j l e r n e , A rkitraven og den
buede F ron ton , er m alet som g raa t og broget Marmor med
forgyldte R o se tte r og Konsolled; delte Bjælkeværk er afb rud t
i Midten ior at give P lads til Klodeskyerne og Solen over
Alterbilledet.
Mellem Søjlerne til hø jre og venstre for A ltergruppen
staa endelig to K v i n d e s t a t u e r af hvidt Marmor, forestillende
„T roen“ og „Retfæ rdigheden“ .
Hvem der h a r modelleret de 4 store Figurer, hvis Højde
er noget over L eg em sstø rre lse , vides nu ikke. De have alle
stæ rk t markerede Bevægelser og svungne Gevandter i Tidens
Stil. Sidefigurerne, de allegoriske Kvindeskikkelser, ere ret
fremragende Sku lp turarbejder og s taa i kunstnerisk Henseende
ubetinget over A ltergruppen.
Alle S tatuerne ere huggede i
Marmor af to Kunstnere, der ogsaa have hav t andet Arbejde
ved Alteret, Abraham Breusegem og Emanuel Kuekeler (eller
Cuekelaere); som Værksted benyttede de den forfaldne, gamle
Kirke, som fø rst blev solgt til Nedbrydelse i Aaret 17081).
Den endelige Fuldførelse af Alteret skyldes Billedhuggeren
Johan C -hristophHeimbrod; men forskellige andre Sten- og Billed
huggere have væ ret Medarbejdere, — foruden de nysnævnte
f. Ex. Diderik Gercken, der siden bl. a. udførte Frederik d. 4des
og Dronning Louises Sarkofager til Roskilde Domkirke. Ind
vielsen af A lteret skete først efter K ristian d.
6
tes T ro n
bestigelse, nemlig Mikkelsdag 1732.
Naturligt melder sig h e r Spørgsm aalet: hvilken Kunstner
har givet Mo d e l l e n til dette Alter, der i lange Tider an saas
for det skønneste og pragtfuldeste i L and e t2)? Vel findes der
nu i bevarede R egnskaber og Breve Oplysninger om adskillige
Kunstnere og H aandvæ rk e re , der have hav t med Udførelsen
af Alteret at gøre, og om Marmor til Alteret, som til Dels var
hidbragt allerede i K ristian d. 5tes Tid; der tales om en e r
hvervet Model, men intet om den egentlige O phavsm and3).
Den Gisning er bleven fremsat, at Arkitekten Hans Steenwinkel,
den tredje af dette Navn (f 1700), som h a r slu ttet Kontrakt
med de ovennævnte to Billedhuggere om S tatuernes Marmor-
hugning, kunde have givet et Udkast til Alterets arkitektoniske
Del; men efter Aktstykker, der nylig ere fremdragne, m aa
denne Gisning opgives.
Modellen — og en virkelig Model,
ikke blot en Tegning — til hele A lterkompositionen skyldes
én Kunstner, nemlig Sveriges store Arkitekt,
N
icodemus
T
essin
den
yngre
4),
der efter K ristian d. 5tes Opfordring i 1694 havde
b Til det S. 1 om den gamle Kirkes Brøstfældighed anførte kan føjes,
hvad Præsten Henrik Gerner skriver om den i Aaret 1685:
Jeg Christians Havn og lystede at skue,
Om der og Huse var, som noget kunde due;
Den var end vel ved Magt, men Kirken krøblingviis
Paa store Krykker gik og havde liden Priis.
2) Se f. Ex. Paludans Beskr. over Chrhvn. S. 69: „det herligste Altar,
som nogensteds findes i Dannemark“.
3) Se herom og i det hele om Alterets Opførelse de udførlige Oplys
ninger hos F. R. Friis: „Bidrag til dansk Kunsthistorie“, S. 4-3 og følg.; se ogsaa
F. J. Meier: „Et Par Notitser om Alteret til Vor Frelsers Kirke“, Tilskueren
1890 S. 95 og følg.
4) Professor K
arl
W
arburg
i Göteborg har under sine Forstudier til et
Skrift om
„Tessins
Arbejder for Danmark“ fundet dennes Kladder til Brevvexlingen
om Alteret i Stockholms Rigsarkiv og har med en sjælden Liberalitet ikke blot
udlaant sin Afskrift, men givet Tilladelse til at aftrykke Kladderne her som Bilag.
været i Kjøbenhavn. Modellen neclsendtes hertil fra S tock
holm allerede i Maj 1695; den er sandsynligvis gaaet til Grunde
endnu før den Slotsmodel, som af samme Kunstner var udført
for Kongen og som fandtes bevaret midt i forrige Aarhundrede.
Den „italienske gout “ , som Tessin nævner i sine Breve, h a r
vistnok medført, at Alterforbilleder fra Syden have staae t for
han s Tanke ; han havde p aa sine langvarige R ejser i Italien
og F rank rig for anden Gang væ ret i Italien hen i 1680-erne,
Hans Altermodel var udarbejdet med sto r Omhu og er i mange
Punk ter bleven fulgt. Tessin synes at have ano rdnet en Hel
hed, der meget lignede den fuldførte, og i hans P lan fandtes
Enkeltheder som det tran sp a ren te Jehovasymbol med Solen
og Smaaenglene. Han h a r fremdeles — p a a sit knudrede og
mangelfulde Tysk — givet nøjagtige og økonomiske Anvis
ninger for Marmorindkøb i F rankrig og Italien og meddelt,
p a a hvilke Punk ter man turde spare ved at bruge Træ og
Gibs til Materiale; Brevene vise tydelig, hvor magtpaaliggende
det h a r været h am, at „den store O rdonnance“ ikke skulde
fordærves ved en ukorrekt Udførelse. Han h a r valgt alle
Motiverne til Alterets statuariske Del; — Kris tu s og de tvende
Engle med den malede Gethsemane Have som Baggrund og
dertil de to store Sidefigurer, der skulle „alludere til Hs. Maj.
Kongens Devise“ : P ietas og Justitia, ere T essins kunstneriske
Ideer. Til at modellere og hugge S tatuerne — ogsaa den
svævende Engel tænkte han sig udført i Marmor — h a r T e s
sin endelig foreslaaet en bestem t Kunstner, P ierre Puget i
Marseille, et Navn, han nævner med Begejstring, sikker paa,
at man fra denne Mands Haand vil faa Sku lp turarbejder „af
udsøgt Skønhed“ , A rbejder, „som der ikke vil være Mage
til i No r den“ ; at Puget allerede var død i 1694, h a r man
a ltsaa i Stockholm endnu ikke vidst. L igesaa lidt som denne
Billedhugger fik Tessin selv noget at gøre med Udførelsen af
A lterplanen; han s Bekymring for at „give Navn til en O rdon
n an ce“ , der maaske kunde blive uheldigt udført, var overflødig;
han s Navn blev i dette Tilfælde aldeles glemt. Fo rhand lin
gerne med ham maa være afb rud te kort efter Modellens Mod
tagelse. Forskellige A arsager kunne have virket hertil. Faa
Aar efter døde baade Karl d. I l t e (i April 1697) og K ristian
d. 5te, og Forho ldet mellem Hofferne kølnedes; endvidere maa
T essin , der i Forvejen „havde Hænderne fulde“ , ved S lo ts
b randen i Stockholm en Maaned efter Tronskiftet have faaet
sin A rbejdsbyrde forøget; sn a rt beslaglagdes han jo ogsaa
stæ rk t af sine høje Embeder ved Hoffet og i Staten, og med
det nye A arhundrede komme Karl d. 12tes Krige mod Danmark.
Det turde fremdeles nævnes som en Mulighed, at et b e
røm t italiensk Bygningsværk i det lange Tidsrum , der hengik
med Alterets Udarbejdelse, direkte eller indirekte kan have
paav irket den oprindelige Plan, om hvilken Tessins Breve dog
ikke meddele fuldstændig Besked og som efter han s Ud ta
lelser ikke helt ud er fulgt.
Man véd, at Upsalakirkens
nu bortflyttede Alter, der blev indviet 1731, „en sto ra rte t P rag t
bygning i barok Jesu ite rstil“ , er bygget „efter Forbillede af
Alteret i St. Ignatius’ Kapel i Roms Jesu ite rk irke“ *). Dette
romerske Alter kunde da maaske samtidigt i Danmark have
hav t nogen Indflydelse paa den arkitektoniske Ordning af Alteret
til Vor F relsers Kirke. Ogsaa he r er nemlig Ligheden med
Ignatiusalte ret umiskendelig. Del fremspringende Postam en t
med Leddeling og indlagte Felter, de 4 Søjler med Indfatning
af Sidepilastre, dertil foroven den af Klodeskyer gennembrudte
4)
Prof. G. R.Nyblom: Upsala domkyrka, i „Ord och bild“, 1893, S. 343.
— Til Domkirkens guldskinnende Prædikestol med de prægtige Baroksnirkler
har Tessin givet et Udkast.