12 / 42
til Kjøbenhavn, og udfand t som det aarlige Middeltal af deres
Drægtighed 55,000 Kommercelæster, uden at medregne de
Skibe, der kun anløb Helsingør. Ved Indsendelsen af disse
Fo rslag til Kancelliet henledte Magistraten tillige Opmærksom
heden p a a , a t, n a a r Regnskabet for 1812 skulde aflægges,
vilde Værgerne have 5,188 Rdl. til gode, og at der forestod
en R epa ra tion af T aa rn e t og Udgifter til indvendig Afpudsning
og Gulvets Omlægning. Senere fik Magistraten det Vidnes
byrd af Kontreadm iral og Overlods Løvenørn, at Kirkens T aa rn
var et av to riseret Sø- og Lodsmærke og et af de vigtigste og
uundværligste.
Men det kgl. General-Toldkammer modsatte
sig bestem t enhver ny Skibsafgift for fremmede Skibe, da Af
gifterne i Ø resund vare grundede p aa T rak ta te r med fremmede
Magter, ud over hvilke m an ikke kunde gaa, — og Landets
egen Handel vilde man ikke bebyrde med nye Afgifter. Kan
celliet udtalte derfor i Skr. af 29. Jan. 1814 som sin F o r
mening, at det vel i Almindelighed m aatte paahvile en Menig
hed selv at vedligeholde sin Kirke, men at dette Princip dog
ikke ganske kunde komme til Anvendelse i det foreliggende
Tilfælde, isæ r med Hensyn til det kostbare T aa rn , der syntes
at være opbygget mere til Sir for S taden end til Nytte for
Menigheden. Kancelliet mente derfor, at S tadens Kasse burde
give et Bidrag til R epara tionen , og at Gælden mulig kunde
dækkes af det Brockske Legat. Magistraten og de 32 Mænd
vilde im idlertid ikke hø re noget om, at S tadens Kasse skulde
yde Bidrag til Kirkerne, hvilket den aldrig havde gjort, men
indvilligede i et aarlig t Paalæg p aa Menigheden til Kirkens
og T aa rne ts Vedligeholdelse sam t i, at Ren terne af Brocks
Legat til S tadens almindelige Bedste anvend tes til Gældens
Afbetaling; skulde yderligere Bidrag behøves, m aatte disse
tilskydes a f Menigheden. Ved R esk rip t af 30. Dec. 1815 blev
det tilladt at optage L aan til Bestridelse af Omkostningerne
ved Is tand sæ tte lsen ; men denne skulde dog ivæ rksæ ttes p aa
den Maade, at alene de allernødvendigste Mangler skulde af
hjælpes, men det øvrige foretages Tid efter anden , eftersom
Kirken havde Evne. Det tillodes endvidere at lade uclgaa en
Kollekt hele Lande t over. Under 26. Febr. 1816 anmodede
Magistraten a ltsaa alle Lande ts Stiftamtmænd og B iskopper
om at fo ranstalte en Kollekt ivæ rksat, og i K jøbenhavn
skulde udvalgte Mænd bæ re Kollektbøger omkring fra Hus til
Hus.
Trods de daarlige T ider indbragte Kollekten dog fra
Kjøbenhavn henad 15,753 Rdl. og fra Lande t c. 13,064 Rdl.,
tilsammen c. 28,817 R d l.; men disse Penge svand t ved Penge
forandringen ind til 12,000 Rdl. Sølv. Den konstituerede S tad s
bygmester havde i Juni 1815 gjort et Overslag p a a 54,535 Rdl.,
og 3. Maj 1816 anmodede Magistraten den nysudnævn te S tad s
bygmester Malling om at fo restaa Arbejdet. Denne betegner
det, der skal foretages, som „T aarnm u rens Revertering , T a
gets, R enders og Gesimsers Omlægning og Eftersyn, Gulvets
Omlægning, Stoles og Pu lp itu rers Omlægning, Gevolfters og
Vægges Afpudsning“ ; derimod hedder det, at Taarnafbinclingen
og den med Kobber beklædte T rappe omkring T aa rn e t er i
god Stand.
E fterhaanden viste det sig, at Istand sæ tte lsen maatte
gaa videre end Overslaget, og der foretoges derhos forskellige Ar
bejder til Kirkens Fo rskønne lse; Kirken fik b l.a. en „anstæ nd ig“
Vestibule, der blev dekoreret. Udgifterne til hele A rbejdet løb
op til ikke mindre end c. 102,394 Rdl., hvilket var henved
det dobbelte af Overslaget, men ved Pengeforandringen sva
rede til c. 40,000 Rdl. Sølv. Malling mente, at den grundige
R estavra tion og forøgede Bekostning alligevel var besparende,
da man nu for lange T ider vilde være fri for de aarlige Ud
gifter, der havde fulgt efter en mindre omhyggelig Hovedrepa
ration . Saaledes var den
8
-kantede „Durchsigt“ i T aa rn e t
bleven beklædt med Kobber i Stedet for Blik, T rappe trinene
og Kobberbeklædningen p aa Spiret, Kuglen, S tatuen og F lag
stangen reparerede og befæstede, Kirkens Tag bleven fuld
stændig omlagt og for stø rste Delen med nye Lægter; d es
uden var der udført følgende A rbejder: „den af Magistraten
approberede Fo randring ved Vestibulen, T rappen til Taa rnet,
Vægternes særskilte Udgang, de 2 nye Logers Indretning og
Dekorationen ved Hovedindgangen som Følge af nogle sm ag
løse Pulpiturers Borttagelse, de nye Afdelinger ved S ideind
gangen , Skriftestolene og øvrige Indretninger i Koret sam t
Gulvets Belægning med P lanker og Ligstenenes Bortskaffelse“ .
Efter A rbejdets Tilendebringelse i Sept. 1818 nedlagdes i Spirets
Kugle en trykt Beretning, underskreven af hele Magistraten.
Senere vedtog P a tron a te t desuden, at Sakristiet skulde is ta n d
sæ ttes p a a en værdig Maade, hvorefter Malling 20. Febr. 1819
kunde meddele følgende: „Hs. Maj. Kongen, unde rre tte t om,
a t Sakristiet til Vor F relsers Kirke tilbød en fortrinlig P lads
for et Maleri, tillod allernaadigst, at det af H istoriemaler Høier
til R.eformationsfesten for kgl. R.egning udførte allegoriske
Tableau, forestillende Religionen, — som i Trin itatis Kirke til
Højtiden var anb rag t, — for Frem tiden blev Vor F relsers
Kirke til Del og saaledes, h en sa t i Sakristiet, tjen te til E rin
dring om Reformationsfesten og den kgl. Naade for Vor F re l
sers Kirke. Jeg h a r søgt p aa en passende Maade at sæ tte
Maleriet i Forbindelse med Sakristiets øvrige Dekoration og
anb rag t Inskriptions-Tavlen, der vidner om næ rvæ rende Hoved
reparation , lige overfor Tableauet under den ældre Inskription,
der om taler en foregaaende Hoved reparation .“
En Menneskealder senere var Kirken igen kommen s a a
ledes i Forfald, at første Værge, Ankersmed Caspersen, i Jan.
1847 indgav et Overslag til en Hovedreparation p aa 40,000 Rdl.,
der senere af Stadsbygmester Malling og Arkitekt Kramp for
hø jedes til henad 46,000 Rdl.
Magistraten vilde imidlertid
have Kirkens og T aa rne ts Istandsæ ttelse holdt ude fra h in
anden og resolverede d. 2. Juli, at der strax skulde tages fat
p a a Istand sæ tte lsen af Kirkens Vinduer og Døre.
Under
9. Juli 1847 send te den en Indstilling af følgende Indhold til
Kancelliet: Allerede i længere Tid havde det været følt, at
Vor F relsers Kirke trængte til en Hovedreparation ; men Kir
kens svage pekuniære Kræfter rejste saa store Vanskeligheder
derimod, at man saa længe som muligt søgte at undgaa den
og indskrænkede sig ti l - a t raade Bod p aa de mest følelige
Mangler, som kunde afhjæ lpes uden altfor betydelige Omkost
ninger. Imidlertid indberettede nu Værgerne, at T aa rne ts og
navnlig Spirets Brøstfældighed var saa stor, at det var ab so
lut nødvendigt i Tide at tage Forholdsregler derimod, hvis
man ej vilde risikere, at det mulig styrtede ned , hvorved
Menneskeliv kunde sæ ttes i Vove og ubodelig Skade afsted
kommes for Kirken selv og omliggende private Bygninger;
samtidig dermed var der indkommet Besværinger fra Kirkens
P ræ s te r over, at de store Kirkevinduer vare u tæ tte og Dørene
slet slu ttende, hvorved der frembragtes en saad an Træk i
Kirken, at de kirkesøgende, isæ r i kolde V interdage, udsatte
sig for Helbreds T ab , ligesom Gulv og Pu lp iturer frembød
et ved deres forfaldne T ilstand uopbyggeligt Skue. Magi
s tra ten saa sig da omsider nødsaget til at være betænkt p aa
mere gennemgribende Foranstaltn inger. En fuldstændig Bæpa-
ra tion antog Magistraten a t ville løbe op til en Bekostning af