182
tilstrækkeligt blot at forlade sig på brugsanvisningen, advarsler på maskinen eller
uddannelse af operatørerne.
1.2.6
Svigt i energitilførslen
Afbrydelse, genetablering efter afbrydelse eller variation, opad eller nedad, i
energitilførslen til maskinen må ikke skabe farlige situationer.
Der skal tages særligt hensyn til følgende:
−
maskinen må ikke utilsigtet gå i gang
−
maskinens parametre må ikke ændre sig ukontrolleret, hvis en sådan ændring
kan føre til farlige situationer
−
stop af maskinen må ikke forhindres, hvis der allerede er givet ordre hertil
−
ingen bevægelige dele i maskinen eller arbejdsemner, som maskinen holder, må
falde ned eller udslynges.
−
automatisk eller manuelt stop af de bevægelige dele må ikke hindres.
−
beskyttelsesudstyret skal fortsat være fuldt ud effektivt eller udløse et stop.
§ 205 Svigt i energitilførslen
Punkt 1.2.6 omhandler farlige situationer, der kan opstå i forbindelse med svigt i
energitilførslen eller efter et sådant svigt. Første afsnit indeholder det grundlæggende
krav, at afbrydelse, genetablering efter afbrydelse eller udsving i energitilførslen til
maskinen ikke må skabe farlige situationer. Energitilførslen kan blive afbrudt som
følge af en lokal eller generel strømafbrydelse som følge af svigt i andre energikilder,
såsom damp, trykluft, hydraulikvæske osv. Udsving i energitilførslen kan omfatte
variationer i spænding eller frekvens i strømtilførslen, trykvariationer i damp, trykluft,
hydraulikvæske osv.
Med henblik på at opfylde dette krav skal fabrikantens risikovurdering omfatte en
analyse af maskinens mulige adfærd i sådanne tilfælde, og maskinen skal være
konstrueret og fremstillet således, at der ikke kan opstå farlige situationer. De
seks led i andet afsnit i punkt 1.2.6 henviser til visse almindeligt forekommende farlige
situationer, der kan opstå i forbindelse med energisvigt. Det skal understreges, at
listen kun er vejledende. Det skal også bemærkes, at disse farlige situationer er de
samme som dem, der er nævnt i punkt 1.2.1, andet afsnit, for så vidt angår
styresystemernes sikkerhed og pålidelighed, og at visse af de nødvendige
udformningsmæssige foranstaltninger således kan være fælles for begge krav.
−
Første led henviser til risikoen for, at maskinen går i gang uventet. Denne situation
forekommer som oftest, når energitilførslen genetableres efter en afbrydelse.
Styresystemet skal derfor være konstrueret således, at afbrydelsen af
energitilførslen automatisk forhindrer enhver start, indtil maskinen er startet med
betjeningsanordningen til start.
−
Andet led henviser til tilfælde, hvor energitilførslen er nødvendig for at holde visse
af maskinens parametre, såsom tryk eller temperatur, inden for sikre grænser. I
særlige tilfælde kan det være nødvendigt at sørge for en reserveenergitilførsel til