183
dette formål. Derudover kan relevante data gemmes til brug, når energitilførslen er
genetableret.
−
Tredje led finder anvendelse på de dele af styresystemet, der kontrollerer stop- og
nødstopfunktionerne. Styresystemet skal være konstrueret således, at en
stopordre, når den er givet, forbliver virksom, selv hvis energitilførslen afbrydes.
−
I henhold til fjerde led skal maskiner være konstrueret således, at bevægelige dele
eller arbejdsemner, som maskinen holder, ikke falder ned eller udslynges i tilfælde
af afbrydelse af energitilførslen. Det kan opnås ved hjælp af klamper, bremser,
låseanordninger, kontraventiler osv., der fungerer ved afbrydelse af
energitilførslen, eller, hvis det ikke er muligt, ved hjælp af en lagret energikilde,
f.eks. en fjeder eller trykluftbeholder.
I denne henseende skal det bemærkes, at specifikke krav finder anvendelse på
løfteoperationer – jf. § 342: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.2.6, litra c).
−
I henhold til femte led skal maskinen være konstrueret således, at bevægelige
dele kan stoppes sikkert i tilfælde af afbrydelse af energitilførslen. Hvis der er brug
for energi, for at man kan stoppe de bevægelige dele på en sikker måde, kan den
leveres fra en lagret energikilde. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at sørge
for en reserveenergitilførsel, således at de bevægelige dele af maskinen kan
stoppes på en sikker måde.
−
I henhold til sjette led skal beskyttelsesudstyr være konstrueret på en sådan
måde, at det stadig er virksomt i tilfælde af svigt i energitilførslen, eller at en
stopordre automatisk udløses, hvis energitilførslen afbrydes.
1.3
BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER
MOD
MEKANISKE
FAREKILDER
1.3.1
Risiko for stabilitetstab
Maskinen samt dens dele og udstyr skal være tilstrækkelig stabil til at undgå, at den
vipper, vælter eller der opstår ukontrollerede bevægelser under transport, montering,
afmontering eller enhver anden handling, som maskinen udsættes for.
Hvis selve maskinens form eller den planlagte installations måde ikke tillader en
tilstrækkelig stabilitet, skal den være forsynet med egnede fastgørelsesmidler, som
angives i brugsanvisningen.
§ 206 Stabilitet
I henhold til første afsnit i punkt 1.3.1 skal fabrikanten sikre, at maskinen samt dens
dele og udstyr er stabile i de forskellige faser af maskinens forventede levetid – jf.
§ 173: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.2, litra a).
Faktorer, der skal tages i betragtning, er f.eks. maskinens og maskinfundamentets
form, egenskaberne for den overflade eller struktur, hvorpå maskinen skal anvendes,
monteres eller installeres, vægtfordeling, dynamiske virkninger som følge af
bevægelser i selve maskinen, dens dele eller emner, der behandles eller håndteres af
maskinen og virkninger af vibrationer, eksterne kræfter som vindtryk og vejrforhold
som sne og is.