191 / 405
187
Det skal bemærkes, at der ud over de generelle krav vedrørende risici i forbindelse
med genstandes fald eller udslyngning i punkt 1.3.3 er fastlagt
−
supplerende krav til splintværn i forbindelse med bærbare fastgørelsesmaskiner
og andre slagmaskiner i punkt 2.2.2.1
−
supplerende krav vedrørende risici i forbindelse med udslyngning af arbejdsemner
eller dele heraf for maskiner til bearbejdning af træ og materialer med tilsvarende
fysiske egenskaber i punkt 2.3, litra b)
−
supplerende krav til beskyttelse mod nedfaldende genstande i forbindelse med
mobile maskiner i punkt 3.4.4
−
supplerende krav vedrørende risikoen for fald af løftemaskiners byrde i
punkt 4.1.2.6
−
supplerende krav vedrørende risikoen for, at byrden kan falde ned fra stolen
(ladet), i forbindelse med løftemaskiner, der betjener faste ladesteder, i
punkt 4.1.2.8.4
−
supplerende krav vedrørende risici, som skyldes genstande, der falder ned på
stolen (ladet), i forbindelse med maskiner til personløft i punkt 6.3.3.
1.3.4
Risici i forbindelse med overflader, kanter, hjørner
Almindeligt tilgængelige maskindele må ikke, for så vidt deres funktion gør det muligt,
have skarpe kanter, skarpe hjørner eller ru overflader, som kan medføre personskade.
§ 209 Skarpe kanter, skarpe hjørner og ru overflader
Kravet i punkt 1.3.4 omhandler risikoen for hudafskrabninger, snitsår og stødmærker
som følge af kontakt med skarpe kanter, skarpe hjørner eller ru overflader.
De faktorer, der skal tages i betragtning, når denne risiko skal vurderes, er:
−
de pågældende deles tilgængelighed
−
deres placering i forhold til betjeningspladser, betjeningsanordninger og steder,
hvorfra vedligeholdelse finder sted
−
de kropsdele, der risikerer at komme i kontakt med maskinen
−
den type handling, der kan medføre kontakt, såsom forsøg på at få adgang,
holde balancen, iagttage, træde tilbage osv.
Der skal lægges særlig vægt på kanter på bevægelige afskærmninger.
Generel vejledning om begrænsning af risikoen i forbindelse med skarpe kanter,
skarpe hjørner og ru overflader er anført i standard EN ISO 12100-2
125
,
mens visse
type C-standarder definerer tilgængelige kanters minimumsradius.
125
EN ISO 12100-2:2003+A1:2009 – Maskinsikkerhed – Grundlæggende begreber og generelle
principper for projektering, konstruktion og udformning – Del 2: Tekniske principper
(ISO 12100-2:2003) – standardens punkt 4.2.1.