210 / 405
206
1.5.8
Støj
Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at risici som følge af luftbåret
støjemission mindskes til det lavest mulige niveau, der med rimelighed kan forventes på
baggrund af den tekniske udvikling og de eksisterende midler til støjdæmpning, bl.a. ved
støjkilden.
Støjemissionsniveauet kan vurderes under henvisning til sammenlignende emissionsdata
for tilsvarende maskiner.
§ 229 Reduktion af støjemissioner
Kravet i punkt 1.5.8 omhandler risici på grund af maskinoperatørers og andre
personers eksponering for støj fra maskiner. Længerevarende eksponering for støj fra
maskiner er hovedårsagen til erhvervsskader i form af støjbetinget høretab. Ofte er
der tale om en skjult sundhedsrisiko, da høreskader er kumulative og uoprettelige,
men den pågældende person er ikke bevidst om risikoen på eksponeringstidspunktet.
Eksponering for højenergiimpulsstøj kan forårsage pludseligt høretab. Eksponering
for støj er også forbundet med andre hørelidelser som f.eks. tinnitus
(opfattelse af lyd
i fravær af en ekstern kilde). Eksponering for støj fra maskiner bidrager også til
træthed og stress og kan være medvirkende årsag til ulykker, f.eks. fordi støjen
forstyrrer kommunikationen – jf. § 181: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.6.
Det er vigtigt at skelne mellem personers eksponering for støj og maskinens
støjudstråling. Emissionen af støj fra maskiner, der måles under bestemte vilkår, er
en iboende egenskab for maskiner. Personers eksponering for støj fra maskiner
afhænger
af
faktorer
som
monteringen
af
maskinen,
maskinens
anvendelsesbetingelser, arbejdspladsens kendetegn (f.eks. støjabsorbering,
spredning af støj, tilbagekastning af støj), støjemissioner fra andre kilder (f.eks. fra
andre maskiner), personens placering i forhold til støjkilderne, eksponeringens
varighed og anvendelsen af personlige værnemidler (høreværn). Fabrikanten er
ansvarlig for maskinens bidrag til risikoen som følge af støj.
Arbejdstagernes eksponering for støj er underlagt de nationale bestemmelser om
gennemførelse af direktiv 2003/10/EF om arbejdstagernes eksponering for risici på
grund af støj
147
.
Direktivet indeholder eksponeringsgrænseværdier og
eksponeringsaktionsværdier samt maksimale lydtryk for arbejdstagere.
Jo lavere støjemission fra maskinen, jo nemmere er det for brugerne at overholde
eksponeringsgrænseværdierne i henhold til direktiv 2003/10/EF. Brugerne har
således interesse i at vælge maskiner med så lav støjemission som muligt for den
nødvendige ydeevne
148
– jf. § 275: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.3.
Maskindirektivet fastlægger ikke grænseværdier for støjemission, men kræver, at
fabrikanter skal mindske risici på grund af støjemission til det lavest mulige niveau,
der med rimelighed kan forventes på baggrund af den tekniske udvikling og de
eksisterende midler til støjdæmpning.
147
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske
agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) – EUT L 42 af
15.2.2003, s. 38.
148
Se artikel 4, stk. 6, i direktiv 2003/10/EF.