Table of Contents Table of Contents
Previous Page  215 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 215 / 405 Next Page
Page Background

211

strålingsniveauer kan forårsage forbrændinger og andre øjen- og hudskader.

Eksponering for ultraviolet stråling kan være kræftfremkaldende.

Det skal bemærkes, at arbejdstageres eksponering for stråling er underlagt nationale

bestemmelser om gennemførelse af følgende direktiver:

Ioniserende stråling:

Direktiv 96/29/Euratom

155

Elektromagnetiske felter:

Direktiv 2004/40/EF

156

Kunstig optisk stråling:

Direktiv 2006/25/EF

157

I disse direktiver fastsættes eksponeringsgrænseværdier. Det er vigtigt at skelne

mellem personers eksponering for stråling og maskinens strålingsemission. Jo lavere

emission fra maskinen, jo nemmere er det for brugerne at overholde

eksponeringsgrænseværdierne.

Det generelle krav i første afsnit i punkt 1.5.10 finder anvendelse på uønskede

strålingsemissioner, dvs. emissioner, der ikke er afgørende for maskinens funktion.

Det finder anvendelse på både ioniserende og ikkeioniserende stråling. Forebyggelse

af risici på grund af uønsket stråling omfatter nedenstående foranstaltninger:

Strålingsemissioner undgås eller reduceres til et niveau, der ikke er skadeligt – det

skal bemærkes, at der ikke vurderes at være noget uskadeligt

eksponeringsniveau for ioniserende stråling.

Afskærmning opsættes for at forhindre operatørers og andre personers

eksponering, hvis emissioner ikke kan fjernes eller reduceres tilstrækkeligt.

Brugerne informeres om resterende risici på grund af stråling og behovet for

personlige værnemidler – jf. § 267: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2, litra l)

og m).

Andet afsnit i punkt 1.5.10 omhandler risici på grund af funktionel ioniserende stråling.

Det skal bemærkes, at maskiner, der er specielt konstrueret til brug i

atomkraftindustrien eller til produktion eller forarbejdning af radioaktive materialer,

ikke henhører under maskindirektivets anvendelsesområde. Maskiner, der falder ind

under maskindirektivet, kan imidlertid omfatte kilder til ioniserende stråling, f.eks. med

henblik på måling, ikkedestruktiv prøvning eller forebyggelse af akkumulering af

statisk ladning – jf. § 50: kommentarer til artikel 1, stk. 2, litra c).

155

Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende

sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er

forbundet med ioniserende stråling – EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.

156

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF af 29. april 2004 om minimumsforskrifter for

sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske

agenser (elektromagnetiske felter) (18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

Direktiv 2004/40/EF er ændret ved direktiv 2008/46/EF, der udsætter fristen for medlemsstaternes

gennemførelse til den 30.4.2012.

157

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for

sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske

agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).