

215
Generelle specifikationer for forebyggelse af risici på grund af emissioner af farlige
materialer og stoffer er anført i standard EN 626, del 1 og 2
163
.
1.5.14
Risiko for at blive lukket inde i en maskine
Maskinen skal være konstrueret, fremstillet eller udstyret med anordninger, der
forhindrer, at en person kan blive lukket inde i maskinen, eller, hvis dette ikke er muligt,
indrettet med en anordning til at tilkalde hjælp.
§ 236 Risiko for at blive lukket inde
Kravet i punkt 1.5.14 finder anvendelse på tilfælde, hvor det ikke er muligt helt at
undgå, at der er personer til stede i lukkede områder af maskinen. Kravet finder også
anvendelse på stole (lad) på visse typer maskiner til personløft, hvor der er risiko for,
at personer bliver lukket inde, hvis stolen stopper højt oppe eller mellem faste
ladesteder. Der bør også lægges vægt på risikoen for, at en person bliver lukket inde
i en betjeningsplads højt oppe, f.eks. i tilfælde af fejl.
Kravet i punkt 1.5.14 bør sammenholdes med kravene i punkt 1.1.7 vedrørende
udgange og nødudgange fra betjeningspladser – jf. § 182: kommentarer til bilag I,
punkt 1.1.7 – og punkt 1.6.4 og 1.6.5 vedrørende operatørindgreb og rengøring af de
indre dele.
1.5.15
Risiko for at glide, snuble eller falde
De dele af maskinen, hvor personer skal færdes eller opholde sig, skal være konstrueret
og fremstillet således, at de pågældende ikke glider, snubler eller falder på eller ned fra
disse dele.
Hvor det er hensigtsmæssigt, skal disse dele forsynes med håndtag, der er fastgjort efter
brugernes behov, og som gør det muligt for dem at opretholde en stabil position.
§ 237 Risiko for at glide, snuble og falde
Det krav, der er fastlagt i punkt 1.5.15, første afsnit, finder anvendelse på alle de dele
af maskinen, hvor personer skal færdes eller opholde sig med henblik på enten at få
adgang til arbejdspladser og steder, hvorfra almindelig vedligeholdelse finder sted,
eller med henblik på at bevæge sig fra en del af maskinen til en anden – jf. § 240:
kommentarer til bilag I, punkt 1.6.2. Kravet finder ligeledes anvendelse på de dele af
maskinen, hvor personer færdes eller opholder sig, mens de betjener maskiner, der
er bestemt til at blive anvendt til at løfte eller flytte personer. Dette krav finder således
anvendelse på maskindele som f.eks. trædebrætter, arbejdsplatforme, gangbroer,
passager, ramper, trin, trappestiger, stiger, gulve, rulletrappetrin eller trin på
rullefortove.
Kravet i punkt 1.5.15 finder kun anvendelse på dele af maskinen, herunder
adgangsveje til de maskiner, der er installeret i brugervirksomheden – jf. § 240:
163
EN 626-1:1994+A1:2008 – Maskinsikkerhed – Reducering af helsefarer fra farlige stoffer, som
udsendes fra maskiner – Del 1: Principper og specifikationer for maskinfabrikanter.
N 626-2:1996+A1:2008 – Maskinsikkerhed – Reducering af sundhedsrisici hidrørende fra farlige stoffer
fra maskiner – Del 2: Metodik for verifikationsprocedurer.