Table of Contents Table of Contents
Previous Page  222 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 222 / 405 Next Page
Page Background

218

maskinen helt, forudsat at de dele, hvorpå der udføres arbejde, og de dele, der kan

have indvirkning på operatørernes sikkerhed, er standset.

I punkt 1.6.1, andet afsnit, anerkendes det, at det ikke er muligt i hvert enkelt tilfælde

at undgå, at det er nødvendigt at bevæge sig ind på farlige områder med henblik på

vedligeholdelse, og at det kan være nødvendigt at udføre visse indstillingsoperationer

eller justeringer, mens maskinen er i drift. I disse tilfælde skal maskinens

betjeningssystem indeholde en passende hensigtsmæssig og sikker driftsmåde som

beskrevet i punkt 1.2.5 – jf. § 204: kommentarer til bilag I, punkt 1.2.5.

Formålet med de krav, der er fastlagt i punkt 1.6.1, tredje og fjerde afsnit, er at

mindske risici i forbindelse med operatørindgreb, især vedrørende automatiserede

maskiner. I henhold til punkt 1.6.1, tredje afsnit, skal maskiner om nødvendigt

forsynes med en tilslutningsanordning, så der kan monteres det nødvendige

diagnostiske fejlsøgningsudstyr. Ifølge fjerde afsnit skal fabrikanten konstruere

automatiserede maskiner således, at det er let at fjerne og udskifte dele, der ofte skal

udskiftes. Den sikre metode, der skal anvendes i forbindelse med disse

vedligeholdelsesoperationer, skal være tydeligt specificeret og beskrevet i

brugsanvisningen – jf. § 272: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2, litra s).

1.6.2

Adgangsveje til betjeningspladser og servicepladser for vedligeholdelse

Maskinen skal være konstrueret og fremstillet med adgangsveje, der gør det muligt

sikkert at nå alle nødvendige steder i forbindelse med drift, indstilling og

vedligeholdelse.

§ 240 Adgangsveje til betjeningspladser og servicepladser for vedligeholdelse

Det krav, der er fastlagt i punkt 1.6.2, skal tages i betragtning ved placering af

betjeningspladser og servicepladser. Hvis betjeningspladser og servicepladser

placeres i let tilgængelige områder, f.eks. i gulvniveau, kan man undgå at indrette

særlige adgangsveje. Hvis det er nødvendigt med særlige adgangsveje, bør

betjeningspladser og servicepladser, som ofte skal benyttes, placeres, så de er let

tilgængelige fra en egnet adgangsvej. Som det er tilfældet med selve indstillings- og

vedligeholdelsesstederne, bør adgangsvejen ligeledes placeres uden for de farlige

områder – jf. § 239: kommentarer til bilag I, punkt 1.6.1.

Fabrikanten af maskinen er ansvarlig for at sikre, at de nødvendige sikre adgangsveje

leveres med maskinen. Det gælder også maskiner, hvor fabrikationsprocessen

afsluttes på brugervirksomheden. I så fald kan fabrikanten af maskinen tage højde for

allerede eksisterende adgangsveje på virksomheden, og disse skal beskrives i det

tekniske dossier.

Adgangsvejen til servicepladserne skal konstrueres under hensyntagen til de

værktøjer og det udstyr, der er nødvendigt i forbindelse med vedligeholdelsen af

maskinen.

Særligt udstyr til undtagelsesvis adgang, f.eks. i forbindelse med undtagelsesvise

reparationer, kan beskrives i fabrikantens brugsanvisning – jf. § 272: kommentarer til

bilag I, punkt 1.7.4.2, litra s).