Table of Contents Table of Contents
Previous Page  221 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 221 / 405 Next Page
Page Background

217

1.5.16

Lynnedslag

Maskiner, der skal være beskyttet mod følgerne af lynnedslag under brugen, skal være

udstyret med et system, der kan lede den deraf følgende elektriske udladning ned i

jorden.

§ 238 Lynnedslag

Kravet i punkt 1.5.16 finder hovedsagelig anvendelse på maskiner, der er beregnet til

udendørs anvendelse, uanset om de er beregnet til at blive monteret på en fast

placering eller til at blive opstillet forskellige steder. Bestemmelsen kan ligeledes finde

anvendelse på maskiner, der er forbundet med det udendørs miljø gennem ledende

dele. Maskiner, der er udsat for risici i forbindelse med lynnedslag, skal forsynes med

en passende lynafleder og med en anordning, der forbinder denne afleder med

jorden. Fabrikanten skal i sin brugsanvisning specificere, hvordan jordforbindelsen

skal etableres, efterses og vedligeholdes, så den forbliver effektiv – jf. § 264 og

§ 272: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2, litra i) og r).

1.6

VEDLIGEHOLDELSE

1.6.1

Vedligeholdelse af maskinen

De steder, hvorfra indstilling og normal vedligeholdelse af maskinen finder sted, skal

være anbragt uden for de farlige områder. Indstilling, pasning, reparation, rensning og

servicering af maskinen skal kunne foretages på maskinen, når denne er standset.

Såfremt mindst én af ovennævnte betingelser ikke kan opfyldes af tekniske årsager, skal

der træffes foranstaltninger til, at disse operationer kan gennemføres sikkert (jf. bl.a.

1.2.5).

Automatiserede maskiner, og når det er nødvendigt også andre maskiner, skal forsynes

med en tilslutningsanordning, således at der kan monteres diagnostisk

fejlsøgningsudstyr.

Dele i en automatiseret maskine, der ofte skal udskiftes, skal let og sikkert kunne af- og

påmonteres. Der skal være adgang til disse dele, således at opgaverne kan udføres med

de nødvendige tekniske hjælpemidler efter en forud fastlagt fremgangsmåde.

§ 239 Vedligeholdelse

Punkt 1.6.1, første afsnit, indeholder vigtige generelle principper for udformningen af

maskiner, som skal sikre, at vedligeholdelsesarbejder kan udføres sikkert. Ved at

placere steder, hvorfra indstilling og normal vedligeholdelse finder sted, uden for de

farlige områder, undgår man, at vedligeholdelsesoperatørerne skal bevæge sig ind på

farlige områder for at udføre deres opgaver, og at det bliver nødvendigt at fjerne faste

afskærmninger eller åbne aflåste bevægelige afskærmninger i den anledning.

Maskinen skal så vidt muligt være konstrueret således, at vedligeholdelsen af

maskinen kan udføres, når denne er standset. Hvis f.eks. værktøjer skal udskiftes

eller fjernes med henblik på rengøring, skal man kunne frigøre dem fra maskinen

uden at starte den. Hvis det i denne forbindelse er nødvendigt at bruge

specialværktøj, skal dette værktøj leveres med maskinen – jf. § 177: kommentarer til

bilag I, punkt 1.1.2, litra e). I nogle tilfælde er det muligvis ikke nødvendigt at standse