220
Punkt 1.6.3, andet afsnit, finder hovedsagelig anvendelse på håndholdt el-værktøj
eller transportable maskiner, hvor operatøren fra ethvert af de steder, han har adgang
til, kan kontrollere, hvorvidt strømtilførslen er tilsluttet eller afbrudt. I disse tilfælde er
det tilstrækkeligt at trække stikket ud for at sikre, at maskinen er isoleret fra
energikilden.
I henhold til punkt 1.6.3, tredje afsnit, skal maskiner være forsynet med anordninger til
bortledning af al oplagret energi, der kan udgøre en risiko for operatørerne. Denne
oplagrede energi kan f.eks. omfatte kinetisk energi (bevægelige deles inerti),
elektricitet (kondensatorer), væsker under tryk, fjedre eller maskindele, der kan
bevæge sig ved egen vægt.
I punkt 1.6.3, fjerde afsnit, gøres der en undtagelse fra de krav, der er fastlagt i de tre
foregående afsnit, i tilfælde, hvor det er nødvendigt at bevare energiforsyningen til
visse kredsløb i løbet af vedligeholdelsesoperationer af hensyn til sikre
arbejdsforhold. F.eks. kan det være nødvendigt at opretholde strømforsyningen til
bevaring af lagret information, til belysning, til betjening af værktøj eller til udsugning
af farlige stoffer. I disse tilfælde må energiforsyningen kun bevares til de kredsløb,
hvor det er nødvendigt, og der skal træffes forholdsregler for at sikre operatørernes
sikkerhed, eksempelvis ved at hindre adgang til de pågældende kredsløb eller ved at
tilvejebringe hensigtsmæssige alarmer eller alarmsignaler.
Fabrikanten skal i sin vejledning om sikker indstilling og vedligeholdelse oplyse om
isolering af energikilder, aflåsning af isoleringsanordningen, absorbering af
resterende energi og kontrol af maskinens sikre tilstand – jf. § 272: kommentarer til
bilag I, punkt 1.7.4.2, litra s).
Standard EN 1037
166
indeholder de generelle specifikationer for anordningerne til
isolering og aflåsning af forskellige energikilder. Standard EN 60204-1
167
indeholder
specifikationer på sikker afbrydelse af strømtilførslen for de maskiner, der er omfattet
af denne standards anvendelsesområde.
I punkt 3.5.1 er der fastlagt et specifikt krav vedrørende frakoblingen af batterier på
mobile maskiner.
1.6.4
Indgreb fra operatørens side
Maskinen skal være konstrueret, fremstillet og udstyret således, at behovet for indgreb
fra operatørens side begrænses mest muligt. Hvis operatørindgreb ikke kan undgås, skal
dette kunne ske let og sikkert.
§ 242 Indgreb fra operatørens side
Selve konstruktionen og fremstillingen af maskinen og monteringen af anordninger og
udstyr til forebyggelse eller begrænsning af behovet for operatørindgreb i farlige
områder er en effektiv metode til at mindske de hermed forbundne risici. Hvis man
ikke helt kan undgå operatørindgreb, skal maskinen konstrueres, så indgrebet kan
ske let og sikkert.
166
EN 1037:1995+A1:2008 - Maskinsikkerhed – Forebyggelse af utilsigtet start.
167
EN 60204-1:2006+A1:2010 – Maskinsikkerhed – Elektrisk udstyr på maskiner – Del 1: Generelle
krav IEC 60204-1:2005 (ændret).