Table of Contents Table of Contents
Previous Page  229 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 229 / 405 Next Page
Page Background

225

1.7.2

Advarsel om resterende risici

Når der fortsat består risici trods de trufne forholdsregler med henblik på en sikker

konstruktion, beskyttelse og supplerende beskyttelsesudstyr, skal der advares herom,

herunder være advarselsanordninger.

§ 249 Advarsel om resterende risici

Kravet i punkt 1.7.2 omhandler resterende risici, dvs. risici, som ikke kan fjernes helt

eller reduceres tilstrækkeligt ved hjælp af indbyggede foranstaltninger til sikker

konstruktion, og som ikke kan hindres fuldstændigt ved hjælp af integrerede

beskyttelsesforanstaltninger – jf. § 174: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.2, litra b).

Advarsler om resterende risici på maskinen supplerer de oplysninger om de

resterende risici, som skal være indeholdt i fabrikantens brugsanvisning – jf. § 267:

kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2, litra l). Advarsler på maskinen er nyttige, hvis

operatøren eller andre udsatte personer skal informeres om særlige forholdsregler,

der skal træffes med hensyn til resterende risici i forbindelse med anvendelsen af

maskinen, som f.eks. forekomsten af varme overflader eller laserstråler. De kan også

bruges til at minde om nødvendigheden af at bruge personlige værnemidler.

De advarsler, der er markeret på maskinen, skal opfylde kravene i punkt 1.7.1.

Advarsler i form af advarselsanordninger skal opfylde kravene i punkt 1.7.1.2.

Type C-standarder kan bidrage til at definere advarslernes form og være

retningsgivende for indholdet. Endvidere omfatter direktiv 92/58/EØF og standard EN

61310-1 retningslinjer, som er relevante for udformningen af disse advarsler.

1.7.3

Mærkning af maskiner

Hver maskine skal mindst være forsynet med følgende informationer på en måde, så de

er synlige, let læselige og ikke kan fjernes:

fabrikantens firmanavn og fulde adresse og i givet fald navn og adresse på

dennes repræsentant

maskinens betegnelse

CE-mærkning (jf. bilag III)

specifikation af serie eller typebetegnelse

eventuelt serienummer

fremstillingsåret, dvs. det år, hvor fabrikationsprocessen blev afsluttet.

Det er forbudt at fremdatere eller tilbagedatere maskinen, når CE-mærkningen

påsættes.

. . .

§ 250 Mærkning af maskiner

Punkt 1.7.3, første afsnit, omhandler information, som enhver maskine skal være

forsynet med i tillæg til øvrige oplysninger eller advarsler til brugerne. Ud over CE-

mærkningen og ATEX-mærkningen stilles der i punkt 1.7.3 intet særligt krav til

udformningen af mærkningen på maskinen, andet end at den skal være synlig, let