Table of Contents Table of Contents
Previous Page  231 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 231 / 405 Next Page
Page Background

227

er muligt. De samme informationer skal gives i EF-overensstemmelseserklæringen –

jf. § 383: kommentarer til bilag II, punkt 1, del A.

Hvis det i mærkningen ikke er praktisk muligt at medtage en præcis betegnelse for

maskinen, f.eks. på meget små maskiner, kan betegnelsen anføres i form af en kode,

under forudsætning af at denne kode er beskrevet og den præcise betegnelse anført i

den brugsanvisning, der leveres med maskinen – jf. § 259: kommentarer til bilag I,

punkt 1.7.4.2, litra b), og i EF-overensstemmelseserklæringen for den pågældende

maskine – jf. § 383: kommentarer til bilag II, punkt 1, del A.

Fabrikantens betegnelse af maskinen skal ikke betragtes som et grundlag for

afgørelsen af, hvorvidt visse væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav eller

overensstemmelsesvurderingsprocedurer finder anvendelse, idet dette skal fastslås i

hvert enkelt tilfælde.

CE-mærkning (jf. bilag III)

Kravene til CE-mærkningen er fastlagt i artikel 16 og bilag III. I henhold til bilag III skal

CE-mærkningen anbringes umiddelbart ved siden af navnet på fabrikanten eller

dennes repræsentant og påføres efter samme teknik – jf. § 141: kommentarer til

artikel 16, og § 387: kommentarer til bilag III.

specifikation af serie eller typebetegnelse

Seriespecifikationen eller typebetegnelsen er det navn, den kode eller det nummer,

som fabrikanten har givet den pågældende model af maskinen, som er omfattet af

den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure. Seriespecifikationen eller

typebetegnelsen omfatter ofte et varemærke.

eventuelt serienummer

Et serienummer er en metode til at identificere det enkelte eksemplar af den maskine,

der indgår i en serie eller er omfattet af en typebetegnelse. Ifølge maskindirektivet er

det ikke et krav, at maskinen skal være forsynet med et serienummer, men hvis

fabrikanten har påført et serienummer, skal dette anføres efter serie- eller

typebetegnelsen.

fremstillingsåret, dvs. det år, hvor fabrikationsprocessen blev afsluttet.

Det er forbudt at fremdatere eller tilbagedatere maskinen, når CE-mærkningen

påsættes.

Fremstillingsåret defineres som det år, hvor fabrikationsprocessen blev afsluttet. I

forbindelse med maskiner, der samles hos fabrikanten, kan fabrikationsprocessen

senest anses for at være afsluttet, når maskinen forlader fabrikantens anlæg for at

blive overført til en importør, en forhandler eller til brugeren. Hvad angår maskiner,

der først endelig monteres i brugervirksomheden, kan fabrikationsprocessen anses

for at være afsluttet, når monteringen af maskinen på stedet er blevet afsluttet, og

maskinen er klar til at blive taget i brug. Hvis maskinen er fremstillet af brugeren til

eget brug, kan fabrikationsprocessen anses for at være afsluttet, når maskinen er klar

til at blive taget i brug – jf. § 80: kommentarer til artikel 2, litra i).

Ud over de generelle krav til mærkning, der er fastlagt i punkt 1.7.3, er der i punkt

3.6.2 fastlagt yderligere krav til mærkning af mobile maskiner. Desuden er der fastlagt