219
Specifikationerne for valg og konstruktion af permanente adgangsveje til maskiner
fremgår af standarderne i EN ISO 14122-serien
165
.
1.6.3
Adskillelse af energikilderne
Maskinen skal være forsynet med anordninger, der gør det muligt at isolere den fra alle
energikilder. Disse anordninger skal være angivet klart. De skal kunne aflåses, hvis
gentilkobling kan indebære en fare for personer. Anordningerne skal også kunne
aflåses, når operatøren ikke fra ethver af de steder, han har adgang til, kan kontrollere,
om energien stadig er afbrudt.
Hvis der er tale om en elektrisk maskine med strømtilførsel via stikkontakt, er det
tilstrækkeligt at trække stikket ud, forudsat at operatøren fra ethvert af de steder, han
har adgang til, kan kontrollere, at stikket fortsat er trukket ud.
Efter frakobling skal al restenergi eller oplagret energi, der kan være tilbage i
maskinens kredsløb, kunne bortledes uden fare for personer.
Som undtagelse fra kravet i det foregående afsnit kan det tillades, at visse kredsløb ikke
kan adskilles fra deres energikilde, fordi det f.eks. skal sikres, at emner fastholdes, at
informationer bevares, at indre dele oplyses osv. I så fald skal der træffes særlige
forholdsregler for at sikre operatørens sikkerhed.
§ 241 Adskillelse af energikilderne
Målet med det krav, der er fastlagt i punkt 1.6.3, er, at maskinen vedbliver at være i
en sikker tilstand, mens vedligeholdelsesarbejdet udføres. I denne forbindelse skal de
operatører, der udfører vedligeholdelsesoperationer, mens maskinen er standset,
kunne isolere maskinen fra dens energikilder inden indgrebet for at forebygge farlige
hændelser såsom en uventet igangsætning af maskinen, som enten kan skyldes
maskinfejl, handlinger udført af andre personer, der ikke er opmærksomme på
vedligeholdelsesoperatørernes tilstedeværelse, eller vedligeholdelsesoperatørernes
egne utilsigtede handlinger.
Maskinen skal derfor være forsynet med isoleringsanordninger, der gør det muligt for
operatørerne at foretage en sikker frakobling og isolering af maskinen fra alle
energikilder, herunder strømtilførslen og mekaniske, hydrauliske, pneumatiske eller
termiske energikilder.
Hvis de operatører, der udfører den almindelige vedligeholdelse, ikke let kan
kontrollere, at energikilderne stadig er afbrudt, skal isoleringsanordningerne være
konstrueret således, at de kan aflåses i denne position. Hvis det kan forudses, at flere
operatører
skal
udføre
vedligeholdelsesoperationer
samtidig,
skal
isoleringsanordningen være konstrueret således, at den enkelte operatør kan aflåse
den med sin egen lås i den periode, som den pågældende operatørs indgreb varer.
165
EN ISO 14122-1:2001 – Maskinsikkerhed – Permanente adgangsveje til maskinanlæg – Del 1: Valg
af permanente adgangsveje mellem to niveauer (ISO 14122-1:2001).
EN ISO 14122-2:2001 – Maskinsikkerhed – Permanente adgangsveje til maskinanlæg – Del 2:
Arbejdsplatforme og gangbroer (ISO 14122-2:2001).
EN ISO 14122-3:2001 – Maskinsikkerhed – Permanente adgangsveje til maskinanlæg – Del 3:
Trapper, trappestiger og gelænder (ISO 14122-3:2001).