212
Funktionel ioniserende stråling af denne art skal reduceres til det laveste niveau, som
er tilstrækkeligt til, at maskinen kan fungere hensigtsmæssigt, og de nødvendige
beskyttelsesforanstaltninger skal træffes for at sikre, at operatører og andre personer
ikke udsættes for stråling, hverken under normal drift eller under
vedligeholdelsesoperationer, såsom indstilling og rengøring.
Det skal bemærkes, at brugen af radioaktive kilder kan være betinget af tilladelse og
kontrol i henhold til de nationale bestemmelser om gennemførelse af direktiv
96/29/Euratom og direktiv 2003/122/Euratom
158
.
Tredje afsnit i punkt 1.5.10 omhandler funktionel ikkeioniserende stråling. Da
eksponering for lave niveauer af visse typer ikkeioniserende stråling kan være
uskadelig, stilles der i tredje afsnit i punkt 1.5.10 krav om, at de niveauer af
ikkeioniserende stråling, som personer eksponeres for, ikke må være skadelige.
Generelle specifikationer for vurdering og måling af og beskyttelse mod
ikkeioniserende stråling er anført i standard EN 12198, del 1-3
159
.
1.5.11
Ydre stråling
Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at stråling udefra ikke forstyrrer
maskinens funktion.
§ 233 Ydre stråling
Kravet i punkt 1.5.11 omhandler et aspekt af maskinens elektromagnetiske
kompatibilitet, nemlig maskinens immunitet over for forstyrrelser på grund af
elektromagnetisk stråling fra eksterne kilder, der kan påvirke personers sundhed og
sikkerhed. I denne henseende skal der lægges særlig vægt på konstruktion og
fremstilling af styresystemets sikkerhedsrelaterede dele – jf. § 184: kommentarer til
bilag I, punkt 1.2.1.
For så vidt angår dels maskinens immunitet over for elektromagnetisk stråling, der
kan forstyrre maskinens funktion generelt, dels emission af elektromagnetisk stråling
fra maskinen, der kan forstyrre driften af andet udstyr, finder både EMC-direktivet
(2004/108/EF) og maskindirektivet anvendelse
160
– jf. § 92: kommentarer til artikel 3.
I henhold til punkt 1.5.11 skal fabrikanten også sørge for at forhindre interferens fra
andre typer ydre stråling, der med rimelighed kan forventes ved tilsigtet anvendelse.
Eksempelvis kan ydre stråling eller naturlig optisk stråling forstyrre visse typer
fotoelektrisk udstyr eller trådløse fjernbetjeninger.
158
Rådets direktiv 2003/122/Euratom af 22. december 2003 om kontrol med lukkede højaktive
strålekilder og ukontrollerede strålekilder – EUT
L 346 af 31.12.2003, s. 57.
159
EN 12198-1:2000+A1:2008 – Maskinsikkerhed – Vurdering og reduktion af strålingsrisiko fra
maskiner – Del 1: Generelle principper.
EN 12198-2:2002+A1:2008 – Maskinsikkerhed – Vurdering og reduktion af strålingsrisiko fra maskiner
– Del 2: Målemetode.
EN 12198-3:2002+A1:2008 – Maskinsikkerhed – Vurdering og reduktion af strålingsrisiko fra maskiner
– Del 3: Reduktion af stråling ved dæmpning eller afskærmning.
160
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF af 15. december 2004 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet og om ophævelse af
direktiv 89/336/EØF – EUT L 390 af 31.12.2004, s. 24.